SPAT HOS ISLANDSKE HESTE

Vidste du at helt ny forskning peger på, at forstadiet til spat kan være medfødt? Den islandske forsker Sigríður Björnsdóttir, en af de førende eksperter i spat-forskning, fortæller, at man i dag, i modsætning til tidligere, har forskningsresultater, der tyder på at genetikken måske udgør den vigtigste prædisponerende faktor for udvikling af spat.

Tekst: Shaila Ann Sigsgaard

Vi skal ikke mange år tilbage før spat hos islandske heste var et kæmpe velfærdsproblem. Man troede primært at spat kunne udvikles som følge af fx bygning herunder hestens benstilling især rette haser, og management herunder tidlig ibrugtagen, manglende hovpleje samt træningsbelastning. Ovennævnte parametre, altså bygning og biomekanik, er stadig prædisponerende faktorer i udviklingen af sygdommen, men den nyeste forskning på området tyder på, at de måske ikke er blandt de primære årsager, men snarere sekundære.

For 20-30 år siden var spat direkte associeret med islandske heste og de mere rethasede typer, ifølge flere studier gennemført tilbage i årene omkring 2000. Samme studier påviste en forekomst af spat-røntgenforandringer hos islandske heste på op imod 30% hos heste mellem 6-12 år. Siden da har man bevidst avlet sig væk fra den rethasede type.

Dette betyder dog ikke at spat ikke længere udgør et problem, kun at det er markant mindre i dag, og at der er en langt større arvelighed end tidligere antaget, siger Björnsdóttir.

I dag screenes alle islandske hingste for spat inden kåring, hvilket har bragt forekomsten betragteligt ned, påpeger Björnsdóttir. Man har fx siden 2005 screenet alle 5-årige hingste for spat, inden de kan bruges i avlen, fortæller hun. Alene at skrue på dette avlsværktøj har været yderst effektivt. Arveligheden af spat er tidligere blevet estimeret til at være omkring 33% hos islandske heste, men det markante resultat opnået ved hjælp af screening af hingste kunne tyde på en højere arvelighed, siger Björnsdóttir.

-Selvom det ikke er forbudt at bruge hingste med røntgen-tegn på spat i avl, har stort set samtlige opdrættere valgt at udelukke dem fra avl.

Hingste har meget større indflydelse på populationen end hopperne med op til 100 afkom på et år. Anbefalingerne til alle avlere er dog også at røntgenfotografere hopper for at undgå at bruge hopper med spat-røntgenfund i avlen, siger Björnsdóttir.

Björnsdóttir er meget entydig, når det gælder avl på heste med spat.

-Det er en rigtig dårlig ide, siger hun.

Spat kan være medfødt

Opsummerende tyder ny forskning på, at sygdommen allerede udvikler sig meget tidligt i føllenes liv og ikke er relateret til motion eller anden belastning – og derfor generelt ikke nødvendigvis er en “menneskeskabt” sygdom.

De senere år har Sigríður Björnsdóttir sammen med en gruppe andre forskere gjort et interessant fund, som kaster et nyt lys over spat som sygdom. De har vist, at der allerede tidligt i drægtigheden kan være utilstrækkelig blodforsyning til den voksende ledbrusk i haseleddet, som derved ikke kan udvikle sig ordentligt. Et spritnyt studie peger således på, at spat ser ud til at kunne være en medfødt udviklingssygdom, som starter som osteochondrose i haseleddets knogler og derfra udvikler sig videre til spat. Sigríður Björnsdóttir og de øvrige forskere satte sig for at undersøge haseleddet på 23 aborterede fostre (2) og føl på op til fem måneder (21) aflivet af anden årsag, hvoraf 12 var Islændere. Her fandt de osteochondrose i haseleddet hos en stor del af føllene (9 ud af 12 Islændere og 5 ud af 9 anden race), men ingen af de aborterede fostre.

Osteochondrose kan føre til en kronisk irritationsstilstand i leddene, hvilket stimulerer udvikling af spat med knogleaflejringer, der dannes langsomt over tid. Netop fordi tilstanden udvikler sig langsomt, kan det forklare, hvorfor spat tidligere blev anset som en lidelse hos den modne og ældre hest.

I en anden undersøgelse forsøgte forskergruppen at fastslå, om der netop er en relation mellem ledbruskforandringer i glideleddene hos unge islandske heste og senere udvikling af spat. Forskerne viste ved hjælp af avanceret billeddiagnostik, at der er en høj forekomst af forstadier til slidgigt i det mellemste glideled hos unge Islandske heste (ca. 30 mdr. gamle). I de tidlige stadier sås de osteoartritiske forandringer primært i ledbrusken og ikke i den subchondrale knogle (knoglevæv, der befinder sig under ledbrusken). Forskerne foreslår at der kan være en sammenhæng mellem læsionerne i ledbrusken og senere udvikling af osteoartritis i glideleddene, hvilket er synonymt med spat, men endelig bekræftelse vil kræve et såkaldt longitudinelt studie, hvor hestene følges over tid, så vi kan se om de tidlige forandringer reelt ender med klinisk slidgigt.

