Stamceller kan blive den skånsomme redning for gigthesten

Dyrlæge og postdoc Camilla Andersen er gennem sit forskningsprojekt om stamcellebehandling af slidgigt hos heste kommet frem til resultater, der viser, at man kan omdanne stamceller til ny brusk af god kvalitet.

Camilla Andersens forskningsprojekt viser, hvordan stamceller kan bruges som behandling hos heste med slidgigt. Resultaterne har indtil videre været gode: slidgigtramte heste, der blev behandlet med stamceller, havde efter forsøget væsentlig mindre inflammation i leddene, end den gruppe, der ikke blev behandlet med stamceller.

“Grunden til, at man overhovedet begyndte at interessere sig for stamceller, var fordi, at stamceller kan producere brusk – i hvert fald i et reagensglas i laboratoriet. De senere år er forskere dog gået væk fra at tro, at stamceller kan danne ny brusk i et levende led. Men den specifikke type stamceller, vi har arbejdet med, har vist sig, at være i stand til at gå ind og hele en bruskskade med alle de molekyler, vi gerne vil have i brusk. Det som vi tidligere i forskningen ikke troede var muligt, har forsøg på kaniner vist, godt kan lade sig gøre. Så det er ret lovende,” siger Camilla Andersen og fortæller om, at selv hvis man ikke kan overføre samme metode til heste med at brusken repareres, så viser resultaterne stadig, at stamcellerne går ind i leddet og dæmper de dårlige inflammationsprocesser, hvilket også hjælper heste med slidgigt.

Men at behandle slidgigt hos heste er jo langt fra en ny ting. De fleste kender til binyrebarkhormon og non steroider som Metacam og de såkaldte biologiske produkter PRP, IRAP.

“Der er mange ting, vi kan injicere i et led for eksempel ved en akut overbelastning. Det kan være binyrebarkhormon, som dæmper reaktionen. Eller vi kan give PRP og IRAP, som dæmper immunreaktionen bedre end binyrebarkhormon, da binyrebarkhormon slår alting ned, mens PRP og IRAP primært hæmmer det dårlige processer og delvis bremser nedbrydningen. Det er typisk en behandling, man kan give flere gange.”

Men når der allerede findes medicin på markedet, der kan hjælpe heste med slidgigt. Hvorfor bruger vi så ikke bare dem?

“Binyrebarkhormon slår alting ned helt uspecifikt, og det er ikke godt for bruskcellerne. Man kan godt give én til to doser binyrebarkhormon, men da binyrebarkhormon kan være skadelig for brusken, skal man ikke benytte sig af det hver gang. Non steroider, som de fleste kender som metacam og som vi giver i munden, er som at tage en ipren – den virker lidt i leddet og er smertestillende og dæmper en smule på de inflammatoriske processer. Til gengæld kan det give mavesår og på sigt skade nyrerne, hvis man bliver ved med at give fx metacam for længe.”, lyder det fra Camilla Andersen. Hun uddyber at stamcellebehandlingen potentielt kan være en bedre løsning, end de behandlinger der hidtil har været brugt: 

“Grunden til at vi tror, at stamceller er en bedre behandlingsmetode, er, fordi stamceller er levende – så stamcellerne reagerer på det miljø, de kommer ind i, og hvis miljøet er meget inflammatorisk, som det jo er hos heste med slidgigt, så går stamcellerne ind og reagerer på det og frigiver stoffer, der dæmper inflammationen.”

Bivirkninger ved stamceller

Det er dog nødvendig at påpege, at der også kan være bivirkninger ved stamcellebehandling – træerne vokser trods alt ikke ind i himlen, og behandlingen er også dyrere end at give binyrebarkhormon eller non steroider.

Stamceller kan risikere at give en flair-reaktion i leddet, og det gør ondt på hesten og stamcellerne overlever sandsynligvis ikke. Og i de tilfælde kan man blive i tvivl om hesten har fået en bakteriel ledbetændelse, da de to tilstande ligner hinanden. En flair-reaktion opstår enten fordi hesten frastøder stamcellerne, eller pga. mediet (den væske med næringsstoffer, som stamcellerne injiceres sammen med). Fordi stamceller injiceres med en nål, er der også en lille risiko for en bakteriel infektion, som der altid er når vi sætter en nål i hesten, hvilket potentielt kan være alvorligt.

Positive resultater med stamceller

Alligevel viser resultaterne i Camilla Andersens forsøg altså, at det kan betale sig at bruge stamceller som behandling til heste med slidgigt. Da hun forskede under sin Ph.D., lavede hun et forsøg med to grupper heste – begge grupper heste havde fået induceret lavgradig slidgigt ved et traume, som hun observerede over tid. Halvdelen blev behandlet med stamceller og den anden halvdel gjorde ikke og var kontrolgruppe. Da resultatet lå klar, viste det sig, at den gruppe, der var blevet behandlet med stamceller, ikke udviklede nær så meget slidgigt som de andre.

“Da vi kiggede ind i leddene på alle hestene, lavede prøver af ledvæske og undersøgte brusken under mikroskop, kunne vi se, at der var antiinflammatoriske stoffer til stede, som toppede efter behandlingen og bremsede nedbrydningen af leddet.”

Slidgigt kan ramme alle heste. Hos koldblodsheste og ponyracer rammer det typisk i hovled og haser (Hvilket er kendt som spat), væddeløbsheste er udsat i forknæene, dressur- og springheste rammes måske i koderne, hovleddene og halsen – men slidgigt kan opstå alle steder, da det også kan udløses af traumer. Den bedste måde at forhindre sidstnævnte på, er ved at holde sin hest skadesfri, men det må siges at være nærmest umuligt, og derfor er Camilla Andersens bedste råd at holde hesten slank og motionere den regelmæssigt.

Selvom det tegner til, at der er nye og forbedrede muligheder for at behandle heste, der er dianogstiseret med gigt, så er det fortsat vigtigt at man gør hvad man kan for at forebygge at slidgigt opstår. Og det gøres bedst ved at sikre, at hesten er slank og får  regelmæssig motion.