Tilbage i april 2018 fremførte Cedergaard sportsrideklub under det årlige repræsentantskabsmøde et forslag om, at ryttere der starter stævne, fremadrettet skal have en underskrift fra en træner med trænerlicens.

Bestyrelsesmedlem i Dansk Rideinstruktør Forening (DRIF) berider Karin Nissen vil i denne artikel forsøge at forklare, hvilke tanker man hos DRIF gør sig omkring dette forslag, og hvorfor man ser det som en nødvendighed i moderne ridesport, at der stilles større krav til trænerne.

 

 

---

 

Tekst: Helle Kristensen i samarbejde med Karin Nissen

Foto: Clausardal.com og Lisa Munch Holst/Rid Bedre TV – Introbillede – Lisa Munch Holst/ Rid bedre TV

 

 

Rideundervisningen skal tilpasses det moderne samfund

Berider Karin Nissen, der gennem tiden selv har uddannet adskillige heste og ryttere til Grand Prix Niveau, forklarer indledningsvist om baggrunden for forslaget om trænerlicens:

”Grundlæggende forholder det sig sådan, at ridning er en meget gammel klassisk form for træning af hesten, der bygger på ældgamle principper. Gennem årene har fundamentet for god ridning ikke ændret sig. Korrekt ridning bygger stadig på de klassiske principper, men vores samfund har ændret sig, og måden hvorpå vi holder hest på har også ændret sig, og det betyder, at vi ser en udvikling i hestesporten, som vi er nødt til at tilpasse os, så vi sikrer at træning af hestene stadig sker på et sundt og fornuftigt grundlag.

-Hvis vi skal lykkedes med dette, må vi starte med at tænke ud af boksen og sikre, at rytterne får korrekt undervisning.”

 

Læs også: Berider Sille Hastrup: Vi skal turde kræve mere af vores elevskoler

 

Karin uddyber, at det idag hører til sjældenhederne, at en elev har den samme underviser, fra han eller hun starter LD, til vedkommende eventuelt starter distrikts eller landsstævner. Og i langt de fleste tilfælde, vil det heller ikke være nødvendigt, fordi det at starte de lave klasser, ikke kræver de samme forudsætninger, som det kræver at starte MB.

”Netop derfor er det også så vigtigt, at der uanset hvilket niveau der undervises på, skabes en rød tråd i den måde vi tilrettelægger vores undervisning på, så vi sikrer, at vores undervisere har de grundlæggende undervisningsredskaber på plads, og at eleverne får den nødvendige basisviden omkring hesten og træning af hesten.”

 

 

 

 

Trænerlicensen skal styrke klubbernes faglighed

Forslaget om trænerlicensen blev i sin tid mødt med megen skepsis, og mange opfattede forslaget som et forsøg på at skabe et monopol for uddannede trænere og berider. Om dette siger Karin Nissen følgende:
”-Jeg vil gerne starte med at understrege, at tanken om trænerlicens ikke er et forsøg på at skabe et monopol for beriderne – Tværtimod.
De beridere, vi har i Danmark, vil aldrig nogensinde kunne dække det behov der er for undervisning af både heste og ryttere. Det kan ganske simpelt ikke lade sig gøre.
Vores tanker om at indføre denne licens er derfor også, at vi får skabt en rød tråd i ridesporten som sikrer, at vores rideheste bliver trænet på et sundt og korrekt grundlag, og at vi sikrer, at vi ikke alene uddanner dygtige ryttere, men også udvikler dygtige undervisere.

 

Der findes virkeligt mange dygtige autodidakte undervisere rundt omkring i landet, som hverken har taget en uddannelse som træner eller berider, men som lægger et fantastisk engagement og en kæmpe passion i deres arbejde. Disse undervisere vil vi gerne være med til at støtte og hjælpe med endnu mere viden, så de får de rigtige redskaber til at udvikle sig i deres arbejde, og på sigt bliver i stand til at undervise på et endnu højere niveau,” forklarer Karin.

 

“I dag stilles der dybest set ingen krav, til de undervisere der underviser i elevskolen. Ofte er det unge mennesker, der selv har hest, og derved har tilegnet sig viden om hesten og ridning. Men at der ikke stilles krav til disse undervisere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke er kompetente. Tværtimod mener Karin Nissen, at der i disse mennesker er et kæmpe uudnyttet potentiale.”

 

”Som jeg ser det, kan trænerlicensen være med til at styrke disse ildsjæle i deres udvikling, og give dem papir på de kompetencer de har. I alle mulige andre sportsgrene får du papir på den læring, du har tilegnet dig. Hvorfor skal vi ikke tilbyde det samme i ridesporten. Vi har en masse kurser og viden, som allerede er udarbejdet til berideruddannelsen, hvorfor ikke udnytte dette, og tilbyde det som kurser og forløb til de undervisere, der har lyst til at dygtiggøre sig.

