Hestens parasitter

Indvoldsparasitter eller orm er noget alle hesteejere skal forholde sig til. Alle heste har parasitter, i større eller mindre grad. I denne artikel vil vi forklare hvilke typer parasitter, der er mest almindelige hos de danske heste, hvilke sygdomme der kan opstå som følge af disse parasitter, samt hvad du selv kan gøre for at nedbringe risikoen for, at hestene smittes med indvoldsparasitter.

 

______

Af Helle Kristensen i samarbejde med dyrlæge Tina Pihl

Fotos: Tina Pihl og KU 

 

Siden slutningen af 90’erne har der i Danmark været receptpligt på ormekure, hvilket har til formål at sikre, at parasitter ikke udvikler resistens mod de virksomme stoffer i ormekurene. Det betyder, at de fleste dyrlæger anbefaler selektiv behandlingsstrategi, hvilket i praksis vil sige, at dyrlægen forår og efterår tager en gødningsprøve på hver enkelt hest og undersøger, hvor mange æg hesten udskiller via gødningen. De heste der udskiller mere end 200 eller 500 æg pr gram, behandles med ormekur.

 

Danmark og Sverige er nogle af de eneste steder, hvor man udelukkende praktiserer selektiv behandling, og ifølge Tina Pihl, der forsker på området, er der både positive og negative sider ved denne strategi. Det positive er, at vi på denne måde reducerer muligheden for, at parasitterne udvikler resistens. Men det indebærer også en risiko for at heste kan blive alvorligt syge, da specifikke parasitter ikke bliver opdaget og behandlet i tide.  Den problemstilling vender vi tilbage til senere i artiklen. Først og fremmest er det nødvendigt at vide, hvilke typer parasitter, der kan skabe problemer for vores heste.

 

Spoleorm hos føl og ungheste

Mens voksne heste kun behandles, hvis en gødningsprøve eller larvedyrkning viser, at hesten er inficeret, så er føl og ungheste de eneste heste, der i Danmark behandles strategisk. Det skyldes, at spoleorm er et stort problem for netop føl og plage. Oftest i perioden fra føllet er 4 måneder til det bliver 18 måneder.

”Spoleormen er den parasit, der er årsag til de fleste problemer hos føllene”, forklarer Tina Pihl og uddyber:
”-En spoleorm lægger op til 200.000 æg i døgnet, og det betyder, at risikoen for smitte er enorm høj. Spoleormens livscyklus starter ved, at hesten indtager det infektive æg via græsset eller direkte fra andre hestes gødning samt fra inficeret staldinventar. Ægget klækkes derefter i tyndtarmen, og larven vandrer til lever og lunger, hvorefter den vender tilbage til tyndtarmen. I tyndtarmen lægger den nye æg, der udskilles via hestens gødning.

En spoleorms livscyklus tager ca. 2 ½ måned, hvilket også er årsagen til, at det anbefales at behandle føllene, når de er 2,5-3 måneder og igen, når de bliver 5-6 måneder”.

 

Tidligere var man hurtigere til at spotte symptomerne på spoleorm, men i dag hvor vi fodrer vores heste så godt, går der længere tid, før vi ser symptomer som mat pels, vommethed og utrivelighed, det betyder i praksis, at føllet kan have et meget højt antal spoleorm, før disse advarselstegn viser sig.

 

Et stort antal spoleorm kan resultere i forstoppelse i tyndtarmen og evt. luftvejssymptomer, hvilket skyldes, at larven vandrer til lungerne.

Dyrlægen kan godt undersøge føllene for orm, for at undersøge om de har andre typer af parasitter, men uanset udfaldet bør hesten behandles for spoleorm, da denne type parasit findes hos alle føl.

 

Når man behandler for spoleorm, er det vigtigt at bruge den rigtige behandling, og derfor giver det også god mening, at vi i dag har receptpligt på ormekure, fordi ormekure indeholder forskellige virkestoffer, der har forskellig effekt afhængig af hvilken type orm, der er tale om. Bruges der eksempelvis Ivermectin, vil behandlingen ofte ikke være effektiv mod spoleorm, da mange spoleorm har udviklet resistens over for denne type medicin.”

