Brugerundersøgelse-uanvendelig---Claus-ardal-photography
Forebyg skader, Udvalgte indlæg

Rytterundersøgelse skal bidrage til større viden om skader

For knap 14 dage siden lancerede vi en spørgeundersøgelse, der har til formål at klarlægge, hvilken type skader hesteejerne ønsker, at der bliver sat mere fokus på, samt hvilke problemstillinger man som rytter kan opleve i forbindelse med et skadesforløb.

Omkring 500 hesteejere har allerede deltaget i undersøgelsen, og foreløbigt tegner der sig et billede af, at seneskader er et stort problem hos danske heste.
Primært er det varmblodshesteejere der indtil nu har deltaget i undersøgelsen, og en høj andel af disse svar vedrører heste der har været brugt i dressursporten.
Hvorvidt dette billede faktisk er repræsentativt for størstedelen af de danske heste, der står med skader, er langt fra sikkert.

Derfor er det vigtigt at så mange ryttere, som overhovedet muligt, deltager i undersøgelsen, og dermed bidrager med deres erfaringer og input, således at andre ryttere og deres heste kan få gavn af disse erfaringer i fremtiden.

Bestyrelsesformand for Uanvendelig Hans Christian Matthiesen opfordrer alle hesteejere, uanset diciplin og hesterace, til at deltage i undersøgelsen.
“Det er vigtigt for Uanvendelig.dk, at vi dækker så bredt som muligt, og jo flere besvarelser vi får, jo bedre grundlag har vi for at hjælpe hesteejere og heste – uanset race og disciplin. Vores mål er på sigt at gøre Uanvendelig.dk til den bedste platform for viden og information om skadede heste og deres muligheder fremadrettet.”

Har du selv oplevet at stå med en skadet hest, kan du være med til at hjælpe andre ryttere i samme situation fremadrettet ved at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 10 minutter.

DELTAG I UNDERSØGELSEN HER
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSct4-hxm2AQ1663Aa4j_kcuq8kKJGfLrSruLIBVPgPz8Kofkw/viewform

Undersøgelsen løber frem til d. 8 oktober, hvorefter vi i projektet analyserer de indkomne svar, og efterfølgende vil påbegynder arbejdet med at få produceret den type indhold til sitet, som rytterne efterspørger.

 

Uanvendelig-brugerundersøgelse