Det kan vel næppe komme bag på nogen, der følger Vicky Mathiesen på de sociale medier, at hendes hest Dejo ikke umiddelbart kan betegnes som værende et pragteksempel på en fysisk velfungerende hest. Men trods Dejos mange fysiske udfordringer, så fungerer den 17 år gamle hest stadig på et niveau, som de fleste amatørryttere kun tør drømme om.
Senest har de to sammen været i Herning og har deltaget i Krafft tour.

Vicky og Dejo på springbanen under dette Krafft Tour of Amateur i Herning. Foto: Erik Kunddahl

Tekst af Helle Kristensen – Fremhævet foto: Erik Kunddahl

Vicky og Dejo er kendt for at ride rundt i det indre København, de er kendt for deres store succes i huntingklasser, og ikke mindst for at springe over brændende bomme og parkerede biler. Det i sig selv er en spektakulær bedrift, men hvis man tager de dyrlægefaglige briller på, så er Dejo og Vicky også et mønstereksempel på, at selv en hest med skader og tydelige fysiske skavanker kan trænes op, så den kan fungere på et højt niveau, så længe rytteren arbejder med udgangspunkt i hestens behov.

Fra kylling til militaryhest

Oprindeligt var Dejo købt med det formål at han skulle være springhest. Helt almindelig springhest. Men som ung var Dejo faktisk lidt en kylling på springbanen. Derfor stod det heller ikke i kortene, at Vicky og Dejo skulle ende med at gøre god figur både på den nationale, men også internationale militaryscene.

Men lidt ad omveje endte Dejo som militaryhest. Og endda en rigtig god en af slagsen. Vicky og Dejo red i 2009 deres første militaryklasse og i 2012 vandt de bronze ved DM og i 2013 kvalificerede de sig også til VM i 2014.

Men midt på sæsonen i 2014 pådrager Dejo sig en skade. Det konstateres at Dejo har beskadiget et ligament i ryggen, og trods behandlinger og en lang pause fra sporten, bliver Dejo aldrig helt som han var før skaden.
Og netop her bliver Vicky og Dejos samarbejde særligt interessant at italesætte. For havde Dejo ikke haft Vicky som ejer, kunne hans liv som ridehest nemt være stoppet, da han pådrog sig skaden.

Dejo og Vicky var i 2014 kvalificeret til at deltage i VM i Normandiet. Men det satte Dejos skade en stopper for. Foto: Moni Mathiesen

-Efter skaden forsøger jeg at sætte Dejo igang igen. Og jeg melder ham også til nogle stævner, men det fungerer ikke. Han løber helt ekstremt og er slet ikke sig selv. Så jeg vælger at der skal ske noget andet, hvis jeg skal sikre at Dejo fortsat skal have et godt hesteliv, fortæller Vicky.

Så Vicky dropper tanken om at ride military på højt plan, og begynder at kigge efter andre mål hun kan opnå. Og set i bakspejler er Vicky glad for, at hun tog denne beslutning.

-Det er gået op for mig undervejs i hele dette forløb hvor udfordret Dejo reelt er fysisk. Det er ikke fordi han har gået rundt med smerter, før han fik skaden, men han har nogle alvorlige fejl, der betyder, at der skal taget nogle særlige hensyn, forklarer Vicky.

En hest med udfordringer

Og når Vicky siger, at der skal tages særlige hensyn til Dejo, så er det ikke et spørgsmål om, at Dejo skal have et lille tilskudsprodukt i hans foder. Nej hvis bare det var så vel:
-Hvis man kigger på Dejo, så må man konstatere, at han er købt med visse designmæssige udfordringer. Dejo er dybest set slet ikke skabt til sport. Han har to forben, der stikker i hver sin retning. Men det ved Dejo heldigvis ikke. Gennem tiden har Dejo yderligere udviklet forbenet dragtbrusk på det ene forben og ringfod på det andet forben. Han går med 2 forskellige typer sko, sål og pakning, og så skal han i øvrigt have smed hver 5. uge, fortæller Vicky.
I en periode valgte Vicky at køre Dejo til smed på Fyn, fordi hans hove er så følsomme, men med god hjælp fra hendes egen dyrlæge har Vicky endelig fundet et smedesetup på Sjælland, der fungerer for hende og Dejo.