 

Med tiden udvikler hesten immunitet over for spoleormene, og det betyder at ormen meget sjældent er årsag til problemer hos de voksne heste.

 

FAKTA OM SPOLEORM

  • Spoleorm kan blive op til 50 cm lange med en diameter på 1-2 cm.
  • En spoleorm lægger ca. 200.000 æg i døgnet, og det betyder, at smittefaren for netop denne type orm, er meget høj.
  • Spoleormsæg er meget modstandsdygtige og kan overleve længe i omgivelserne. Det er derfor meget vigtigt at gøre grundigt rent i folingsboksene inden foling.
  • En spoleorm kan leve i hestens tarm i flere måneder.

 

 

FAKTA OM FØL & SPOLEORM

Den største koncentration af spoleorm i ubehandlede føl opleves, når føllet er 4-5 måneder og igen når det er 8-10 måneder.

Generelt anbefales det, at et føl undersøges for parasitter 3-4 gange i løbet af dets første leveår, for at sikre at føllet ikke får for mange orm, uden at det opdages. Samtidig sikres valg af optimal ormekur til de typer af parasitter, som er det største problem i det enkelte føl

Små strongylider – Cyathostomer

Når vores heste bliver ældre, nedsættes risikoen for infektion med spoleorm, da hestene udvikler en stærk immunitet imod denne parasit. Men risikoen for at blive smittet med andre indvoldsparasitter som f.eks. små strongylider er stadig stor. Derfor er det også vigtigt, at man på strategisk korrekte tidspunkter får lavet gødningsprøver.

 

Tina Pihl forklarer, at en gødningsprøve kun vil afsløre forekomsten af indvoldsparasitter, hvis den tages på det tidspunkt, hvor parasitterne lægger æg til gødningen. Det gør de f.eks. ikke i de måneder, hvor de vandrer rundt i kroppen, eller hvor de ligger i dvale i tarmslimhinden. Vintermånederne er derfor generelt et dårligt tidspunkt at tage gødningsprøver, da mange parasitter ikke befinder sig i det æglæggende stadium.

 

Små strongylider er de hyppigst forekommende indvoldsparasitter hos heste. Denne type parasit kan gå i en dvale-tilstand i stortarmens- eller blindtarmens slimhinde. I de tidlige forårsmåneder vil larverne bryde ud af slimhinden, og dette kan resultere i diarre, hvis der er mange små strongylider i hesten. I de mere alvorlige tilfælde kan diarren resultere i, at hesten bliver så dehydreret, at den bør indlægges på et hospital. Du bør derfor tage det seriøst og tilkalde dyrlægen og få undersøgt hesten for parasitter, hvis din hest får diarre. Det samme gør sig gældende ved heste, der gentagne gange har tilfælde af mild kolik. Mild kolik kan være et tegn på, at hesten er inficeret med parasitter.

Det gode ved små strongylider er, at man ofte kan se dem med det blotte øje i gødningen når de bryder ud af slimhinden og giver anledning til diarré. Er dette ikke tilfældet, kan dyrlægen evt. foretage en Baermann-undersøgelse, for at diagnosticere, hvorvidt parasitter er årsag til diarréen. Ved en Baermann-undersøgelse kan antallet af larver i gødningen tælles.

 

I forår, sommer og efterårsmånederne anbefales en almindelig gødningsundersøgelse med McMaster-testen. Ved en McMaster-test undersøgelse tælles antallet af parasitæg i gødningen. Denne test velegnet til at identificere heste med mange små strongylider.

 

Store Strongylider – Strongylus vulgaris(blodorm)

Strongylus vulgaris, også kaldet blodorm, hører til kategorien af store strongylider.
Symptomer på blodorm og de sygdomme, der kan opstå som følge af blodorm kræver en mere grundig gennemgang, og derfor beskrives blodormen i en artikel for sig, som du kan læse her.

