Flere dyrlæger fremhæver en grovfoderanalyse som et vigtigt redskab, når du skal vælge det rette grovfoder til din hest. Men hvordan læser man egentlig sådan en grovfoderanalyse. Det giver vi dig svaret på i denne artikel.  

Tekst: Louise Wium Gotthardt i samarbejde med Maria Brun-Rasmussen fra Brogaarden 

___

Som helt almindelig hesteejer kan det være svært at vide, hvad man skal kigge efter, når man første gang kigger på en grovfoderanalyse. Hvordan skal en grovfoderanalyse læses, hvad skal man se efter, og hvordan skal man tolke den?  

Det vil denne guide forsøge at klæde dig godt på til – med stor hjælp fra Maria Brun-Rasmussen, cand.agro og fodringsrådgiver hos Brogaarden.  

Forestil dig, at der står tre glas mælk foran dig. Ét glas med skummetmælk, ét med minimælk og ét med letmælk. Ville du kunne se og smage forskel? Måske en smule. Men for det blotte øje ligner de til forveksling hinanden. Det samme gør sig gældende med det grovfoder, vi fodrer vores heste med. Og ligesom man kan læse bag på en mælkekarton, hvad mælken indeholder af kalorier, protein, fedtstoffer og mineraler, så kan man med en grovfoderanalyse læse sig til, hvor meget næring grovfoderet indeholder, og på den måde styre hvor mange kalorier eller andre næringsstoffer, hesten tildeles. 

Mere fokus på analyser 

I Danmark har vi generelt gode betingelser for at producere hø og wrap af høj kvalitet i forhold til andre steder i Europa. Men for det blotte øje er det ikke til at se, om det hø eller wrap, man fodrer med, passer til hestens energibehov. Derfor er det vigtigt at få lavet en grovfoderanalyse.  

At få lavet en analyse på sit grovfoder bliver heldigvis mere og mere almindeligt – fordi det bliver mere efterspurgt af kunderne hos leverandørerne. Og det er godt nyt for dig og din hest! For når du ved hvor meget energi, der er i dit grovfoder, bliver det også meget nemmere at fodre din hest korrekt. 

Grovfoder er udgangspunktet for hestens foderindtag, og for de fleste heste udgør grovfoderet 90 procent eller mere af deres daglige indtag af næring. Derfor er det vigtigt at vide, hvad hesten indtager via sit grovfoder, og en grovfoderanalyse er derfor et uundværligt redskab, når man stiller særlige krav til sit grovfoder. Har du en tyk hest, er det nemlig vigtigt, at du ikke giver den grovfoder med for mange kalorier, mens den tynde hest omvendt har brug for meget næring fra hø eller wrap. 

Kend dit energibehov 

Når man har en grovfoderanalyse i hånden, skal man først og fremmest kigge på energimængden i grovfoderet. Energi i grovfoder er den mængde kalorier, som hesten får fra foderet.  

Maria Brun-Rasmussen fortæller, at hun altid starter med grovfoderet, når hun rådgiver hesteejere om fodring:  

– Jeg begynder altid med at kigge på energiindholdet, det vil sige mængden af kalorier i høet eller wrappen. Og selvom vi kalder det energi, er det vigtigt at understrege, at det ikke er noget, der gør hesten ekstra energisk. Så selvom hø eller wrap kan være energirigt, så skal det ikke forstås sådan, at det gør hesten sprængfarlig. Det er blot en betegnelse for, hvor højt kalorieindholdet er,” slår Maria Brun-Rasmussen fast. 

Internationalt har man vedtaget, at heste i gennemsnit skal fodres med 1,75-2 kg grovfoder per 100 kilo hest. Det er den minimumsmængde, der skal til, for at holde hestens tarmpassage i gang og dække hestens behov for fibre hver dag.  

Eksempelvis skal en hest, der vejer 500 kilo, have minimum 10 kilo hø eller wrap om dagen for at holde tarmsystemet sundt. Derfor er det også vigtigt, at hesten fodres med et grovfoder, der passer til dens behov. Hvis hesten får græs, kan det erstatte mængden af hø/wrap helt eller delvist. 

“Har man en avlshoppe, så har hun ofte behov for mange kalorier, fordi hun er drægtig eller skal lave mælk til føllet, samtidigt med at hun skal bruge en masse kalorier selv. Derfor er det vigtigt at vide, om det grovfoder, man fodrer med, har et højt eller lavt energiindhold. Er kalorieindholdet lavt, så skal man give hesten større mængder, for at den får dækket sit energibehov, og man kan risikere, at hesten slet ikke spiser alt det grovfoder, man giver den. Er kalorieindholdet derimod højt, så kan man måske nøjes med at give mindre mængder grovfoder, før hesten indtager de nødvendige kalorier. Så energiindholdet har ret stor betydning for hestens trivsel,” siger Maria Brun-Rasmussen. 

For den overvægtige hest forholder det sig modsat. Fodrer man med et grovfoder, hvor hesten får sit daglige kaloriebehov dækket allerede ved 6-7 kg grovfoder, så vil de sidste 3 kg op til 10 kg give et kalorieoverskud, og så vil hesten blive for tyk. Så i det tilfælde er det også rigtig vigtigt, at man vælger noget grovfoder, der passer til hesten. Man bør altså vælge et grovfoder med lavt energiindhold, så man kan give hesten den anbefalede mængde grovfoder, men uden at den får for mange kalorier. 

Sukker har stor effekt på den nøjsomme hest 

Når man kender energiindholdet i grovfoderet, er det næste skridt at se på sukkerindholdet – især hvis man har en nøjsom hest, eller en hest der har problemer med stofskiftet. 

