Kristian Skovrider: Den gode ridning på springbanen forudsætter, at vi har ansvarlige trænere

“Det skaber dårlige oplevelser for både hest og rytter, når ryttere ikke er realistiske omkring egne evner, og derfor melder til start i klasser som ekvipagen ikke er klar til. Og det påvirker i sidste ende hestevelfærden negativt.”

Sådan lyder det fra Kristian Skovrider der igennem flere år har italesat den problemstilling, det er, når ryttere stiller til start i klasser, de ikke har den nødvendige erfaring i at deltage i. 

Problemstillingen ses særligt i de lidt lavere klasser ved de såkaldte eventstævner. Og når det gentagne gange sker, at op mod 20 % af de ryttere der melder til start i klasser ved disse stævner, ikke gennemfører banen, så er det ikke et udtryk for, at forholdene på stævnebanen er dårlige. Det er derimod et udtryk for, at rytterne overvurderer egne evner og også hestens i ønsket om at indfri egne ambitioner eller mål. 

 

Hvornår er hest og rytter klar på opgaven

Ifølge Kristian Skovrider er den hyppigste problemstilling, at rytterne rider på en god hest, men selv mangler erfaringen. Og det skaber problemer på springbanen, der i værste fald kan påvirke både hest og rytters sikkerhed:

“Vi har set denne udvikling igennem de seneste 10-15 år, og det bliver kun værre og værre,” lyder det fra Kristian Skovrider, der mener at det i langt højere grad skal være op til trænerne at vurdere, hvornår en ekvipage er klar til at starte en specifik klasse eller stævne: 

“Hvis du som rytter skal skrive en træner på din anmeldelsesblanket, og jeg som træner skal skrive under på, at du og din hest er klar til start, så vil jeg jo kræve, at du kommer til undervisning, og at jeg ved, hvad jeg står inde for,” lyder det fra Kristian Skovrider, der mener, at det er på tide, at der bliver indført rammer i springsporten, der kan sikre at både hest og rytter er klar på den opgave, der venter dem inde på banen.

Han mener ikke, at det bør være op til rytteren selv eller dennes forældre at vurdere, hvilket niveau ekvipagen skal melde til start i. Og han håber derfor, at man på sigt vil få indført krav om, at rytterne skal være tilknyttet en træner, for at de kan melde til start. Og at det også bliver trænernes ansvar at sikre, at rytterne er godt nok forberedt, før de melder til start.

 

Ikke alle baner er ens

I tillæg ser Kristian Skovrider det også som et stort problem for rytternes udvikling, at stævnerne i højere grad bliver en oplevelse, som rytterne ønsker at deltage i, frem for et uddannende element. 

Han mener, at tendensen, hvor ryttere vælger at prioritere deltagelse i højt profilerede stævner og i samme omgang sparer på undervisningen og anden stævnedeltagelse, hæmmer den positive udvikling for både hest og rytter. 

Hans bedste råd til ryttere, der gerne vil udvikle sig i en positiv retning med deres hest er derfor følgende: 

“Du skal ride mindst én dressurtime og én springtime om ugen. I min optik er der for mange ryttere, der ikke prioriterer grundridningen tilstrækkeligt. Du er nødt til at lægge noget arbejde i, at have en hest der er velredet. Og når du skal starte stævne, så start i det små. Rid nogle klasser ved nogle mindre stævner, få noget rutine, så hesten kommer rundt på en fornuftig og afslappet måde. Invester i at få gode oplevelser med hesten, frem for at fokusere på, hvilke stævner du rider.”

Særligt ved de større stævner, mener Kristian Skovrider, at rytterne ofte kommer til at undervurdere, hvor stor betydning omgivelserne kan spille for ekvipagens evne til at præstere. Han opfordrer derfor til, at man melder en klasse lavere, end hvad man normalt ville ride: 

“Mit bedste råd til dem, der gerne vil starte de lidt større stævner er, at hvis man melder til i en klasse på 110 cm, så skal du som minimum have sprunget 115 eller 120 ved andre stævner. Det dur’ simpelthen ikke, at både hest og rytter er helt spændt op, fordi man som rytter har spændt buen for hårdt. Det går lige ned i hesten. Og det bliver en dårlig oplevelse for begge parter.”

 

Lyt til hele interviewet med Kristian Skovrider her