Hvis vi kan ramme en rød tråd i vores elevskole og fange de dygtige undervisere tidligt, så de får de rigtige redskaber til at undervise og udvikle sig gennem deres undervisning, så tror jeg, at vi vil se, at selv de små klubber uden en stærk økonomi vil få væsentligt nemmere ved at fastholde både deres undervisere men også de dygtige elevryttere.

Jeg vil da mene, at det ville være fantastisk, hvis vi kunne nå dertil, hvor den 16 årige instruktør der underviser på et begynderhold, kunne udvikle sig så positivt, at denne bliver i stand til på sigt at undervise på et højere niveau. Men det kræver at vi giver underviseren de rette forudsætninger/kompetencer til at udvikle sin undervisning og dygtiggøre sig. Dette kunne eksempelvis ske via kurser som  Førstehjælp, aldersrelateret træning, clinics osv.. Kurser hvor underviseren kan sparre med andre undervisere og tilegne sig ny viden og inspiration.

Man skal naturligvis gøre sig klart, det er svært at starte op på rideskoleniveau med en trænerlicens, da dette er et område med stor udskiftning på instruktørområdet. Fastholdelsesprocessen kunne temmelig sikkert øges, såfremt man som underviser var klædt ”bedre” på, til at takle de eventuelle konflikter man møder, når man arbejder med børn, unge og forældre. Samtidig ville man kunne bibeholde flere elever i rideskolen ved at have instruktører, der var bedre faglig rustet til de udfordringer, der følger med jobbet som ridelærer.

 

Det samme gør sig faktisk gældende for de uddannede trænere og beridere. Selvom de har bestået en eksamen, er det jo ikke ensbetydende med, at de ikke ville have gavn af at efteruddanne sig og søge ny inspiration. Når det handler om at arbejde med heste, kan vi altid lære mere. Vi har også en del særdeles kompetente autodidakte undervisere, der har undervist i adskillige år, og gør et fantastisk job. For denne gruppe må vi forsøge at skabe en merit ordning, der tilgodeser disse instruktører, således at den efteruddannelse der skal finde sted, er tilpasset denne gruppe, så de ikke føler de spilder deres tid ved at møde op, men rent faktisk får nye kompetencer og færdigheder med hjem, som giver mening for deres virke som undervisere.

 

-Vi skal sikre, at alle vores undervisere i ridesporten har de bedste rammer for at dygtiggøre sig og opnå endnu mere viden inden for deres fag. Det at dygtiggøre sig behøver jo ikke være forbundet med noget negativt. Jeg deltager også selv på en masse forskellige kurser og Clinics, og jeg får altid nye input med hjem, som efterfølgende kan komme mine elever til gode.

 

Manglende viden betyder flere fejl

”Vi har i lang tid fokuseret på at skabe retningslinjer for rytterne og forklaret at god ridning kræver engagement og selvindsigt. Men forudsætningen for at rytterne kan lykkedes med dette er at vi har dygtige undervisere.”
Med denne udtalelse påpeger Karin, at selvom rytterens engagement er en forudsætning for et godt samarbejde med hesten, så er underviserens engagement mindst lige så vigtigt for ekvipagens udvikling.

 

”Vi er hurtige til at kræve engagement fra rytterne, men ligeledes bør vi også som trænere kunne kigge indad og erkende, at der er situationer, hvor vi selv kunne have handlet anderledes, eller italesat tingene så eleven fik en dybere forståelse for den enkelte problemstilling.”

 

Berider Allan Grøn har engang udtalt følgende i et interview med Everhorse:

”Vi begår alle fejl i vores arbejde med hestene, det kan ikke undgås, men med tiden skulle det gerne blive mindre fejl og færre fejl. Det er vigtigt at forstå, at som rytter kan du ikke undgå at begå fejl. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at hvis ikke du begår fejl, så laver du ikke noget. Dét, der betyder noget er blot, om du tager ved lære, af de fejl du laver.”
Jeg mener Allan har ret, men jeg mener også, at vi som undervisere har pligt til at hjælpe vores elever med at finde læringen i deres fejl.

Jeg kender ikke en eneste rytter, der bevidst ønsker at pine og plage sin hest. Alle de ryttere, jeg kender, vil gøre ALT for deres heste. Og netop derfor er det også så ekstremt vigtigt, at vi sikrer rytternes muligheder for at modtage korrekt og kvalificeret undervisning.

Vi taler ofte om rytternes selvindsigt og selvudvikling i ridesporten – men vi bør også sikre at de undervisere vi bruger, er lige så engagerede i at uddanne hest og rytter, som rytteren er i at udvikle sig.

 

For mig er det ganske simpelt: Du har uddannet skolelærere, pædagoger, hjemmehjælpere og alt muligt andet. Men når du tager et dyr på 600 kg, der ikke selv kan fortælle noget, og sætter en rytter på ryggen af den, så stiller man ingen krav til den læring både hest og rytter får via deres træner. I min verden giver det ingen mening!

