Blogindlæg: Undervisning i elevskolen bliver aldrigt kedeligt

 

Vi har fået lov at videregive dette fine indlæg fra Lone Thomsen, der underviser på Hørsholm rideklub.
Selvom indlægget ikke umiddelbart har nået at gøre med uanvendelighed, forebygning af skader, behandling af skader, eller noget som helst andet der hører ind under Uanvendeligs projektbeskrivelse, så deler vi det alligevel, fordi det er så vigtigt, at vi husker den glæde og store passion, der findes overalt i dansk ridesport.
Passionerede undervisere danner grundlaget for, at fremtidens ryttere ikke bare ser hesten som et “redskab”, men som en teammate og legekammerat. 

 


 

Af Lone Thomsen – 30. april 2019

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg har valgt at undervise elevskoleryttere. ”Ville det ikke være sjovere at undervise privatryttere, hvor man virkelig kan se, at de rykker?”, ”er det ikke irriterende hele tiden at skulle sige det samme”, ”er det ikke kedeligt, når de slet ikke kan styre hestene”, osv lyder spørgsmålene ofte.

 

Men nej, det er på INGEN måder kedeligt at undervise elevskoleryttere. Tvært imod er det ufatteligt givende. At følge en ny elev fra den første gang på hesteryg, til de selv lærer at styre hesten, til den første galoptur, det første spring. Osv. Er fantastisk.

Det er dejligt at kunne hjælpe en rytter, der måske er bange og nervøs til, gennem leg, at blive tryg på hesteryg, og til måske senere blive klar til at få sin egen hest.

Det er dage som forleden, der gør det hele værd. Dagen startede med to trækhold, hvor vores yngste elever, var ude at skridte og trave i skoven for første gang. For mange af dem, var det den første travtur i skoven, og det var tydeligt at se, hvordan heste og børn nød det.

 

Bagefter havde jeg et heltimeshold, der for første gang nogensinde skulle ride en hel time i skoven. Alt det vi havde trænet i ridehuset i de lange mørke vintermåneder skulle de nu vise, at de kunne bruge i skoven. Da de red ud af lågen og over mod skoven, så de alle meget anspændte og nervøse ud. Lidt bekymrede for, om de mon ville kunne styre hestene udenfor ridehusets fire trygge vægge, og, som de selv sagde, med rigtig mange sommerfugle i maven.

Vi tog den første galop op ad bakken, og de så alle stadig meget bekymrede ud. Det var dog GULD værd at opleve, hvordan deres ansigter strålede, da vi atter tog hestene ned i skridt. Stolte og lykkelige over at have klaret den første galop i skoven. Turen bød på mange flere galopture, og for hver gang blev smilene på pigernes ansigter blot større og større.

Det var også sjovt at opleve dem, da vi skridtede af. De sad alle og slappede af og snakkede og grinede. Lykkelige og overbeviste om, at vi også skal ride i skoven i næste uge 😉

Dagens sidste hold, bestod af elever, der alle lige er rykket op på heltimeshold efter at have gået på trækhold. Da de så pigernes glæde på holdet før dem, var de helt sikre på, at de også skulle i skoven. Vi mangler dog stadig lidt styring i ridehuset, før jeg synes vi skal i skoven. Til gengæld fik holdet lov til at springe for første gang. Vi travede over bomme og sprang et lille kryds. Ikke noget vildt og højt, men pigerne havde en fest! Hvor var det fedt at se, hvordan de stille og roligt fandt ud af, hvordan deres hjælpere (sæde, ben og tøjle) skulle arbejde sammen for at få hesten hen til forhindringen!

Jeg får, som elevskoleunderviser, også lov til at møde en masse skønne børn og unge, og får lov til at blive en del af deres liv og høre om deres glæder og sorger. og hvor er den skønt at modtage en besked som den jeg modtog tidligere i dag, hvor en mor til et barn, som jeg underviste i rideskolen for 2-3 år siden, skriver, at jeg skal være en stolt underviser fordi, pigen netop er blevet udtaget til et internationalt stævne 😊

Der er i ridesporten stor fokus på eliten, men man glemmer desværre tit elevskolerne. Hvis jeg og alle mine kollegaer rundt omkring på rideskolerne ikke gør deres arbejde ordentligt, og danner et godt og solidt grundlag for den videre uddannelse af rytterne, vil der ikke være arbejde til privatunderviserne.

 

Skrevet af Lone Thomsen – Underviser i Hørsholm Rideklub

Fotos: Privat