Sammen med forskere fra Murcia Universitetet i Spanien forsker Sanni Hansen på Københavns Universitet i, hvordan man ved hjælp af spytprøver kan diagnosticere og monitorere behandling af mavesår på en, for hesten, mere skånsom facon.

Tekst: Louise Wium Gotthardt

Mavesår hos heste er til stor gene både for hesten og for dens ejer – og diagnosticeringen af mavesår er i sig selv en invasiv og for ejeren bekostelig affære. Metoden til påvisning af mavesår er en gastroskopi – en kikkertundersøgelse, der kan fortælle om placeringen og graden af mavesår. Forud for en gastroskopi skal hesten faste i 12-16 timer og undersøgelsen kræver, at hesten er bedøvet.

Derfor forsker Sanni Hansen i, hvordan man på en mindre invasiv måde kan diagnosticere heste med mavesår, som er en lidelse, rigtig mange rideheste får på et eller andet tidspunkt i deres liv i svagere eller sværere grad.

For nuværende har Sanni Hansens forskning fokus på, hvordan man, efter hesten har haft mavesår, kan konkludere, at den er rask ved hjælp af spytprøver. Og på sigt er målet, at kunne finde en måde at diagnosticere mavesår på helt uden brug af gastroskopi, når forskningen forhåbentlig kommer så langt.

På Universitetshospitalet for Store Husdyr under Københavns Universitet modtager akutklinikken mange heste, som ikke har kunne kureres i almindelig praksis. De “komplicerede” patienter giver inspiration til forskningsprojekter som eksempelvis det om mavesår.

“Vi er et henvisningshospital og en stor del af de heste, der kommer ind, er heste, der af den ene eller anden årsag ikke kan behandles ude i praksis. Samtidig uddanner vi fremtidens dyrlæger, og derfor bliver vi nødt til at følge med i den nyeste forskning for at give vores patienter den mest optimale behandling, samtidig med at vi uddanner så gode dyrlæger som muligt. Det er super spændende, og netop på grund af mit arbejde i hospitalet har jeg haft mulighed for at optage mavesår som et nyt forskningsfelt,” fortæller Sanni Hansen, der samarbejder med universitetet i Murcia i Spanien om mavesår hos heste.

Det kræver enormt meget arbejde at nå frem til resultater i forskning, og i øjeblikket er biomarkører i hestens spyt omdrejningspunktet i Sannis Hansens forskning.  

“Biomarkører betyder, at vi for eksempel i spytprøverne finder et eller andet signalstof eller et eller andet molekyle, som udskilles forskellig mellem raske og syge heste, altså raske heste uden mavesår og syge heste med mavesår. Vi skal også være opmærksomme på, at mavesår kan opstå i både den non-glandulære og den glandulære del af maven, samt at der er forskellige årsager til mavesår alt efter, om sårene er i den hvide eller den røde del af maven. Derfor ender vi også med at have nogle forskellige signalstoffer, alt efter hvor mavesåret sidder,” forklarer Sanni Hansen.

Disse signalstoffer kan måles i hestens spyt og er noget, hesten selv udskiller. Men det kræver rigtig meget arbejde, før man kan konkludere noget ud fra signalstofferne.

“Når vi undersøger potentielle biomarkører, skal vi sikre os, at markøren er forskellig mellem kontrolgruppen (raske heste) og den syge gruppe (heste med mavesår), men også at biomarkøren er forskellig mellem heste med mavesår og heste med andre sygdomme, der kan ligne mavesår hos hesten. Samtidig er vi nødt til at være sikre på, at både de raske og syge ikke har andre sygdomme, da markøren i så fald kan udskilles ved en anden sygdom. Alle de undersøgelser skal vi lave for at være sikre på, at en ændring i biomarkørerne kun gælder mavesår, og det er en ret stor proces at danne det vidensgrundlag, der skal til, for at vi er sikre på, at vi får de rigtige resultater.”

Gevinsten ved forskningen er dog stor nok til, at forskningen fortsætter. Jo færre gastroskopiske undersøgelser, hesten skal udsættes for, jo bedre.

“Vi sidder med et kæmpe potentiale, for tænk hvis man kunne finde en biomarkør, så man bare kunne aflevere en spytprøve fra sin hest til sin dyrlæge, og så kunne man få at vide, om ens hest var færdigbehandlet for mavesår.”

“Realistisk tænker jeg, at hesten fortsat skal have udført en gastroskopi til selve diagnosticeringen af mavesår, og at markøren efter endt behandling vil kunne hjælpe med at afgøre, om behandlingen er vellykket. Så behøver man ikke at lave gastroskopi flere gange, og man kan forsikre hesteejeren om, at hesten er kureret. Gastroskopi er jo forbundet med ubehag, hesten skal bedøves, have en slange ned i maven, maven pustes op og forud for det hele skal hesten faste i 12-16 timer. Hvis du spørger hesten, så tror jeg ikke, den synes, det er det sjoveste i verden. Det er ikke fordi, at en gastroskopi er slem, og jeg vil til enhver tid anbefale at få foretaget en gastroskopi ved mistanke om mavesår, men det kunne være fantastisk at være i stand til at vurdere effekten af behandlingen uden at skulle gastroskopiere hesten igen,” slutter Sanni Hansen.

Forhåbentlig kan heste i fremtiden testes ved hjælp af en spytprøve på en svamp, fremfor den mere invasive gastroskopi.