Hvem må hvad

Bliver du nogle gange i tvivl om, hvad reglerne er mht. behandling af din hest? Hvem må stille diagnoser, hvem må give den indsprøjtninger, hvorfor er det vigtigt at vide om hesten er udtaget fra konsum, osv.? Dyrlæge Mogens T. Christophersen har prøvet at samle de vigtigste informationer her. Der er link til relevante hjemmesider nederst.

  1. Hvem må behandle din hest?
  2. Hvordan og med hvad må du behandle din egen hest?
  3. Hvordan er reglerne hvis det er en anden persons hest?

 

Af dyrlæge Mogens T. Christophersen
[/vc_column_text]

Baggrund

Lovgivning vedr. heste, medicin, miljø, naturforvaltning, fødevarer, dyreværn og dyrlægegerning ændres løbende, og pr. 01. januar 2018 er der igen en ny opdatering af gældende lovgivning.

 

Lovtekster er ofte relativt uoverskuelige med mange henvisninger til bilag og anden lovgivning. Derudover er den endelige fortolkning af lovteksten ikke altid endeligt afprøvet ved domstolene eller ved udtalelser fra det Veterinære Sundhedsråd (DVS). Men hvorfor er det vigtigt, hvordan domstolene og DVS tolker reglerne? Burde det ikke være klart beskrevet i lovteksterne?

En lovtekst kan desværre ofte forstås eller tolkes på flere måder, og det er først når der har været tvivl om, hvordan reglerne skal tolkes, og den tvivl har ført til en sag enten ved en domstol eller DVS, at vi kan vide lidt mere om, hvordan myndighederne mener, at reglerne skal forstås.

Derfor er der nogle gange forskellige opfattelser af, hvem der må hvad vedrørende din hest.

Det kan være frustrerende at reglerne ikke altid er klare, men derfor er det ekstra vigtigt at kende reglerne og kende de punkter, hvor der er risiko for at overskride reglerne.

 

Nedenstående tekst tager udgangspunkt i diagnosticering og behandling af heste og er baseret på forfatterens opfattelse af gældende ret og pligt.

Min erfaring vedrørende dette område har jeg høstet gennem mere end 20 år som dyrlæge, som hesteejer, som FEI EADCM test dyrlæge (det internationale rideforbund – equine antidoping and controlled medication), fra arbejdet i Hestens Værn med lovgivningsarbejdet omkring Hesteloven og i Hestevelfærdsforum, samt ved at være underviser, kirurg og ortopæd på Veterinærskolen ved Stordyrshospitalet i Taastrup blandt andet med undervisning i ansvar, handel og forsikring.

Generelt er det min opfattelse, at mange hesteejere er i tvivl om eller ikke bekendt med gældende regler. Desuden er der ganske mange behandlere, der agerer i gråzonen mellem ”wellness” (eller mangel på samme) og egentlig sygdom. Jeg har derfor skrevet denne vejledning.

 

Kun dyrlæger må tage andres dyr under behandling, når der kræves veterinær indsigt, og i den forbindelse stille diagnoser, iværksætte behandling og udskrive receptpligtig medicin.

 

Denne regel er central og hænger sammen med at ejer eller andre lægfolk straks skal tilkalde dyrlæge, hvis en hest har en alvorlig lidelse eller ikke hurtigt bedres ved andre lidelser.

Der er altså ingen tvivl om, at det ikke er tilladt at behandle hesten med f.eks. smertestillende præparater eller antibiotika uden en dyrlæge har ordineret behandlingen. Det er for det første ikke tilladt at have gammel receptpligtig medicin liggende, og for det andet er det forbudt, hvis du eller anden lægmand selv har stillet en diagnose på din hest og iværksat behandling med receptpligtig medicin.

 

Men hvad med de situationer, som ligger i gråzonen mellem wellness og sygdom?

 

Hvad med f.eks. akupunktur, laserbehandling, mm.?

DVS har udtalt: ”Rådet finder, at behandling med akupunktur forudsætter en diagnose, hvor akupunktur skønnes at være en relevant behandling. Da det kræver veterinær indsigt at stille en diagnose og tage stilling til behandling, finder Rådet, at akupunktur på dyr ikke kan udøves af ikke-dyrlæger, (jf.§2 i lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar 2017 Lov om dyrlæger; tidl. § 4 i lov om dyrlægegerning)” = akupunktur på dyr skal udføres af dyrlæger.

 

Hvad så med massører, kiropraktorer, osteopater og lignende, som ikke er dyrlæger?

Min vurdering er, at så længe vi er i wellness, så er det ok, men har hesten en alvorlig lidelse, læssion eller sygdom, skal dyrlægen tilkaldes med henblik på at få stillet en diagnose samt iværksat behandlig. Dermed er f.eks. laser og stråleterapi også forbeholdt dyrlægen, når det er en sygdom eller lidelse der bliver behandlet. Hvordan forholder det sig så med smeden, der behandler en hovbyld? Her afhænger det igen af lidelsens omfang og evt. behov for medicin. Disse heste har ofte meget ondt og behov for smertebehandling. De registrerede beslagsmede er uddannet til at foretage dette skøn, og de ønsker ofte at tilkalde dyrlæge, både så hesten kan blive smertebehandlet, og så dyrlægen kan håndtere eventuelle komplikationer. Er du i tvivl, så spørg din dyrlæge.

 

Symptom eller diagnose?

Det kan være vanskeligt at skelne dels mellem symptomer og en diagnose og dels mellem rask og syg. Hvor ondt skal det gøre før man er syg? Hesten er jo ikke syg fordi den er øm efter en hård træning, og derfor får en ”wellness”-behandling med varme og massage, men hvis den virker mere øm end den burde være eller i længere tid, så er det tid til at ringe til dyrlægen. Er du i tvivl så tal med din dyrlæge og søg viden om dette spændende og vel beskrevne emne i litteraturen.

