Skratch skratch – Lyden af den genkendelige vuggende bevægelse fra side til side, når hesten manisk klør sig op ad træværk er ikke alene dybt bekymrende for hesteejer, men også traumatiserende for hesten. I denne artikel har vi valgt at fokusere på sommereksem hos den islandske hest med fokus primært på den nyeste viden om sommereksem og management.  

Tekst & Foto: Shaila Sigsgaard 

Sommereksem udgør ikke alene et stort velfærds- og økonomisk problem. Det er, som de fleste ved, et stort problem især for importerede islandske heste herhjemme, som har vist sig at være særligt disponerede for at udvikle eksem, da deres immunsystemet overreagerer. Danskfødte islandske heste og andre hesteracer kan imidlertid også udvikle sommereksem, men andelen er markant lavere.   

Hvad er sommereksem?  

– en allergisk kronisk hudsygdom  

Sommereksem er en kronisk tilbagevendende, sæsonbetinget allergisk hudreaktion på mitters spyt (på latin: Culicoides spp). Der er kun få eksperter i hestens hudlidelser (dermatologi). Hestens Værn har spurgt Rosanna Marsella, professor og diplomat i veterinær dermatologi ved University of Florida til råds for den nyeste viden indenfor sommereksem, samt gode tips til management af den allergiske hest.  

Ifølge Rosanna Marsella, er der ingen tvivl om at overfølsomhed overfor insektbid er den mest almindelige allergi hos heste overhovedet.  

”Islandske heste er nok den bedste rollemodel for forskning i sommereksem, fordi de islandskfødte heste aldrig har været eksponeret for mitter.” 

Mitter er ret umulige at komme til livs, og med klimaforandringer skal vi ydermere leve med en forlænget mittesæson. Med varmere og mere vådt vejr vil de blodsugende, bittesmå bæster nu være uvelkomne gæster i vores hestes liv en stor del af året, pointerer Marsella.  

”Der er mange mittearter, som har særlige præferencer for hestekroppen. De mittearter, der findes der, hvor man bor, er dem som afgør, hvordan fordelingen af bid ser ud på hesten. De mest hyppige bid-steder på hestens krop er man og hale, midtlinjen under bugen, ben, hoved og ører.”  

Hun-mitter lever af blod, og det er spyttet i deres bid, som hesten kan danne allergi overfor. Mitter er betydeligt mindre end deres kusine myggen, som bruger deres snabel til at suge blod med. Mitter er derimod nødt til at tygge sig igennem det første tykke hudlag. Det er her, de bruger deres spyt, som indeholder hudnedbrydende enzymer, som opløser og blødgør huden samt udvider blodkarrene, så blodet kan flyde ubesværet til bidstedet. Spyttet er også med til at forhindre blodet i at størkne, hvilket er helt optimalt – set ud fra mittens univers. Lige neden under huden dannes der en lind lille strøm af blod, som nemt kan suges op af mitterne. Nu er de dobbelt så tunge og klar til at forlade hesten. Hele blod-processen tager mellem 15-20 minutter. En hest kan blive bidt af hundredvis af mitter bare på en enkel sommeraften.  

Når hver enkel lille mitte afleverer en ladning spyt-protein, som hestens immunsystem ikke genkender, kan det gå i selvsving med at danne antistoffer, som kan binde sig til de fremmede proteiner. Spyttet fra mitten udløser en immunreaktion i huden, og hesten får en allergisk overfølsomhedsreaktion. De fremmede proteiner er det vi kalder for ’allergener’. En undertype af hvide blodlegemer, kaldet eosinofile granulocytter, bliver aktiveret af det allergiske immunrespons. De frigiver deres celleindhold, der forårsager vævsskader i huden og bl.a. fører til de typiske allergi-læsioner. Overfølsomheden forårsager intens kløe typisk langs undersiden af bugvæggen, øvre hals og over halen.  

Klimaforandringer kan betyde at sommereksem kan være et problem for heste en væsentligt større andel af året.

To typer af allergi 

Ifølge Marsella, er der to typer overfølsomhed, som heste kan udvikle som reaktion på mittens spyt. Den ene type (type 1) er en omgående reaktion, hvor hesten står med det, vi kalder nældefeber. Den anden type (type 4) viser sig som en forsinket reaktion med tegn på kløe på udvalgte steder på kroppen 24-48 timer efter mittebid. Disse to typer allergier er medieret af forskellige kemikalier i kroppen, men mange heste har begge dele, pointerer Marsella.  

