Klumme: Lad os holde en ordentlig tone, når vi diskuterer hestevelfærd

Følgende tekst repræsenterer udelukkende skribentens egen holdning. 

 

Af Helle Kristensen

 

Da jeg for ca. 2 uger siden udgav en podcast for Uanvendelig.dk hvor Bjarne Nielsen italesætter Hestens Konstruktion og vigtigheden af, at vi som dressurryttere tager hensyn til hestens begrænsninger affødte det positive tilbagemeldinger fra mange. Hvilket jeg faktisk også havde forventet. 

For er der noget Bjarne kan, så er det at formidle ridningens svære kunst i et sprog, som vi alle kan forholde os til. 

Men hvad jeg ikke havde forudset, var, at det også ville generere kritik, og at jeg pludselig skulle forholde mig til, at nogen opfatter dressur som værende det ondeste onde. Kald mig naiv, men den havde jeg bare ikke set komme. Og slet ikke som reaktion på en podcast med Bjarne. 

 

 

Som formidler går jeg gerne ind i diskussionen om bedre hestevelfærd i vores sport – for jeg mener også, at der er plads til forbedringer i ridesporten. Og dialog er altid en nødvendighed – Uagtet hvilken disciplin man så rider. For når vi arbejder med dyr, er der altid plads til forbedringer. Og det er faktisk hele formålet med projektet @uanvendelig eller ridehest.

Et projekt der i øvrigt drives i samarbejde med Hestens Værn. 

Derfor gør vi os også mange overvejelser, når vi udvælger de personer som udtaler sig til Uanvendelig.dk. 

Det gælder både, når vi udvælger dyrlæger, beridere og andre fagpersoner, som hjælper os med at formidle viden. For det er vigtigt at vi formidler faglig viden, som er relevant, og som kan inspirere ryttere og gøre os klogere på vores heste. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi bruger kilder, som vi mener repræsenterer god hestevelfærd. 

Derfor gør det mig også virkelig vred, når de mennesker der hjælper os skal udstilles og gøres til skamme. Og nu er det så sket igen. 

Fredag talte jeg med David Amager, som har hjulpet mig med at udarbejde den seneste podcast for Uanvendelig.dk.

 

 

David har efterfølgende på facebook set en reaktion på denne podcast, som udstiller ham negativt.
Og naturligt nok påvirker det David. Han bliver selvfølgelig ked af at læse negative ting om ham selv, skrevet af en person, som han aldrig har mødt eller talt med.

Nu kunne jeg sidde og tænke, at dette var en enkeltstående tilfælde, men det er desværre min opfattelse, at tonen ofte bliver alt for hård her på Facebook. Fordi det ganske simpelt bliver for nemt, at sidde og pege fingre bag skærmen af alle dem, der ikke deler samme syn på tingene som én selv.  Tjek blot diverse kommentarspor på forskellige hestemedier, hvor særligt beridere, profesionelle ryttere og andre fagfolk ofte får en hård medfart.

Som formidler står jeg sgu på mål for det indhold jeg laver – da det jo er mig, der sender budskabet ud. Derfor tager jeg også gerne diskussionen om, hvorfor vi bruger de kilder som vi gør. 

Men at man på den måde gå efter de mennesker, der hjælper mig i mit arbejde, det gør mig simpelthen så vred!! Og også ked af det. Fordi det er mennesker jeg respekterer og anerkender for deres faglighed.

Vi kan sagtens blive enige om, at vi hver især tillægger god hestevelfærd og træning forskellige ting. Men når vi står i hvert vores ringhjørne og peger fingre ad hinanden, så bliver debatten simpelthen for polariseret. Og det gavner ingen. Heller ikke hestene.

Og jeg finder det faktisk både trist og tragi-komisk at netop disse to podcasts, som er udarbejdet i samarbejde med to tidligere landstrænere, skal give anledning til denne debat. 

Vi bliver simpelthen nødt til at respektere faglighed og erfaring i vores sport. Og også acceptere faglighedens meninger, selvom vi ikke er enige.

Og så bliver vi nødt til at forholde os til, at det vi skriver om andre på sociale medier, faktisk sårer disse mennesker. 

Personligt forstår jeg det ikke. Hvori findes det konstruktive i at udstille andre på Facebook? Hvordan forbedrer vi hestevelfærden ved at stå og pege fingre ad alle dem vi ikke er enige med og ikke forstår. Var det ikke bedre at inspirere hinanden til at gøre det bedre, ved at fokusere på det vi har tilfælles. Nemlig kærligheden til hestene.

Vi, der færdes i hestesporten, ved, at tonen indimellem kan være hård. Men at udstille og nedgøre andre, fordi man ikke er enige med dem, eller fordi de begår fejl, det er simpelthen for tarveligt. 

For vi begår jo allesammen fejl med vores heste, og hvis ikke vi begår fejl, så lærer vi jo heller ikke noget.

Jeg og resten af teamet bag Uanvendelig bliver ved med at skrive og udarbejde materiale der forhåbentlig kan gøre både mig og mange andre klogere på de kære heste. Og jeg vil da håbe, at de, der ikke ønsker at lytte til disse menneskers input, blot vil scrolle videre, frem for at bruge tiden på at udstille og nedgøre dem, der ikke har samme tilgang som dem selv.

For den positive fortælling, det er jo den der gerne skulle sikre, at næste generation får lige så mange positive oplevelser i ridesporten, som jeg selv har haft, og at vi fortsat har fokus på god hestevelfærd.

Jeg håber at dette indspark vil blive delt vidt og bredt, så vi alle tænker over tonen i vores sport. Det her er simpelthen ikke i orden!!

 

Kærlig hilsen Helle
Skribent og kommunikatør