Af Bjarne Nielsen
-i samarbejde med Helle Kristensen

For 20 år siden købte man en hest for livet. En hest man agtede at beholde. En hest man ønskede at uddanne og arbejde med på sigt. Idag har det ændret sig. Hesten i højere grad gået hen og blevet et redskab. Et redskab vi bruger til at dyrke vores sport. Vi køber hest efter hvilken disciplin vi gerne vil dygtiggøre os i. Og lige netop derfor, er det vigtigt at vi forstår at udvælge en hest der kan matche det niveau, vi selv ønsker at konkurrere på. For hvis ikke hesten er konstrueret rigtigt, skal vi som ryttere i højere grad være i stand til at træne hesten, så den ikke belastes af de fysiske mangler og udfordringer den kropsmæssigt har.

En korrekt træning kan forebygge slitageskader
En hestekrop, kan ligesom menneskekroppen, være udfordret af den måde den er “konstrueret” på.
Mange mennesker oplever gennem livet at få problemer med ryg, knæ, nakke og lignende, og langt fra alle disse problemer skyldes at vi er faldet eller har slået os. Disse problemer kan skyldes slitage og uhensigtsmæssig brug af vores krop.
Dette gør sig også gældende når vi kigger på hestekroppen.

“Flertallet af rytterne har idag glemt, eller er måske slet ikke klar over det oprindelige formål med dressuren.
Formålet var at bygge hesten op, så den blev fysisk stærk og kunne holde til de udfordringer der mødte den i krigen.
Idag er dressur for mange, en disciplin der handler om at nå så højt op i klasserne som muligt.
Jeg oplever alt for ofte via mit arbejde på stævnebanerne at den personlige udvikling i ridningen bliver nedprioriteret til fordel for resultater. Målet med ridningen er i langt højere grad blevet at vinde rosetter.”

Berider Bjarne  Nielsen

Udviklingen i ridningen

Ridning har gennem årene udviklet sig i en grad hvor hesten i langt højere grad end tidligere bliver betragtet som et redskab. Et redskab vi skal bruge for at vi kan dyrke vores sport. Men også et redskab der kan skiftes ud ved mangel på kapacitet, kemi eller ved skade.

Folk har fået flere penge mellem hænderne og det betyder at rytterne er blevet mere krævende, forlanger mere af deres heste og glemmer i processen at mærke efter om hesten er fysisk stærk nok til at udføre det vi kræver af den.

Som rytter kan det være ekstremt svært at mærke om hesten kompenserer for en manglende fysisk kapacitet, og derfor er det vigtigt at vi som ryttere bliver bedre til at læse vores hest og kortlægge dens fysik. For ved at spotte de fysiske udfordringer hesten har, får vi muligheden for at træne den, så den måske med tiden kan blive bygget op og arbejde på det niveau vi drømmer om at nå.

-Vi skal tilbage til der hvor ridning i lagt højere grad handlede om den personlige udvikling sammen med hesten, og ikke så meget om ønsket om at ride specifikke programmer. Hermed skal vi også bevæge os væk fra den tankegang hvor hesten er et redskab der kan skiftes ud, hvis den på en eller anden sætter begrænsninger for hvor du som rytter ønsker at befinde dig.

Det handler om at uddanne rytterne til at finde stolthed i arbejdet med at bygge hesten op. Og hvis vi skal lykkedes med det, kræver det en anden målsætning for sporten end jagten på hurtige resultater.