I en tredje undersøgelse viste Sigríður Björnsdóttir og de øvrige forskere, at røntgen og MRI (magnetic resonance imaging), som er et avanceret billeddiagnostisk redskab, er en fortrinlig teknik til at påvise tidlig osteoartritis hos selv helt unge dyr. I et studie blev 42 haseled fra helt unge heste røntgenfotograferet. Disse unge heste skulle alligevel aflives senere i 29-31 måneders alderen. Her blev glideleddene undersøgt ved hjælp af CT-skanning (computertomografi), som er en avanceret form for røntgenundersøgelse, og MRI. Begge metoder kan vise strukturerne i 3D. Begge metoder blev sammenholdt med mikroskopi af fundene. Forskernes konklusion var her at begge billeddiagnostiske metoder var særdeles effektive til at påvise tidlige stadier af osteoartritis og dermed forstadiet til spat.

Samlet set tyder disse undersøgelser på, at vi muligvis skal revidere vores opfattelse af spat som en sygdom i ældre heste. Der kan være tale om medfødte læsioner i ledbrusken, som med tiden fører til de klassiske spatforandringer. Disse tidlige prædisponerende læsioner kan som sagt

påvises hos de helt unge dyr ved hjælp af avanceret billeddiagnostik, og diagnostik på et tidligt stadie giver potentielt flere og bedre behandlingsmuligheder.

Generelt om spat

Hestens has svarer til vores fodrod og indeholder flere led. Det store haseled svarer til vores ankelled, mens de såkaldte glideled svarer til leddene i vores vrist. I alt har hasen fire primære vandrette led, hvoraf tre af disse er glideled.

Spat er en betegnelse for slidgigtforandringer i glideleddene, og sygdommen opstår oftest i de to nederste glideled. Sygdommen starter i ledbrusken, der nedbrydes over tid. Dette medfører kronisk irritation og betændelse i leddet, og nye knogleaflejringer dannes over tid.

Hvordan viser spat sig?

Spat viser sig generelt ved bagbenshalthed, som optræder i stærkt varierende grad. Nogle heste udviser en stivhed, der aftager efter opvarmning. Andre heste kan være stærkt halte og kan ikke rides. Atter andre heste har slet ingen symptomer. Man skal være opmærksom på, at mange heste vil have spat i begge haser, hvilket kan gøre det vanskeligt at se haltheden uden systematiske lokalbedøvelser.

Mange heste kan også få smerter i lænd og ryg fordi de bevæger sig med stiv ryg for at kompensere for smerterne i bagbenene. Heste med udviklet spat har ofte et karakteristisk bevægelsesmønster. Bagbenene føres ofte lidt stift frem, da hesten forsøger at undgå at belaste hasen, og tåen sættes ofte i jorden først.

Hvordan undersøger man for spat?

Enhver halthedsundersøgelse inkluderer mønstring, longering og bøjeprøver, men en bøjeprøve kan ikke alene vise om hesten har spat.

Diagnosen spat kræver at flere kriterier er opfyldt. En halthed skal påvises på et eller begge bagben, og haltheden skal lokaliseres til haseleddet ved hjælp af lokalbedøvelse. Typisk forventer man også at finde spatforandringer på røntgenbilleder, hvilket yderligere vil bekræfte diagnosen.

Fremtidsudsigterne for heste med spat

Prognosen for spat afhænger af flere faktorer. Blandt andet har det betydning, hvilke led det drejer sig om og hvor mange af dem, der er påvirket. Herudover tager man bestik af, hvor kraftige knogleaflejringer, der er tale om. Endelig betyder det også meget hvad hesten anvendes til og hvor god effekt, der ses af de første behandlinger.

Mange heste vil kunne bruges på et lavere og mere skånsomt niveau, men vil ikke kunne fungere som konkurrenceheste på højt niveau. Dog findes der eksempler på islandske heste med store karrierer i pasløb på trods af udviklet spat.

Behandling af spat

Hvis knogleforandringerne først er opstået, er det ikke muligt at forbedre eller kurere dem. Men man kan i mange tilfælde sammensætte en plan bestående af den rette mængde og type træning, passende beskæring og eventuelle sygebeslag, samt medicinsk behandling, som kan hjælpe hesten til at fungere i dagligdagen. I visse tilfælde kan en operation komme på tale.

Medicinsk behandling

Man kan sige, at der findes to strategier for medicinske behandlinger. Enten forsøger man at få glideleddene til at vokse sammen, eller også forsøger man at bremse yderligere spatudvikling og smertedække tilstanden.

Det lyder måske lidt voldsomt at få et led til at vokse sammen. Men dette kan kun lade sig gøre fordi glideleddene i forvejen har meget lidt bevægelighed. Hvis de vokser sammen (ankyloserer), vil det derfor ikke have de store biomekaniske konsekvenser for hesten. Oftest vil et sammenvokset glideled være smertefrit, hvorved haltheden derfor vil forsvinde. Man kan stimulere denne sammenvoksning ved indsprøjtning af forskellige medikamenter, og man kan også fremkalde processen ved en operation kaldet artrodese. Denne strategi vil man dog typisk kun forsøges, og kun i sjældne tilfælde, hvis hesten i forvejen har kraftige spatforandringer.

Management af heste med spat

Udover god kvalitet stråfoder, vitaminer og mineraler, regelmæssig motion og korrekt hovpleje, er der en lang række tilskud på markedet, som reklamerer med at være nyttige til en hest med spat, men evidensen er generelt mangelfuld.

Hvor meget eller hvor lidt motion en hest med spat kan tåle er naturligvis betinget af den individuelle hest, og her kan man lægge en individuel plan sammen med sin dyrlæge som tilgodeser hestens behov. Som udgangspunkt er der bred enighed om, at spatheste ligesom andre heste med slidgigt, har godt af regelmæssig, lettere motion som ikke stresser haseleddet unødigt.