Værd at vide om slidgigt hos heste

Slidgigt hos heste er en snu diagnose: I denne artikel kan du læse hvordan gigt opstår og hvilke muligheder der for behandling, hvis din hest får konstateret slidgigt.

Tekst: Louise Wium Gotthardt

Dyrlæge og postdoc Camilla Andersen er gennem sit forskningsprojekt om stamcellebehandling af slidgigt hos heste kommet frem til resultater, der viser, at man kan omdanne stamceller til ny brusk af god kvalitet.

Slidgigt er, såvel hos mennesker som hos heste, en særdeles invaliderende og smertefuld lidelse. Præcis hvordan slidgigt opstår hos de enkelte heste kan være meget svært at bevise. Men man ved at slidgigt opstår efter mange års slid på hestens brusk – den overflade, der beskytter hestens knogler. Gigten kan opstå som en følge af et tidligere traume, eller som følge af forkert belastning som over år kan udvikle sig til slidgigt. Når først slidgigten er konstateret, kan den ikke kureres – kun lindres. Brusken i hesten kan nemlig ikke regenereres.

Der er flere metoder til at lindre slidgigt, og nyere forskning har vist, at behandling med stamceller giver positive resultater.

Røntgenbilleder af forknæet hos en hest henholdsvis uden (venstre) og med (højre) slidgigt. Bemærk at knoglerne er glatte hos hesten uden slidgigt, mens hesten med slidgigt har knoglenydannelser (såkaldte osteofytter) på siden af knoglerne, hvilket giver knoglerne et ’uldent’ udseende.

Mikroskopier af henholdvist sundt og ødelagt brusk.

Slidgigt

Slidgigt opstår i led og de omkringliggende knogler hos hesten – typisk i benene. Hestens ben og led består foruden knogler og sener også af brusk og slimhinde inde i leddet. Hos heste med slidgigt vil brusken i leddet gradvist blive nedbrudt, og hesten har til sidst meget sparsom eller ingen brusk tilbage – brusken er nemlig ikke noget, kroppen selv regenerer. Hesten har den brusk, den er født med, og nedbrydes den for eksempel i et led på grund af slid, er den væk for altid.

“Slidgigt kalder vi også osteoarthritis, som betyder betændelse i knogler og deres led, og det er også en mere rammende beskrivelse end slidgigt. For hører man slidgigt, kan man komme til at tænke på sine bedsteforældre, der har arbejdet hele livet og slidt sine led, og selvom det også kan være tilfældet hos heste, så kan hesten også få slidgigt efter en skade. Når hesten får en skade – et traume – vil det sætte nogle inflammationsprocesser i gang i leddet, som langsomt gnaver af brusken og af slimhinden – det, der hedder en synovialmembran – inde i leddet. Denne proces fortsætter og fortsætter, og man kan ikke stoppe den, og over tid kan det udvikle sig til slidgigt, også selvom det er opstået af et lille traume.”

Der er mange forskellige årsager til, at en hest over tid kan udvikle slidgigt – og ofte er vi som hesteejere slet ikke klar over, hvorfor hesten har udviklet slidgigt. Eksempelvis kan dårlig benstilling eller skoning gennem en længere periode være en årsag, men sandsynligvis kun hvis inflammationsprocessen allerede er i gang. Det kan den være, blot hvis hesten er snublet og blevet kortvarigt halt. Det kan måske ti år senere have udviklet sig til slidgigt – uden at man har kunnet se eller gøre noget for at forhindre det.

“Det er sindssygt svært at opdage slidgigt tidligt. Hvis hesten for eksempel er halt nogle dage, men det ikke er værre, end at det kan dulmes med smertestillende, så gør vi ikke mere ved det. Men her kan processen for det, der udvikler sig til slidgigt, allerede være begyndt. Og vi kan hverken måle det, se det eller har nogen muligheder for at opdage det. Vi kan faktisk først diagnosticere slidgigt, når vi kan se knoglenydannelser – dem, vi kalder osteofytter – på et røntgenbillede. Og det er meget sent i processen, vi kan det – på det tidspunkt er brusken nærmest fuldstændig ødelagt, hesten har sandsynligvis smerter og det kan være for sent at gå ind og behandle på det.”

Camilla Andersen fortæller videre, at der i slidgigtsforskning er to store grene: diagnostik og behandling. Og faktisk kan vi ingen af delene. For vi kan ikke behandle slidgigt uden en diagnose, men når diagnosen kan stilles, har slidgigten udviklet sig så langt, at det er for sent at helbrede hesten for det.

Derfor forsker man i, hvordan man kan løse problemet – og dermed passe bedst muligt på hestens ve og vel – på næstbedste vis: ved at finde behandlingsformer, der kan sikre heste med slidgigt den bedste mulige tilværelse. Det er selvfølgelig forskelligt fra hest til hest – og også fra rytter til rytter.

