Shadow er klar til genoptræning

Sikke en fantastisk fredag!!! 

Solskin, forår i luften og 1 stk rengående hest.

Shadow har været til kontrol hos Nørhald dyrlægerne i Gjerlev fra morgenstunden af, og jeg tror virkelig ikke, jeg havde turdet tro på, at han faktisk var rengående….
Jeg har kun nævnt den reelle dato for den opfølgende kontrol over for meget få mennesker.
Han blev testet med lameness locator – fik foretaget bøjeprøve og fik scannet sit gaffelbånd.
Ifølge Jakob har jeg en helt og andeles rengående hest. Jeg er KISTE glad og kan nærmest ikke få armene ned….
Scanningen viste at  gaffelbåndet stadig bar præg af arvæv, men det kan nok ikke undgåes.
Det har jo heller ikke været muligt at skridte så meget, som jeg burde.
Dette skyldes primært at min dejlige hyps har et lettere hysterisk temperament, så det har været for svært at skridte ud på ham alene. Man læser mange steder, at heste der står stille ændrer sig, og der er desværre noget op snakken.
Også min hest har været mere “utilregnelig”, mens han har stået stille.

Han skal fortsat gå med specialbeslag resten af hans liv som ridehest, men hovedsagen er, at der er en chance for, at han bliver ridehest igen.
Jeg SAVNER rideturene på min ynglingshest.

Jeg havde jo egentlig regnet med, at han nu skulle 6 uger i svømmetræning hos StaldRayPawer, men Jakob mente, at det var bedre at starte med 3 ugers vandløbebånd, før han skal i svømmepølen.
Svømningen er hård for heste generelt, og taget i betragtning at han INGEN muskler har, og aldrig har svømmet tidligere, er det for stor en risiko at starte ud med svømning.
Talte med Katja fra Equine Rehab idag, og der er booket tid til 3 ugers vandløbebånd d. 22 februar. SPÆNDENDE!! Er meget spændt på hvad “ponyen”  siger til det koncept.

Katja bliver forhåbentligt også ny samarbejdspartner her på siden. Er sikker på hun i kraft af sin uddannelse som veterinærsygeplejerske, samt daglig leder hos Equine Rehab, kan bidrage med mange spændende indlæg.

[cmo_single_image image=”4415″]

Shadow har været tidligt oppe. Han er blevet bøjeprøvet og testet med lameness locator. 

[cmo_single_image image=”4416″]

Shadow får scannet sit gaffelbånd. 

[cmo_single_image image=”4414″]

1 stk rengående hest…. 14 måneder efter skaden er vi klar til at begynde genoptræning.