 

Hvem må tage en blodprøve?

Kun dyrlæger må behandle i vener (intravenøst, iv), bughulen, livmoderen (børen), led, seneskeder og rygmarvskanalen. Der er også vedr. disse regler en del undtagelser, men ifølge Fødevarestyrelsen skal man være dyrlæge for at udtage en blodprøve. I særlige tilfælde kan autoriserede veterinærsygeplejersker og autoriserede teknikere tillige udtage blod. Lægfolk, beridere, travtrænere o. lign. må altså ikke udtage blod f.eks. til sundhedskontrol for optimering af præstation m.m.

Det er kun dyrlægen der må udtage blodprøve på din hest.

Hvem må behandle i munden (per oralt, po), i muskel (intra-muskulært, im) og under huden (subcutant, sc)?

Hvis din dyrlæge vurderer, at du er kompetent til at håndtere hesten og medicinen, så kan dyrlægen udlevere medicin til efterbehandling af en diagnosticeret sygdom, hvor dyrlægen allerede har stillet diagnosen og iværksat behandlingen. Dette drejer sig typisk om ormemidler, antibiotika, smertestillende og lægemidler til behandling af hud-, mave-tarm-, samt luftvejslidelser.

 

Der er flere forhold, du her skal være opmærksom på:

  • Hvis hesten er udelukket fra konsum (dette skal fremgå af hestens pas), og det er din egen hest, så må du behandle den.
  • Heste, som kan anvendes til konsum, må kun behandles af lægfolk, der har medicinhåndteringskursus eller lignende godkendt erfaring, se detaljer i bekendtgørelsen. Ejeren af hesten skal tillige give sin bemyndigelse til den person, der foretager behandlingen.
  • Du har som ejer en del forpligtelser i relation til opbevaring og registrering/journalføring af medicin (se nedenstående).

I lovgivningen er der listet en række lægemidler, som kun må anvendes af dyrlæger. Nogle af disse kan anvendes af autoriserede veterinærsygeplejesker under supervision af dyrlægen. Du kan finde detaljerne via nedenstående links.

Det fremgår af hestens pas, om hesten er udelukket fra konsum.

Det fremgår af hestens pas, om hesten er udelukket fra konsum.

Opbevaring og optegnelser:

Lægemidler til dyr skal opbevares under rene og ordentlige forhold og utilgængeligt for uvedkommende. Der skal fra dyrlægen foreligge en skriftlig anvisning, når hesten kan anvendes til konsum (ikke er udelukket og derfor er et produktionsdyr). Uanset konsum status så er der etiket-pligt på al medicin, jf. bilag 1 (det betyder at der skal være en mærkat på ligesom dem fra apoteket). Hvis dyret kan anvendes til konsum skal ejer føre læselige optegnelser over medicinanvendelsen: Dato for behandlingens indledning og afslutning.

Årsag til behandlingen. Hvilket lægemiddel, der er anvendt. Dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet. Og endelig skal optegnelserne opbevares i stalden/på adressen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden, som oftest vil være Fødevarestyrelsen. Når hesten ikke er udelukket fra konsum, må dyrlægen højst ordinere eller udlevere medicin til 5 dage, og du må ikke opbevare medicinen ud over de 5 dage. Det er bl.a. pga. alle disse regler, at mange vælger at få udtaget deres hest fra konsum, og det er derfor dyrlægen altid spørger inden behandling igangsættes.

Når heste tages i behandling (også forebyggende fx ved vaccination), er der risiko for komplikationer, bivirkninger og hændelige uheld. Det kan være en stor opgave (nærmest umulig) for din dyrlæge at oplyse dig om alt det, der kan ske, og ofte er det vanskeligt med sikkerhed at vurdere, hvad den endelige pris bliver for behandlingen. Derfor er flere klinikker og hospitaler begyndt at udlevere og få underskrift på en samtykkeerklæring. Der er indsat et eksempel i bilag 2. I denne sammenhæng anbefaler jeg også at du sikrer dig at behandlere og dyrlæger har de nødvendige forsikringer, og at I overvejer behov for at tegne tillægsforsikringer ved behandling af meget dyre heste.

 

Det er til enhver tid din pligt som ejer at følge med i relevant lovgivning. Uanvendelig.dk og jeg håber at ovenstående beskrivelse, samt nedenstående links, kan hjælpe dig og din hest godt på vej gennem sygdom og restitution, så I sammen kan opnå den ønskede brug til fælles glæde.

[/vc_column][/vc_row]

RETSINFO: https://www.retsinformation.dk/:
Bekendtgørelse nr. 1352 af 29. november 2017 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194948; Bekendtgørelse nr. 1353 af 29. november 2017 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194960

Bilag 1:

Etiketpligt jf. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. (BEK nr. 1353 af 29/11/2017)

  • 44: Når dyrlægen udleverer lægemidler til produktionsdyr, skal dyrlægen forsyne emballagen med følgende oplysninger:

 

1) CHR-nummer, hvor dyrene er registret.

2) Den besætningsansvarliges navn.

3) Dyreart.

4) Fastsat tilbageholdelsestid.

5) Dato for udlevering.

6) Dyrlægens autorisationsnummer.

Stk. 2. Når dyrlægen udleverer lægemidler til andre dyr end produktionsdyr, skal dyrlægen forsyne emballagen med følgende oplysninger:

1) Dyreejerens navn.

2) Dyreart.

3) Diagnose.

4) Dosering, administrationsvej og behandlingsperiode.

5) Dato for udlevering.

6) Dyrlægens autorisationsnummer.