“For nogle ryttere vil det være et totalt no-go at have en hest, der i nogle perioder ikke performer, og med slidgigt går det jo kun én vej. Hvis vi ved, at det er slidgigt, kommer det kun til at blive værre med tiden. Når vi opdager, at en hest har slidgigt med røntgenforandringer, så har vi ikke nogen behandlingsmetoder ud over smertelindrende. På det her tidspunkt kan man stå med en hest, som fungerer godt i nogle perioder, og er halt i andre perioder, men hvis man kan leve med det, er det jo fint, så længe hesten får smertestillende og den ro, den har brug for.”

Slidgigt kan opstå som følge af mange små traumer – eksempelvis som en slitageskade under ridning, men slidgigt kan også opstå som en reaktion på et større traume.

Korrekt management er vigtig

Man kan rent praktisk gøre meget i sit management af hesten for at forbedre dens velfærd, hvis den først har fået konstateret slidgigt. Vigtigst af alt gælder det, at hesten får regelmæssig motion og ikke står for meget stille – præcis som det også er tilfældet hos mennesker med slidgigt.

“Det bedste for heste med slidgigt er helt klart at blive holdt i gang. Hesten skal holdes slank, og hvis hesten kan få lov til at passe på sig selv på folden, kan den sagtens komme ud. Men det kommer selvfølgelig an på, hvor hesten er i hierarkiet i flokken, for den skal ikke jages rundt. Vi har ikke ret meget forskning på det hos heste, men hos mennesker ved vi, at motion og fysioterapi er noget af det, der hjælper allermest.”

“Hvis en hest med slidgigt derimod ikke bevæger sig tilstrækkeligt, vil den blive stiv i leddene og få mere ondt. Som sagt ved vi ikke, i præcis hvor stort et omfang motion påvirker hestens tilstand positivt, men noget vi ved med sikkerhed er, at vægttab virker. Ved vægttab er der selvfølgelig den helt lavpraktiske fordel, at der fjernes vægt og dermed belastning fra leddene, men hvis man er overvægtig har man også en hyper inflammationstilstand i kroppen og leddene. Hos mennesker er det eksempelvis påvist, at man, hvis man har slidgigt i hænderne, kan få det bedre af at gå ned i vægt – også selvom man ikke lægger vægt i sine hænder. Det er den dæmpede inflammationstilstand, der også hjælper i led og organer.”

Man skal selvfølgelig også se på, hvad man fodrer hesten med – eksempelvis kan et højt stivelses- og sukkerindhold i grovfoderet betyde, at hesten øger sin vægt, ligesom sukker virker proinflammatorisk, som kan forværre tilstanden hos en hest med slidgigt. Her kan grovfoderanalysen være et vigtigt redskab at bruge for ikke at give hesten den forkerte type grovfoder.

Hos eksempelvis mennesker og hunde ved man desuden, at fiskeolie har en virkning i forhold til gigt. Men det er ikke noget, der er bevist hos heste.

“Vi har ikke evidens for, at olier skulle virke hos heste. I princippet kunne man tro, at planteolier for eksempel burde virke, fordi de indeholder omega 3 og omega 6, men vi har bare ikke evidens for det hos heste. Der findes to studier, som viser, at kosttilskud, der indeholder grønlæbet musling (perna canaliculus) kan lindre symptomerne hos heste med slidgigt. Men generelt mangler vi god forskning på området. Der findes ganske få studier, der undersøger andre kosttilskud, som f.eks. indeholder chondroitin sulfat, glykosaminoglykaner, hyaluronsyre, collagen osv., men de viser generelt ikke nogen forskel på heste, der får kosttilskud i forhold til dem, der ikke gør.”

Hvad betyder dianogsen for hesten

Og nu til den kedelige nyhed, hvis man har læst helt hertil for at få konkret svar på, hvad slidgigt kan have af betydning for ens hests velbefindende – for svaret er komplet individuelt fra hest til hest:

“Hesten kan også være blevet så dårlig, at den fortsætter med at være halt. Ligesom den godt kan have rigtig grimme røntgenforandringer uden at have ondt – det ser man også hos mennesker. Men på det her tidspunkt kan vi altså ikke behandle det. Om man ville have kunnet behandle det tidligere, er svært at sige, fordi vi heller ikke kan diagnosticere det. Vi ser mange heste, der har ondt i leddene, selvom de ikke har slidgigtsforandringer,” siger Camilla Andersen.

Vi har altså at gøre med en lidelse, der er næsten umulig at opdage, og som også kan være rigtig svær at behandle – så hvorfor forskes der ikke mere i slidgigt hos heste, så vi kan blive klogere? Svaret er enkelt: Der er ikke penge i at forske i heste.

“Vi er rigtig heldige, at hesten er god at forske i, når vi skal blive klogere på sygdomme der rammer mennesker, for der er generelt brug for mere forskning i hestens sundhed. Hesten kan bruges som dyremodel for eksempel for slidgigt og atrieflimmer (forkammerflimren i hjertet) hos mennesker, og så kan vi søge humane fonde. Men det kunne være fedt, hvis flere ville støtte forskningen i heste – eksempelvis forsikringsselskaber, interesseorganisationer, opdrættere og store stalde,” siger Camilla Andersen.

Læs også: Stamceller kan blive den skånsomme redning for gigthesten