 

Som underviser skal du tage ansvar for dine elever

Da forslaget om trænerlicensen i 2018 blev præsenteret, blev det modtaget med meget kritik. Flere undervisere argumenterede mod, at man ikke ønskede at tage ansvar for elevernes opførsel på stævnepladsen. Men ifølge Karin Nissen er netop ansvar for de ekvipager man arbejder med, én af de ting der følger med, når man accepterer et hverv som underviser.

 

“Argumentet om ikke at ville tage ansvar for sine elevers opførsel, har jeg virkelig svært ved at forholde mig til. Ansvaret for hver enkelt elevs adfærd over for hesten og dennes læring, er en stor del af din funktion som træner. Den opgave der er i at lære vores elever hvad der er god etik og opførsel, når de er ude omkring til arrangementer, mener jeg ikke man kan fraskrive sig.

Hvis jeg eksempelvis får en notits om, at nogle af mine elever ikke har optrådt hensigtsmæssigt, enten over for hesten, overfor officiels og andre ryttere eller publikum, når de er afsted til stævne, så italesætter jeg det over for mine elever, og så tager vi en dialog om det. Der kan jo være en årsag til, at eleven har handlet på denne måde.

Vi har alle oplevet at lave fejl i vores træning, men oftest opstår disse episoder, når vi mister overblikket og i desperation kommer til at gøre noget uhensigtsmæssigt for at løse problemet.”

 

En del trænere vil mene, at denne form for engagement vil kræve for meget af deres tid, og dermed betyde at arbejdsbyrden forbundet med undervisningen bliver for stor. Men dette argument har Karin Nissen ligeledes svært ved at forholde sig til

 

“Personligt mener jeg ikke, at vi har plads til de trænere, der blot ønsker at hive penge ud af eleverne. Det er en livsstil at arbejde i hestebranchen, og hvis man ikke brænder for at undervise, eller ønsker at dygtiggøre sig som underviser, så man får bedre forudsætninger for at hjælpe sine elever, så mener jeg, at man bør finde noget andet at lave. Uanset hvilken baggrund man så har for at undervise.

 

 

“Man bliver nødt til at tage trænerrollen seriøst, og påtage sig alle de problemstillinger der følger med opgaven som træner.
Som træner kan du ikke bare indkassere et beløb fra en elev hver måned, uden at ville involvere dig i elevens udvikling, og påtage dig ansvaret for, at de lærer at ride korrekt.

Hermed siger jeg ikke, at trænerne skal stå på skud for alt hvad eleven foretager sig, men de er nødt til at tage et ansvar for, at uhensigtsmæssig ridning eller opførsel bliver italesat, og de er nødt til at engagere sig i hver enkelt elev, så eleven får de bedste forudsætninger for at udvikle sig positivt sammen med sin hest.”

 

 

Det kræver konsekvenser at sikre god hestevelfærd

Resultatet af trænerlicensen kan blive, at en rytter der gentagne gange har opført sig uetisk under et stævne, på sigt kan risikere at blive udelukket fra sporten, fordi ingen trænere ønsker at blive forbundet med denne opførsel.
Potentielt kan dette tiltag altså være med til at sikre bedre hestevelfærd i ridesporten.

 

Karin Nissen understreger, at det ikke er hensigten, at et enkeltstående tilfælde skal sanktioneres, så en rytter bliver udelukket på grund af en enkelt uhensigtsmæssig optræden. Men hun mener, at der skal være bedre mulighed for at udelukke de personer, der gang på gang handler uhensigtmæssigt under et stævne, fordi man kan inddrage træneren og hermed sikre at uhensigtsmæssig opførsel bliver italesat i den daglige omgang og træning med hesten.
Ofte er uhensigtsmæssig opførsel over for hesten eller andre ryttere nemlig et udtryk for, at rytteren er presset eller handler i afmagt. Og dette løses ikke på stævnepladsen, men derimod i den daglige træning.

 

”Det er svært at gætte på hvad der sker hjemme i ridehuset, men jeg vil jo altid mene, at jo mere uddannelse en træner har, desto mere indsigt har denne også i, hvordan man udvikler en ekvipage mest hensigtsmæssigt, og giver dem de rigtige redskaber.
Jo mere viden du får omkring ridningen, desto bedre forudsætninger har du også for at træne hesten korrekt. Ikke blot under rytter, men også på hele managementdelen.

 

Vi skal huske, at I en tid hvor vi generelt har stor fokus på dyrevelfærd, så skal vi I vores sport formå at tilpasse os dette.
Vi er nødt til at have “JA”-hatten på, hvis vi vil lykkedes med at udvikle ridesporten i en positiv retning. Vi kunne sagtens finde en masse udfordringer og problemstillinger i relation til netop indførelse af trænerlicensen, men hvis vi ønsker at sikre, at vi i ridesporten træner vores heste på et fornuftigt og sundt grundlag, så er vi også nødt til at skabe nogle rammer, der er med til at sikre dette.
Den grundlæggende træning af hesten er den samme, som den var for 50 år siden, men som jeg nævnte indledningsvist, så har vores samfund ændret sig, og det  bliver vi nødt til at tilpasse os.”