De effektive behandlingsmuligheder, der findes for behandling af type 1-overfølsomhed, omfatter antihistaminer og immunterapi, som kan desensibilisere hesten overfor allergenet (proteinerne i mittens spyt). For type 4-allergi virker immunterapi ikke, påpeger Marsella.  

“Når det handler om heste med insektallergi, er alfa og omega management og at undgå dem” (mitterne, red.).  

Insektallergi er desværre meget sjældent en tilstand, som står alene. Mange heste som f.eks. er overfølsomme overfor mitter, har ifølge Marsella også atopisk allergi, som er en arvelig tilstand, som vi også kender fra os mennesker.  

”Det kan være forvirrende for mange at heste kan have flere typer allergi. Som hesteejer er det derfor rigtig vigtigt at holde sig for øje, at hvis man har en allergisk hest, kan der være stor sandsynlighed for, at den faktisk har flere typer allergier – og ikke bare en enkelt. Det tror jeg kommer bag på rigtig mange.” 

“Hos os er et godt eksempel f.eks. eksem. Hvis du har eksem som barn, kan du blive overfølsom overfor visse fødevarer, pollen, og støv mv. I management af heste med eksem er det også vigtigt at få kortlagt de forskellige komponenter, der bidrager til kløe.” 

Det heldige er dog, at heste med flere type-1 allergier har flere muligheder for behandling. Man kan skræddersy en immunterapi, som kan aktivere immunforsvaret. Det kan tage adskillige måneder, før man opnår fuld effekt, men til gengæld træner det immunsystemet til ikke at overreagere længere.  

”Hvis din hest for eksempel står med både pollenallergi og insektallergi, vil den typisk kunne få det bedre med immunterapi. Det vil have en positiv effekt på begge allergier,” pointerer Marsella.  

Problemet med tests for sommereksem

Der findes serum allergi-tests som er en test på blodprøver, men forskning har desværre vist, at de er unøjagtige.  

“En blodprøve måler cirkulerende IgE i blodet (IgE er allergen-specifikke antistoffer, her mod proteiner i mittens spyt, red.) og ikke, hvad der findes i huden. Man ved endnu ikke om, der er en sammenhæng mellem, hvad der cirkulerer i blodet, og hvad der er i huden. Undersøgelser har vist, at en hudtest og en blodtest mange gange ikke stemmer overens,” påpeger hun.  

Allergitest, hvor der injiceres en lille mængde allergen ind i huden, har også vist varierende resultater. Positive heste med IgE-respons vil reagere inden for ca. 20 minutter. Heste uden IgE-respons, men med type 4-overfølsomhed, vil ifølge Marsella ikke reagere før 24 timer senere. Derfor udelukker en umiddelbar negativ hudtest ikke sygdommen. Marsella siger også, at nogle heste kan vise en falsk positiv test, hvis de har IgE-antistoffer mod mitter uden kliniske tegn. Er det så, fordi hesten endnu ikke har nået tærsklen for en reaktion, eller er det på grund af, at ikke alle IgE-antistoffer forårsager sygdom? Det mangler man indtil videre evidens for, erkender hun.  

Den bedste måde at diagnosticere sommereksem i dag er ikke at sætte for stor lid til hverken hudallergitesten eller blodprøven, men i stedet en grundig klinisk dyrlægeundersøgelse, anbefaler hun.  

”Ingen af disse to tests er desværre pålidelige. Når jeg skal udrede en kløende hest, kigger jeg først og fremmest på, hvordan og hvor hudlæsioner fordeler sig på hesten.” 

I den forbindelse kan man også afprøve, hvordan hesten reagerer, hvis hestens miljø bliver holdt frit for mitter, hvilket kan være en god retningspil, pointerer Marsella.  

Management:  

Hvornår?

Sommereksem starter, når sæsonen for mitter starter typisk i april og frem til oktober, men mitterne kan pga. af de varmere temperaturer efterhånden findes i en større del af sæsonen end tidligere.  

Behandling af sommereksem består altid af disse fire elementer:
1) begræns eksponering for mitterne, herunder f.eks. med dækken,
2) begræns mængden af mitter omkring hesten,
3) stop kløen,
4) oprethold en sund hud.  

Det vigtigste råd er altid at være proaktiv inden sæsonen starter, både for heste vi ved har sommereksem, men også ved forebyggelse for importheste, som tilbringer deres første år i Danmark.  