 

Bændelorm

 

Bændelormen er en parasit, der sidder i overgangen mellem tyndtarmen og blindtarmen og i de tilfælde, hvor der er et stort antal bændelorm, kan det resultere i nedsat tømning fra tyndtarmen ind i blindtarmen. Det kan f.eks. lede til forstoppelse af tyndtarmen.

”Udfordringen ved bændelorm er, at de ikke udskiller æggene jævnt, hvilket kan gøre det svært at påvise at hesten har bændelorm. Et studie omkring bændelormen viser dog, at der skal være mere end 20 bændelorm i hesten, før hesten viser kliniske symptomer, og når antallet at bændelorm er så højt, er muligheden for at finde æg fra ormen i gødningen, også ganske god. ”

 

Typisk vil en almindelig McMaster-test, afsløre forekomsten af store mængder bændelorm, men har du eller dyrlægen mistanke om, at hesten er inficeret med bændelorm, kan du vælge at få foretaget en ”Bændelormetest”, der er mere sensitiv for detektion af bændelorm. Ved denne gødningsundersøgelse bruges der lidt mere gødning end til en McMaster og der anvendes centrifugeringer for at øge chancerne for at finde bændelormeæggene.

 

Sidst men ikke mindst er der mulighed for at teste for bændelorm via en blod- eller spytprøve, hvor man kan analysere for antistoffer mod bændelorm. Ved denne test, skal man dog være opmærksom på, at der kan gå flere måneder, før hesten har dannet antistoffer mod bændelormen. Ligeledes kan der gå måneder før den ikke længere har antistoffer selvom hesten er behandlet med en effektiv ormekur. Der kan derfor godt forekomme både falsk negative og falsk positive resultater af en antistofprøve for bændelorm.


 

Gødningsprøver kan være falsk negative

En hest, der er testet for parasitter, kan godt være det man kalder ”falsk negativ”.
Falsk negativ, betyder at hestens har parasitter, men de opdages ikke ved den valgte test. Det kan bl.a. skyldes at parasitterne er i et stadie, hvor de ikke lægger æg til gødningen, og derved opdages parasitterne ikke.

 

“Hvis jeg tilser en hest med kolik eller diarré, vil jeg oftest undersøge den for parasitter. Hvis testen er negativ, udelukker det dog ikke, at hestens sygdom kan skyldes parasitter, og det kan være indiceret at behandle med en ormekur alligevel”, forklarer Tina, og hun uddyber: ”Gødningsprøver, mener jeg som udgangspunkt, bør anvendes som en screening af smittetrykket i en besætning, men det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan udelukke at hesten er syg af parasitter, udelukkende baseret på en gødningsprøve. En gødningsprøve kan ikke stå alene, hvis målet er at klarlægge, hvorvidt en hest er syg af parasitter.”

 

Kolik er én af de hyppigste årsager til at heste aflives. Årsagerne til kolik kan være mange, men infektion med parasitter er ifølge Tina Pihl ofte en undervurderet faktor for forekomsten af kolik.

 

Forebyg parasitter med god foldpleje

Som det fremgår af teksten kan parasitter give anledning til store helbredsmæssige problemer for vores heste. Der er dog heldigvis flere metoder, hvorpå du som hesteejer kan nedbringe risikoen for, at din hest(e) smittes med parasitter. Fælles for disse er at de alle er relateret til hestens foldophold.

 

Lad hesten gå på store folde

På store folde vil du ofte se de såkaldte gødningsøer med højt græs. Hvis hesten har mulighed for at undgå at spise, hvor de gøder, vil de gøre det helt naturligt. Problemet er, at når der ikke er græs nok græsser hestene tættere og tættere på deres afføring, og det er her muligheden for smitte opstår.

 

Fjern hestens afføring fra folde

I praksis er det dog de færreste steder, det er muligt at lade heste gå på folde, hvor størrelsen af folden tillader, at hesten ikke græsser tæt på gødningsøerne.