Men det er ikke kun fysisk Dejo er en udfordring. Også Dejos sind kan til tider være lidt en udfordring for Vicky.
-Man er aldrig i tvivl om hvorvidt Dejo har ondt, eller for den sags skyld om hans krop fungerer. For det viser han meget tydeligt. Når han er skadet, så er han meget stille. På den måde er han meget nem at læse. Men han har et enormt stort behov for at blive motioneret og udfordret mentalt. Hvis ikke jeg sørger for at holde ham i gang, så sørger han selv for at det sker, eksempelvis ved at springe over hegnet ude på folden. Derfor står Dejo heller aldrig stille. Jeg prøver at holde energiniveauet nede på ham, så vi alle kan være her, siger Vicky.

For Vicky handler de mange udflugter i byen ikke bare om flotte billeder, turene er også med til at udfordre Dejo mentalt, så han ikke bliver alt for energisk. Foto: Erik Kunddahl

Dejo har mildest talt dårlige hove, og derfor har Dejo typisk smed hver 5 uge. Yderligere har Dejo en temmeligt udfordrende benstilling. Men det ved Dejo heldigvis ikke selv, siger Vicky med et smil.

Kombination af vilje og viden

Men når Dejo nu ikke er skabt til sport, og hans fysiske skavanker gør, at Vicky skal tage særlige hensyn til ham, hvordan sikrer hun så, at både hun og Dejo trives og holder sig motiverede i den daglige træning?

-Helt overordnet så handler det om, at jeg laver delmål. Hvad vil jeg gerne prioritere?! For mig handler det ikke om at ride stævner hver weekend, men jeg sætter mig nogle realistiske delmål, som jeg træner frem mod. Det kan eksempelvis være huntingklassen ved Falsterbo, deltagelse i Krafft Tour eller Christmas Show. Så går jeg efter det, og jeg bygger formen op mod dette. Jeg sætter kadencen i min træning op og ned, alt efter hvilke delmål jeg har sat mig, forklarer Vicky. Hun uddyber ligeledes, at udfordringen i at holde en hest som Dejo kørende er, at det kræver indsigt at vide, hvad der kan lade sig gøre, hvornår det kan lade sig gøre, og hvordan det kan lade sig gøre.

– Som rytter bliver jeg nødt til at kigge på den individuelle hest, og få det bedste ud af det jeg har. Mine heste er aldrig i samme form hele året rundt. Det tror jeg ikke er sundt. Deres formkurve svinger, og de får også altid ferie, siger Vicky og uddyber, at da Dejo var militaryhest på højeste plan, fik han fri, når sæsonen var afsluttet:
– I min bog er det at give hesten fri i en længere periode, også en god hjælp til at holde skaderne fra døren. Mange små skader kan nå at hele sig selv, hvis hesten får fri i 6 uger, lyder det fra Vicky, der aldrig har haft en hest på vandløbebånd eller i svømmetræning. Hvis hesten skal være i form, må hun selv træne den.

Det handler om, at få det bedste ud af det man har og ikke altid forcere tingene. Formkurven for Vickys heste går op og ned – og selvom de stort set altid får motion, så er de langt fra altid i topform. Foto: Wacher.

Kunsten at tænke kreativt i træningen

Men trods det at Vicky ikke sender heste afsted på løbebånd eller i svømmehal, så er hendes stærkeste kort på hånden, i kampen for at sikre Dejos trivsel faktisk, at hun formår at træne ham varieret. Og her kommer vi tilbage til de brændende spring og rideturene i København.

For Dejo er ifølge Vicky showman ud over alle grænser! – Publikum kan huje, klappe og larme, men det ansporer ham bare til at give den endnu mere gas. Dejo elsker at være i fokus. Og det udnytter Vicky til fulde i hendes træning.

-Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har oplevet, at jeg har præsenteret Dejo for noget, han ikke var med på. Det er ikke ensbetydende med, at jeg bare kaster mig ud i tingene, men grundlæggende er der så stor tillid mellem os, at jeg vil våge den påstand og sige, at han vil gøre alt, hvad jeg ber´ham om.
Den største udfordring med Dejo er, at han hurtigt kommer til at kede sig. Og her kommer turene til TV2 og indre København ind i billedet. For ved at kaste mig ud i disse projekter, så formår jeg fortsat at få stimuleret Dejo mentalt, så han ikke begynder at kede sig og dermed også lave ballade. Jeg forsøger at skabe stimulation for ham, uden at jeg slider på hans krop. På denne måde kan han forhåbentlig holde mange år endnu, lyder det fra Vicky.

