Ny database kan samle alle hestens sundhedsoplysninger

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Everhorse.dk

 

Et svensk pilotprojekt har gennem de sidste 18 måneder arbejdet på at udvikle et system der gør det muligt for praktiserende dyrlæger at gøre hestens journal tilgængelig et samlet databasesystem.
I Danmark eksisterer ikke et lignende værktøj, men flere fagfolk påpeger at et sådan værktøj, kan være til fordel for både fagfolk og den helt almindelige rytter. 

 

Naveda, som den svenske database hedder, fungerer således at den kan samle journaldata ind fra de praktiserende dyrlæger, således at hestens sygdomshistorik samles ét sted. Indsamlingen sker automatisk, og således vil arbejdsprocessen ikke belaste, de i forvejen hårdopspændte dyrlæger.

 

Et grundlag for bedre forskning
Ifølge den svenske dyrlæge Lena Myrenius, der har været en del af projektet, kommer den nye database ikke kun til at betyde, at det bliver lettere for dyrlæger at kvalitetssikre hestens behandlinger, det skaber også et bedre grundlag for forskning fremadrettet.
I teorien vil databasen nemlig give dyrlægerne en meget bedre forudsætning for at sætte sig ind i deres patienters sygdomshistorik, hvilket i sig selv vil lette arbejdsgangen for samarbejdet mellem de store hestehospitaler og de mindre hesteklinikker.
Yderligere er forventningerne til den nye database, at man på forskningssiden vil få bedre forudsætninger for at forskel i eksempelvis arvelige sygdomme hos heste.

Lena Myrenius udtaler til Hippson.se således:
“Der findes en fagskrivelse, hvor vi som dyrlæger har accepteret at dele vores journaler med henblik på at skabe et bedre grundlag for forskningen, men i praksis kender jeg ikke nogle dyrlægekollegaer der har tid til dette.“

 

Mulighed for bedre hestevelfærd
Hvorvidt et lignende system vil give mening i Danmark har vi spurgt Højgaard Hestehospital om.
Der ser man ikke umiddelbart journaldelingen dyrlægerne imellem, som et stort problem. Tværtimod kan journaldelingen danne grundlag for en god faglig sparring.

Dyrlæge Lars Bak forklarer: “Jeg syntes vi har et rigtigt godt samarbejde, med de praktiserende dyrlæger rundt omkring i landet, så rent udredningsmæssigt tror jeg ikke en samlet database med hestens sundhedshistorik, vil få den store betydning for vores arbejde.

– Dér hvor jeg kan se en klar fordel for hesteejerne, er primært i forbindelse med handelsundersøgelser. Her vil det give køber et meget bedre udgangspunkt for at vide, hvilke problemstillinger hesten tidligere har haft. Dermed ikke sagt at handelsundersøgelsen vil blive mindre vigtig. Det vil stadig være dyrlægens vurdering af hesten på dagen, der danner grundlaget for den rådgivning hesteejeren modtager ved handelsundersøgelse. Men en eventuel database vil kunne give køberen et bedre indblik i hestens almene sundhedstilstand.”


Det kan være svært for den helt almindelige hesteejer, der har købt en hest, at få adgang til hestens tidligere sygdomshistorik. Den problemstilling vil en databasefunktion, ligesom den der er udviklet i Sverige, kunne løse på sigt. 

 

Anette Vilandt Tinning fra Kongeriget Danmarks Hesteforsikring tilføjer, at det også i forsikringsregi vil give rigtig god mening at have en database, hvor hestens samlede helbredshistorik er tilgængelig.
Både i handelssituationer, men også i de situationer hvor en hest efter længere tids sygdomsforløb erklæres uanvendelig.

“Når vi løber ind i de sager hvor hesten erklæres uanvendelig og eventuelt skal aflives, vil en databasefunktion gøre hele processen mere flydende. Som forsikringsselskab vil vi kunne sagsbehandle med det samme, frem for at afvente at dyrlægerne får tid til at indsende journalen på den pågældende hest. De hesteejere der står i en situation, hvor hesten skal aflives, vil dermed hurtigere kunne komme videre og få en afslutning på et ofte langt og opslidende forløb.”

“Ligeledes ser jeg en lignende database som et fantastisk redskab, der kan medvirke til at sikre hestevelfærden overordnet.
Alt for ofte ser vi i hesteverdenen at den helt almindelige rytter oplever at informationer om hestens sundhed tilbageholdes af sælger i forbindelse med en handel. I tillæg vil databasen også kunne tjene til sælgerens fordel, forstået på den måde, at der efterfølgende ikke vil kunne stilles spørgsmål til, om sælger fortier fakta om hestens helbred under en handel.

Anette Vilandt Tinning afslutter:  “For mig at se vil det i alle hestevelfærdsaspekter være et yderst brugbart værktøj, der kan tjene til alles fordel.”