Generelt om genoptræning

Generelt kan man sige at det allervigtigste ved en god genoptræning handler om tid. Heste der har stået skade gennem længere tid, har brug for længere tids genoptræning. Det handler ikke bare om at de skal i form, de skal også have tid til at genopbygge deres muskler.

Som rytter vil man opleve at motivationen forsvinder fra tid til anden, og oftest vil det være i de perioder, hvor genoptræningen går lidt i stå, eller tingene ikke rigtigt fungerer.
Heldigvis kommer motivationen ofte igen, når tingene går lidt fremad igen, som vist på illustrationen her.

Uanvendelig-genoptrænings-illustration

Mange ryttere oplever at hesten gennem genoptræningen selv “beder om mere”, og det er derfor rytterens fornemste opgave at holde fokus på den genoptræningsplan der er lagt for den enkelte hest.

Hvis man presser hesten for meget, gennem genoptræningen risikerer man at hesten yder mere end dens fysiske form er klar til, og i yderste konsekvens kan det betyde at skaden springer op igen, eller hesten pådrager sig en overbelastningsskade.