Dejo er showman ud over alle grænser og kaster sig tillidsfuld ud i de mange udfordringer, Vicky sætter for ham. Foto: Erik Kunddahl

For Vicky og Dejo er turene i København med til at hverdagen aldrig bliver den samme. Foto Erik Kunddahl

Vigtigheden af at kende hestens begrænsninger

Der var nok ryttere, der ville have valgt at sælge eller aflive en hest som Dejo, netop fordi det kræver så mange ressourcer at holde ham kørende, men min tilgang er, at nu har han slæbt rundt på mig gennem utallige stævner i hele Europa, så må det også være min tur til at tilpasse mig efter hans behov. Og ja – jeg har brugt utallige summer penge på at holde ham kørende, men det har også været det værd!
Med det sagt, så erkender Vicky også, at netop de få stævner hun prioriterer at ride, er med til at bibeholde hendes motivation.

-For mig handler stævnedeltagelsen om, at jeg har noget at se frem til og sætte næsen op efter. Dejo har altid været god. Og han er stadig god. Han vinder stadig præmier og giver den maks gas, når han er i gang. Men jeg presser ham ikke. Jeg ved hvor grænsen går. Der er nok dem, der ville mene, at jeg burde starte højere på ham, men det kan jo ikke nytte noget. Jeg kan jo ikke kræve mere af ham, end han kan holde til!

Og netop denne tilgang til ridning, er der nok mange ryttere, der ville kunne lære meget af. At sætte sig mål og erkende, at både en hest med fysiske udfordringer, men også heste i almindelig ikke kan holde til at man konstant bygger på. På et eller andet tidspunkt rammer man muren for, hvor meget hesten kan holde til.

Netop derfor er det også vigtigt for Vicky, at Dejo med jævne mellemrum bliver undersøgt af hendes faste dyrlæge Hans Christian Matthiesen. For det er essentielt for hendes arbejde med Dejo, at hun ved, hvilke udfordringer Dejo har i kroppen, og om hans skader udvikler sig:
-Den primære grund til at jeg holder fast i den samme dyrlæge er, at Hans Christian kender Dejo, og kender han historik og hans skadesforløb indgående. Vi får også taget røntgen en gang om året for at sikre, at tingene ikke udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Hans Christian bruger meget tid i ridesporten, og det betyder, at han kan koble det teoretiske sammen med det praktiske. Han ved hvilke forhold der gælder og hvilke hensyn der skal tages til Dejo, og hvordan vi bedst kan støtte og hjælpe ham, så han får de bedste forhold for, at kunne fungere med de graverende fejl han nu engang har.

Trods fejl og fysiske udfordringer, er Vicky og Dejo stadigt aktive på stævnebanerne. For Vicky er stævneridningen en vigtig faktor for at beholde motivationen i den daglige træning. Men hun har ingen ambitioner om at ride stævner hver weekend. Tværtimod. Hun udvælger enkelte stævner, som hun bruger som mål i sin ridning. Foto: Jimmy Leen Friis

Dejo stoler blindt på Vicky, og Vicky ved præcis hvor grænsen for, hvor meget hun kan forlange af Dejo går.

Dyrlæge Hans Christian Matthiesen:
Mange ryttere ville kunne lære noget af Vickys tilgang til træning!

Vickys faste dyrlæge Hans Christian Matthiesen er ikke i tvivl om, at årsagen til at Dejo stadig kan fungere på et relativt højt niveau i sporten, skal findes i Vickys tilgang til træning:
-Det, der er medvirkende til at Vicky og Dejo, er så godt et eksempel på, at man faktisk godt kan bruge en hest med forholdsvis alvorlige fysiske udfordringer i konkurrenceridning er, at Vicky hele tiden formår at tilpasse hendes ridning af Dejo, til det han rent faktisk kan honorere. Hun sætter sig realistiske mål, der ikke overgår Dejos fysiske kapacitet.

Vickys kender Dejo ud og ind, og hun formår at tænke kreativt omkring hendes træning og management i hverdagen, så hun sikrer at træningen er varieret, og at der samtidigt skabes udfordringer, uden at det belaster Dejo på en uhensigtsmæssig måde. Og det tror jeg at mange ryttere ville kunne lære noget af.
Læs også: Træningsskalaen er vejen til en holdbar hest

 

Dejo har rejst med Vicky rundt i hele Europa og konkurreret som militaryhest, før han kom til skade. 
Men selvom han ikke længere kan fungere på samme niveau som tidligere, så er Vicky ikke i tvivl om, at Dejo og hende hører sammen. Dejo bliver hos hende – Og så må hun tilpasse sin ridning efter Dejos fysiske kunnen og formåen. Foto: Kay Walton

 

Det er ikke kun på stævnebanen Dejo og Vicky imponerer. De to er mindst lige så kendt, for deres mange foto-eventyr. Foto: Erik Kunddahl