Kommentar til artikel “Heste på græs kommer sig lettere over skader”

Blogindlæg af Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d

I denne uge har der været en artikel ude på de sociale medier med titlen: “Forskere konkluderer: Heste på græs kommer sig lettere over skader.”

Fototeksten til artiklen er: “Forskere fra USA konkluderer, at heste vinder meget, hvis de får lov til at komme sig ovenpå en skade på en stor græsgang.” Artiklen er foreløbigt delt 105 gange.

Jeg er dyrlæge og forsker med en særlig interesse indenfor rehabilitering, og derfor blev jeg selvfølgelig grebet af overskrifterne, der ramte min facebook i forgårs, da de strider mod min viden om rehabilitering efter skader. Vi anbefaler oftest kontrolleret motion frem for fold, da heste på fold hurtigt kan bryde en ellers helende skade op igen med risiko for længere sygeperiode, mere arvævsdannelse og dårligere prognose. Vi vil alle sammen gerne høre, at hesten har bedre af at komme sig ovenpå en skade på en meget stor græsmark end i en boks, så jeg fulgte linket til den originale artikel, hvor informationerne i netartiklen er hentet fra (linket er nederst i artiklen). Måske havde de fundet ud af noget, som jeg ikke havde hørt om.

Det drejer sig om en artikel fra 2013 fra Journal of Equine Veterinary Science af to forskere fra Virginia, USA. Jeg har gennem mit arbejde adgang til fuldtekst versionen af de fleste artikler, så jeg har nu læst hele originalartiklen, men for de fleste læsere af den danske netartikel er dette ikke en mulighed, med mindre man vil betale for adgang. Er det et problem? Nej, ikke umiddelbart hvis artiklens resultater bliver formidlet korrekt, og gennem linket i netartiklen får man adgang til det engelske resumé af artiklen, så det er et godt sted at starte. Men hvad står der så egentlig i artiklen? Konkluderer forskerne virkelig, at hestene vinder meget, hvis de får lov til at komme ud på en stor græsfold efter en skade?
Artiklen beskriver faktisk intet om skader og genoptræning. Deres studie gik ud på at sammenligne forskellige motionsformer og se, hvilken der var bedst til at bevare hestens form. Det er kun i den sammenhæng, at forfatterne giver nogle eksempler på, hvorfor en hest kan være ude af ridning, men de har ikke undersøgt noget om skadede heste i dette studie. Tværtimod er hele deres studie udført på 16 raske, normale heste.
I forsøget lukkede de 6 af hestene på døgnfold på en græsfold på 100 acres = 404.690 m² = 40,5 hektar!, 5 heste blev redet og kom på natfold på ca. 1 acre = 4.046,90 m2 = 0,4 hektar, og 5 heste blev holdt i boksro + natfold på 0,4 hektar i 14 uger i alt.
I artiklen konkluderer forskerne udelukkende, at man kan opnå samme effekt på hestens form ved at lukke den ud på den meget store døgnfold, som hvis man rider hesten og lukker den på natfold, og at begge de to muligheder er bedre for hestens form end boksro og natfold, hvilket ikke kan være en overraskelse for ret mange hestefolk. Hestene på den meget store græsfold havde desuden bedre knogleværdier. Hvis man læser hele netartiklen, så er det faktisk også stort set det, de skriver, men vi ved alle sammen, at det er de færreste, der læser hele artiklen, inden de deler den videre (læser de mon så denne artikel, kan man fristes til at overveje …).

I kommentarfeltet er det i hvert fald tydeligt, at der er mange, der har delt artiklen videre baseret på overskrifterne uden at have læst resten af teksten.
Vi vil alle sammen gerne høre, at hesten har bedre af at komme sig oven på en skade på en meget stor græsmark, men det er altså ikke det, som forskerne undersøger eller konkluderer i dette studie. Og man kan måske endda vælge at vende konklusionen om og sige, at vi ikke skal have alt for dårlig samvittighed over, at vi ikke har døgnfolde på >40 hektar til vores heste, for motionsmæssigt kan vi opnå næsten samme effekt ved at ride dem og lukke dem på en mindre fold i ca. 12 timer/dag.

Min konklusion: Husk at læse hele artiklen og ikke kun overskrifterne …
Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvilke af hestene, der har været mest glade 😉

Jeg kan til gengæld rigtig godt lide et andet studie, jeg fandt da jeg hentede det om foldene.
Studiet er fra 2011, hvor de har undersøgt, hvordan det påvirker hestene, når vi har dem opstaldet i enkeltbokse, som vi næsten allesammen har, og de så enten ikke kommer på fold og kun bliver redet, kommer på fold i 2 timer før ridning, eller kommer på fold i 2 timer efter ridning. Heste der kom på fold var mere rolige i boksen, når de var inde, og hvis man er bange for at hestene fjoller rundt og laver skader på folden, så skal man vente med at lukke dem ud til efter man har redet. Der var hestene meget roligere og løb mindre rundt, men de var stadig lige så afslappede i boksen, som dem der var på fold inden de blev redet. Deres præstation under ridning var upåvirket. De har kun haft 4 heste med i studiet, men det er alligevel interessant.
Kilde til studie fra 2011: Werhahn et al 2011 Journal of Equine Veterinary Science.

 

Dyrlæge Lise C berg

Lise Charlotte Berg:
Dyrlæge, PhD, lektor på Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet. Certificeret ved International Veterinary Chiropractic Association