Til gengæld er der studier, der viser, at hvis du 2 gange om ugen fjerner hestenes gødning fra folden, vil bekæmpelsen af parasitter være lige så effektiv, som hvis du giver ormekur. Så det er virkeligt noget der batter, at gå ud og fjerne gødningen fra foldene.

 

Lad hesten skifte mellem 2 folde

Alternativt vil det være en fordel at have 2-3 folde at skifte imellem, således at du kan fjerne hestene fra smittefaren på de strategisk rigtige tidspunkter.

”Det vil være optimalt at skifte folden i det sene forår (maj), hvor der har været nogle varme dage, fordi varmen får parasitæggene til at udtørre. De kan modsat godt overvintre og stadig udgøre en smittefare, så længe temperaturen er forholdsvis lav, så tidspunktet du skifter folden på, bør tage udgangspunkt i vejrforholdene i forårsmånederne.

Midt sommer (juni/juli) bør du skifte igen. Den mest infektive periode vil være midt juli. Derfor kan det være en god idé at skifte folden i slutningen af juni eller starten af juli.

De parasitter, hesten har optaget på den første fold, er her nået igennem hesten og kommer ud via gødningen, og er infektive. Ved at lukke hestene tilbage på den første fold (den de gik på i vinterhalvåret) vil du undgå at parasitterne får lejlighed til at inficere hesten igen.

I en varm tør sommer dør laverne hurtigt inden for en måneds tid, men en varm fugtig sommer giver gode trivselsmuligheder, hvor de infektive larver kan overleve længere.

 

Heste på vandrefolde

Vandrefolde uden græs, hvor høet tildeles i høkasser, vil være en meget effektiv måde at bekæmpe parasitter naturligt på. Fordi parasitternes muligheder for at inficere andre heste går via hestens gødning ud i græsset. Heste, der spiser af høkasser, vil have mindre risiko for at indtage parasitter, men det vil selvfølgelig også betyde, at hesten ikke har adgang til græs.

 

Alternativt kan en vandrefold med adgang til 2 eller 3 mindre græsfolde, der kan lukkes af på skift, sikre at hestens mulighed for at indtage infektive larver nedbringes.

 

Fodring med rovsvampe

Et australsk firma har for nylig taget patent på et fodertilskud, der indeholder en særlig type svampe. Når hesten udskiller parasitterne via gødningen, vil de små svampe, der også udskilles via gødningen, æde larverne, således at larverne ikke kan kravle ud i græsset og inficere den næste hest.

Et svensk-dansk forskerhold har for nylig modtaget støtte, så effekten af denne type behandling kan testes under de skandinaviske klimaforhold. Ideen med rovsvampe er faktisk oprindeligt dansk og udviklet i 90érne, hvor diskussionen omkring resistens var på sit højeste.

 

Tina understreger dog, at det allervigtigste våben i kampen om at nedbringe risikoen for smitte af parasitter på nuværende tidspunkt er at fjerne hestens gødning fra foldene.

 

 

Afsluttende forklarer hun, at parasitter altid vil findes hos heste, og at et begrænset antal parasitter, ikke giver anledning til bekymring. Tværtimod er parasitterne indirekte med til at styrke hestens immunforsvar.

 

”Det er nødvendigt at forstå, at parasitter i et begrænset antal er naturligt for hesten og faktisk er nødvendigt, hvis hesten skal kunne udvikle en naturlig immunitet over for parasitterne. Derfor er målet heller ikke, at hestene bliver 100 % parasitfri, men at vi sikrer at nedbringe antallet af parasitter hos hver enkelt hest, således at parasitterne ikke får mulighed for at forårsage helbredsmæssige problemer for hesten. Vi skal være mere opmærksomme på den type sygdomme, der kan opstå som følge af parasitter, og tage symptomerne på disse sygdomme og risikoen forbundet med dem yderst alvorligt,” afslutter forskeren fra Københavns Universitet.

 

_____

FAKTA
Fælles for alle indvoldsparasitter:
Parasitterne kan ikke formere sig inde i tarmen. De lægger æg, der udskilles via hestens gødning, og hesten indtager derefter parasitten via græsset.

KATEGORI: