Det tricky ved mindre sår hos hesten er, at man som hesteejer ofte kan opleve dem som ganske ubetydelige set udefra. Det kan de i mange tilfælde også være, men det kræver en klinisk undersøgelse at afgøre om et lille bitte sår strækker sig ind i dybden og måske rammer vitale led, seneskeder, sener eller knogler. Det kan være meget vanskeligt selv at afgøre. Dyrlæge og professor Stine Jacobsen forklarer her, hvorfor det er så vigtigt at få undersøgt heste
Skratch skratch – Lyden af den genkendelige vuggende bevægelse fra side til side, når hesten manisk klør sig op ad træværk er ikke alene dybt bekymrende for hesteejer, men også traumatiserende for hesten. I denne artikel har vi valgt at fokusere på sommereksem hos den islandske hest med fokus primært på den nyeste viden om sommereksem og management. Tekst & Foto: Shaila Sigsgaard Sommereksem udgør ikke alene et stort velfærds- og økonomisk problem. Det er, som de fleste ved, et stort problem
Af dyrlæge Lise Charlotte Berg Huldscore er en metode til at vurdere, hvor meget kropsfedt hesten har. Den bruges til at vurdere, om hesten er undervægtig, normal, eller overvægtig. Huldscore er et værdifuldt værktøj både for dyrlæger og hestefolk generelt. Hestens kropsvægt i kilo er mest vigtig, når vi skal dosere medicin. I dagligdagen er mængden af kropsfedt mere vigtig for hestens sundhed. I 1983 skrev Dr. Don Henneke og kollegaer fra Texas i USA en artikel omkring heste og vægtvurdering. Det
Vi ryttere elsker at forkæle vores heste. Og ikke sjældent bruger vi mad, når vi gerne vil hygge om vores heste. Men desværre kan vores kærlighed til vores firbenede venner gå hen og give bagslag. Overvægt er nemlig blevet et stigende problem hos heste, og det ekstra fedt kan resultere i både skader og mistrivsel for hesten. Tekst: Helle Kristensen Lise Charlotte Berg, der er dyrlæge og forsker hos Københavns Universitetshospital for Store Husdyr har sammen med to dyrlægestuderende kigget nærmere på,
- Værd at vide om PSSM - og andre muskelsygdomme hos heste. Hesten står naglet til stedet, kampsveder, sitrer og er uvillig til at gå fremad. Hvis din første tanke er nyreslag, er du sandsynligvis på rette kurs. Der er imidlertid sket kæmpe fremskridt i forståelsen af hestens muskelsygdomme siden påskesyge og mandagssyge var referenceramme for en (arbejds-)hest i marken med nyreslag. Takket være verdens førende forsker i muskelsygdomme, canadiske Stephanie Valberg fra Michigan State University i USA, kan vi i
I denne artikel kan du læse omkring astma hos heste, og hvad du kan gøre for at mindske risikoen for udvikling eller forværring af sygdommen. Anbefalingerne er baseret på evidensbaseret litteratur. Det vil sige videnskabelige studier omkring opstaldningsformer, forskellige typer strøelse med mere. Af Sanni Hansen - Dyrlæge og Lektor - KU Universitetshospitalet for store husdyr HESTENS LUFTVEJE Hestens luftveje er opdelt i: Øvre luftveje (se også artikel omkring lidelser i de øvre luftveje af dyrlæge Julie Fjeldborg) og nedre luftveje. Hestens øvre luftveje
Tekst af Julie Fjeldborg. Dyrlæge PhD Julie Fjeldborg er lektor i kirugi på Københavns Universitet. Julie har gennem mange år forsket i hestens luftveje, og er én af de førende eksperter indenfor dette område. Når hesten ikke kan få luft, kan det både skyldes lidelser i de øvre som de nedre luftveje. Hestens luftveje er meget interessant opbygget, idet hesten - i modsætning til flere andre pattedyr bl.a. hunde og mennesker - kun kan trække vejret gennem næsehulen. Dette gør, at selv de
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Mens stigende overvægt hos ryttere længe har været et omdiskuteret emne i relation til hestens holdbarhed, så er stigende overvægt hos vores heste faktisk den hyppigste årsag til, at heste aflives i Europa. Mette Uldahl vil i denne artikel forsøge at beskrive nogle af de problemstillinger hun oplever i sit arbejde som praktiserende dyrlæge. Tekst af Helle Kristensen i samarbejde med Mette Uldahl Foto: Maria Stange OBS: Til udarbejdelse af denne artikel har vi fået lov at benytte billeder af Max på 26.
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Syndromet headshaking kendes og frygtes af mange hesteejer. Ofte stilles diagnosen trigeminus neuralgi, som medfører neuropatiske smerter, der udløser de for headshakere velkendte symptomer. Mange af disse patienter forsøger man at behandle med steroidbehandling og enkelte med Perkutan Elektrisk Nerve stimulation (PENS). Men en stor del af hestene bliver kun lidt eller slet ikke bedre, hvilket skaber store frustrationer hos både ejere og dyrlæger. Ved en funktionel neurologisk og biomekanisk undersøgelse er det i mange tilfælde faktisk muligt at diagnosticere årsagen til
Lige nu oplever rigtigt mange hesteejere, at deres heste bliver forfangne og årsagerne hertil kan være mange. At stå med en forfangen hest er for mange enormt frustrerende og rigtigt mange spørgsmål melder sig undervejs i forløbet. Hvad må hesten spise? Hvordan er fremtidsudsigterne, hvordan hjælper jeg hesten bedst muligt, hvilke hensyn skal jeg tage i min management af hesten fremadrettet og meget mere. Vi har fået tilladelse til at udgive “Den store forfangenhedsguide” digitalt her på Uanvendelig.dk. Vi håber derfor, at