1. Begræns eksponering:

Idet mitter trives i relativt varme (gerne over 10 grader) og fugtige engområder og skovområder uden vind, er det tilrådeligt at flytte en sommereksemhest til et tørt område med vind. Det mest effektive for heste på græs er lette dækkener, der dækker alle de udsatte hudområder, men dette diskuteres yderligere i det nedenstående. Dernæst bør man også begrænse græsning til de tidspunkter, hvor mitterne er mindre aktive. Det vil ofte betyde, at man bør holde hesten på stald/inde fra løsdrift fra solnedgang til solopgang. Plastikstrimler ved stald- eller løsdriftindgang kan også begrænse eksponering til mitter. Luftcirkulation, hvor hesten holdes på stald, holder også mitterne væk fra hesten.

2. Begræns mitter omkring hesten:

Hvis man skal begrænse mitterne omkring en overfølsom hest, er man nødt til at anvende en effektiv insektspray. Ifølge Marsella, er det imidlertid ikke nok bare at købe en hvilken som helst insektspray. Man er nødt til at skelne mellem insekt-afskrækkende sprays og insekticider, der er udviklet til at slå insekterne ihjel. Insekticider er udmærket for en ”normal” hest, da det reducerer insektbestanden, men for den allergiske hest, skal det være en spray, som er stærk nok til at insektet ikke lander.  

Man bør læse indholdsfortegnelsen, og hvordan midlet er sammensat – ikke bare gå ud fra, hvad der står på forsiden af dunken. F.eks. er pyrethrin et naturligt insekticid, men ikke et rigtigt insekt-afskrækkende stof. Marsella råder hesteejere til at kigge efter disse aktive indholdstoffer: permethrin og cypermethrin som er syntetiske pyrethroider.  

Det er også vigtigt, at midlet indeholder et stof, som kan binde til pelsen, især ved fugt, varme og sved. Det er vigtigt at forstå, at selvom de fleste insektspray med f.eks. permethrin reklamerer med langtidseffekt, så er man nødt til at spraye hesten flere gange om dagen f.eks. om morgenen og igen ved skumring. Ingen fluespray varer mere end 12 timer, da sollys nedbryder dem. Det er også vigtigt, fordi beskadiget hud tiltrækker flere insekter. Fælles for alle insektspray er dog, at de ikke må bruges på hesten, hvis den har synlige sår eller irritation. Så insektspray skal ses som en barriere, som skal forhindre at huden netop udsættes for skader.  

”Mange naturlige insektspray virker desværre kun i alt for kort tid ad gangen, og det gælder for eksempel citronella, som er meget udbredt. Neem olie er derimod en af de få naturlige produkter, der har vist sig faktisk at have en insektafskrækkende effekt.” 

Det kan også være en god ide at smide et godt insektdækken på hesten. Et insektdækken som er åndbart og som dækker hals og under bugen. Det er selvfølgelig vigtigt, at et dækken ikke bruges, hvis hesten allerede har fået sommereksem uden at den er under behandling. Heste vil både klø dækken og sig selv i stykker.  Et insektdækken skal holdes rent, så hesten ikke udvikler en sekundær infektion til sommereksem eller fx svamp.  

3. Lindring til hesten – stop kløen:

Både systemisk, (altså injektion) og topikal (på huden) behandling kan anvendes og ofte i kombination, understreger Marsella. Topikal behandling kan fx være en salve med corticosteroider som dexamethason eller hydrokortison, hvor der i en systemisk behandling ofte indgår antihistaminer for type 1 allergi og glukocorticoid for type 4 allergi. Brugen af steroid-præparater indebærer altid en risiko for bivirkninger, herunder forfangenhed, og risiko for infektioner, da de kan undertrykke immunforsvaret. De bør derfor bruges med forsigtighed og ofte kun i ganske kort tid ad gangen.

Ved de heste med type-4, som ikke responderer på antihistaminer og som man er nødt til at behandle med steroider, er det vigtigt at man er yderst omhyggelig i sit management af hesten, så man kan begrænse brugen til så få gange som nødvendigt fx i helt akutte tilfælde. Ifølge Marsella, skal man aldrig ty til steroid-behandling hver eneste sommer.  

Det kan dog i enkelte tilfælde være nødvendigt at anvende steroider til heste, hvis de virkelig klør sig meget.  Der kan være en stor risiko for, at de kan klø sig så meget at de pådrager sig en sekundær infektion med eksempelvis stafylokokker, hvilket også kan være svært at behandle. Det er vigtigt at bryde cirklen. 

Hvis du også konkurrerer med hesten, skal man dog lige sætte sig ind i dopingregler og evt. tilbageholdelsestider.  

Vigtigt at være proaktiv 

Når først hesten er begyndt at klø, er løbet kørt, og så handler det først og fremmest om at få tilstanden under kontrol hurtigst muligt, så en sekundær infektion ikke opstår, når hesten klør sig i kølvandet på den beskadigelse, der sker i huden. Med sommereksem handler det om at være proaktiv og ikke at vente, da det kan være en uoverkommelig opgave at få vendt udviklingen, når først sommereksemen er kommet ud af kontrol.  

”Mange behandlinger virker dels bedre hos unge heste, men også tidligt i sygdomsforløbet, når hesten ikke har nået at udvikle 60 forskellige allergier, fordi det er umuligt at desensibilisere med immunterapi for så mange.”  

”Dyr kan ikke tale, men jeg ser nogle, hvis livskvalitet er så dårlig, at hele deres personlighed ændrer sig”, erfarer Marsella, og opfordrer til at hesteejere er meget proaktive. 

4. Oprethold en sund hud:

Diverse indvortes fodertilskud indeholdende fx omega-3 og omega-6 fedtsyrer som antiinflammatorisk tilskud og udvortes hudpleje produkter til pleje af sommereksem kan tilsammen være en meget forvirrende jungle at navigere i. De kan hjælpe hesten med at opretholde en sund hud ved at reducere histaminfrigivelsen i huden og det antiinflammatoriske respons, samt kontrollere den overdrevne immunrespons. Det vigtigste at holde sig for øje er, at de kan være med til at pleje og holde huden sund uden at kurere allergien, og intet tilskud hverken ind- eller udvortes kan stå alene. Derudover vil ugentlige vaske af hesten også sammen med de øvrige foranstaltninger minimere generne og øge livskvaliteten hos hesten.  Hesten bør bades flere gange om ugen for at fjerne urin. Mitter skulle angiveligt være meget mere tiltrukket af hesteurin end fx kvægurin. Vask af hesten vil også være gavnligt for de heste, der har andre allergier som for eksempel pollenallergi.

Det allervigtigste i kampen mod sommereksem er at være proaktiv, for når først hesten begynder at klø, er løbet kørt.

Dansk studie  

Ifølge et nyere dansk studie, der involverede 1044 islandske heste, viste det sig, at der var 10 gange større risiko for udvikling af sommereksem hos importerede heste – eller 30% forekomst- sammenlignet med danskfødte, hvor forekomsten kun var 3%. Udenlandske studier har vist en lidt lavere risiko på 6 gange større hos importerede heste. Det danske studie omfattede både importerede og danskfødte fordelt på hopper, vallakker og hingste. En anden opdagelse var, at der var en overvejende større andel af hopper, der udviklede sommereksem sammenlignet med gruppen med vallakker og hingste.  

Et andet interessant fund i undersøgelsen var, at det i gennemsnit varede ca. 2,2 år før importerede heste udviklede sommereksem. 82% af de heste, der havde udviklet sommereksem, udviklede det indenfor 3 år i Danmark. 

Avl på heste med sommereksem?  

Det er meget omdiskuteret, hvordan arvelighed og sommereksem hænger sammen. Ifølge ovenstående undersøgelse er der dobbelt så stor risiko for at få sommereksem, hvis en af forældrene har det. Flere andre undersøgelser har også fundet frem til, at der er forøget risiko, hvis en eller begge forældre har sommereksem. Et tjekkisk studie udført på friesere og shetlændere i 2017 fandt en medium til høj arvelighed – og at man derfor kan reducere forekomsten ved selektion gennem avl. Der findes dog tilsvarende undersøgelser, som ikke kunne finde en sammenhæng mellem arvelighed og sommereksem.  

Forskning i sommereksem – hvor står vi?  

Der foregår pt. en del forskning med at isolere og karakterisere de forskellige allergener. Der er beskrevet 30 allergener, hvoraf de mest relevante nu indgår i protokoller for allergen immunterapi (AIT). Immunterapi kan blandt andet foregå ved at give allergenerne sublingualt, altså under tungen, hvorfra de absorberes langsomt. Der er lovende effekter af dette som en forebyggende foranstaltning, mens der stadig mangler evidens for en terapeutisk effekt, når først sygdommen er opstået. Det er på nuværende tidspunkt kun en teoretisk mulighed at bruge immunterapi terapeutisk.  

Schweiziske forskere har udviklet to nye terapeutiske vaccine-behandlinger, som kan reducere nogle af symptomerne hos heste med sommereksem. På trods af at de bliver omtalt som vacciner, virker de ikke i traditionel forstand ved at booste immunsystemet, men søger i stedet at blokere dele af hestens immunsystems reaktion mod mitternes spyt. Behandlingerne har ikke fokus på mitternes spyt, men på bestemte cytokiner, henholdsvis interleukin 5 (IL-5) og interleukin 31 (IL-31), som er signalstoffer, der begge er en del af det allergiske og inflammatoriske respons. Disse cytokiner regulerer blandt andet en type hvide blodlegemer kaldet eosinofile granulocytter, der spiller en stor rolle i mange allergiske tilstande. Disse celler indeholder store granula med giftige enzymer, der netop er i stand til at forårsage den kløe og massiv vævsødelæggelse, vi kender fra sommereksem.  

Vaccinen virker ved at narre kroppen til at identificere IL-5 eller IL-31 som en fremmed indtrænger, der skal neutraliseres. For at opnå dette, bandt forskerne henholdsvis IL-5 og IL-31 til et protein fra en virus. Virus-proteinerne er fremmede for hestens immunsystem, så dette aktiveres og danner antistoffer mod både virus-proteinerne og det tilkoblede IL-5 og IL-31.  

Forskerne har afprøvet IL-5 vaccinen på 34 islandske heste. Nitten heste fik en række allergi-vaccinationer: en i starten af ​​undersøgelsen og derefter fire, otte, 12 og 20 uger senere. De resterende 15 heste modtog placebo-vacciner efter samme tidsplan som kontrol. Allerførst fandt forskerne at alle vaccinerede heste undtagen to havde udviklet antistoffer mod IL-5. I løbet af et år var der otte af de vaccinerede heste, der viste en 50% reduktion i de kliniske tegn på sommereksem, herunder kløe og hudirritation. Fire af de vaccinerede heste udviste 75% bedring i de klassiske sommereksemstegn. I den samme periode var der kun to heste i kontrolgruppen der viste en bedring på 50%. Vaccinerne reducerer altså symptomer hos vaccinerede heste med sommereksem. Heste, der også blev vaccineret året efter, havde en endnu bedre effekt.  IL-5 studiet var randomiseret og dobbelt-blændet, og der er efterfølgende udført et femårigt sikkerhedsstudie, der konkluderer at vaccinen er sikker. Forskergruppen spekulerer i, at man måske kan kombinere både IL5 og IL31 vaccinen i samme vaccine i fremtiden.  

Der findes pt. en vaccine i Tyskland som oprindeligt er blevet udviklet til behandling af svampeinfektion i huden. Anekdoter fra praktiserende dyrlæger har antydet en effekt mod sommereksem. Et større tysk studie har dog ikke kunnet eftervise denne effekt. Det var hollandske forskere, som anførte at vaccinen muligvis havde en immunmodulerende effekt på sommereksem, men den er altså ikke registreret til behandling af sommereksem. 

Hvilken type insektspray skal jeg vælge?  

De mest effektivt dokumenterede aktive indholdsstoffer i insektspray er permethrin og cypermethrin, som er syntetiske pyrethroider. Produkter som indeholder permethrin er blandt andre Ultrashield, også kaldet Absorbine UltraShield, og Effol, som kan købes i de fleste ride-udstyrsbutikker eller foderforhandlere.

Vær meget omhyggelig med brugen, og hvordan du bortskaffer det, da insektspray med permethrin indeholder biocider og gift. Må fx ikke bruges på føl under 12 uger og kan være farligt for katte, så hold staldkatte væk, når du bruger produktet.

Permethrin og cypermethrin må også kun bruges til heste udelukket fra konsum. Læs label omhyggeligt og/eller snak med din dyrlæge om, hvilken spray, der egner sig til din hest.

Neem olie har vist sig også at have dokumenteret effekt på insekter, hvis man foretrækker et naturligt produkt.  

Take-away:

Sommereksem kan ikke kureres, men kun kontrolleres. Management i form af insektspray, dækken, vask og evt. staldtid, når mitterne er mest aktive, er vigtigt. Mange allergiske heste har flere allergier på en gang. Det er vigtigt at tænke ind i behandlingen af sin hest.  

I denne artikel har vi lagt fokus på sommereksem hos den islandske hest, men sommereksem er et problem hos mange hesteracer. Råd om korrekt management af heste med sommereksem er derfor relevant for alle hesteejere. Foto: Claus Ardal.