“Når jeg kender energiindholdet, er sukkerindholdet det næste, jeg kigger på. Sukkerindholdet har en betydning for de heste, der er sarte over for sukker. Det kan være  alle racer, men det er typisk heste med EMS (equint metabolisk syndrom) og Cushing’s. Derudover regulerer overvægtige heste deres blodsukker dårligere end normalvægtige heste, og så bliver hesten også mere sart over for sukker,” fortæller Maria Brun-Rasmussen. Hun påpeger, at sukker normalt ikke er et problem for sunde og raske heste, men hos heste, der har problemer med overvægt, nedsat stofskifte eller andre fordøjelsesproblemer, er tolerancen ikke særlig stor. For disse heste kan et højt sukkerindhold resultere i forfangenhed. Derfor er det rigtig vigtigt også at kende sukkerindholdet i grovfoderet:

 “Jeg ser gerne, at sukkerindholdet ligger under 6 procent pr. kg i hø og wrap, men det kan dog være svært at opnå.” 

Protein er hestens byggesten 

Grovfoder som hø og wrap indeholder også en masse proteiner, som hestens krop har brug for. Proteiner er aminosyrer, og aminosyrer er vigtige for hestens muskler, ligesom de indgår i enzymer og forskellige strukturer i kroppen, for eksempel i hovene og pelsen. 

“Aminosyrer er byggesten, som hesten skal bruge, og det er svært for hesten at få for meget protein, men man bør alligevel være opmærksom på hestens proteinindtag. Hvis hestens urin lugter meget af ammoniak, kan det være et tegn på, at hesten får for mange proteiner.  

Eksempelvis har nogle hesteejere i forbindelse med foderskift til et kraftfoder med højt proteinindhold oplevet, at hestens urin og boks lugter kraftigt af ammoniak,” fortæller Maria Brun-Rasmussen, og uddyber at grovfoder sjældent er årsag til, at hesten indtager for mange proteiner:
“Det er sjældent, at grovfoderet kan give hesten for meget protein, men det underforsyner dem til gengæld heller ikke. Proteinindholdet i hø og wrap passer rimelig godt til mange heste. Men de specielle grupper, f.eks. avlshopper, føl og ungheste, skal bruge mere protein for at danne mere kødmasse på kroppen. Når føl og ungheste vokser, danner de mere kød, og kød er proteiner, så der skal helt naturligt mere til, end hos en almindelig ridehest, der er udvokset.” 

Hun påpeger, at heste generelt er gode til at tolerere udsving i proteinindtag, fordi det naturlige fødemiddel, græs, har et højt proteinindhold i foråret, hvor hopperne skal i fol eller får føl, og derefter falder henover sommeren og efteråret.   

“Fra naturens side er hesten vant til, at proteinindholdet i fødemidlerne skifter i løbet af året, så de kan godt tåle at få et overskud af protein i perioder, men det er ikke noget, vi stræber efter, at de har hele tiden”. 

Forstå begrebet tørstof  

Betegnelsen tørstof, som man også vil finde i en grovfoderanalyse, angiver, hvor højt vandindholdet er i det analyserede grovfoder.  

Tørstoffet er simpelthen den næring, grovfoderet indeholder, når vandet er trukket fra.  

For at måle tørstoffet, kan man tørre sin hø eller wrap, og derefter måler man, hvor meget vand der er fordampet. Det er altid angivet på analysesvaret. 

Wrap med 75 procent tørstof per kilo består altså af 750 gram tørt materiale med næringsstoffer i og 250 gram vand uden næringsstoffer.  

“Vand indeholder ingen kalorier, så det kan være en fordel at have en lidt våd wrap til en overvægtig hest, fordi man så kan tildele den en større mængde grovfoder, før den indtager samme mængde kalorier som med en tør wrap. Desværre er det sådan, at nogle heste tåler vådere wrap dårligere end tør wrap og hø, da våd wrap producerer flere mælkesyrebakterier, og det kan give dårlig mave. Dette afhænger også af sukkerindholdet, som bidrager til forgæringsprocessen, men da mange laboratorier ikke analyserer for forgæringsprodukter i en grovfoderanalyse, kan man sagtens have to slags våd wrap, hvor kun den ene giver hesten maveproblemer,” siger Maria Brun-Rasmussen. 

“Grænsen for, hvornår det hedder hø, ligger strengt taget på 80 procent, men vi plejer at sige, at hø indeholder 85 procent tørstof. Så er høet lagerfast og det mugner ikke. Man kan godt lave hø med 79 procent, men så vil der være stor risiko for, at der udvikles mug eller skimmel. For wrap vil man gerne ramme 60-75 procent tørstof, men jo mere vand, der er i grovfoderet, jo sværere bliver det at give hesten energi nok. Den skal spise meget mere wrap med et højt vandindhold for at få dækket dens kaloriebehov, hvis det samtidig er wrap med lavt energiindhold.” 

Undgå at give hesten for lidt grovfoder 

Generelt anbefaler man så meget hø eller wrap som muligt, uden at hesten tager på i vægt. Men for nogle heste er det et generelt problem, at de tager på i vægt, hvis de tildeles den anbefalede mængde grovfoder. Mange hesteejere vil derfor tildele hesten mindre grovfoder end anbefalet, men dette er ikke den optimale løsning for hesten. 

“Har man en tyk hest, skal man altid huske at forholde sig til, at den stadig skal have en minimumsmængde grovfoder for at holde tarmfunktionen i gang. Får hesten ikke nok grovfoder, får man en utrivelig hest, som kan få mavesår, pelsproblemer, dårlig fordøjelse og koncentrationsevne og hesten er generelt mere udsat for sygdomme. Man nedsætter sundheden og velfærden hos hesten, hvis den får for lidt grovfoder. Vi anbefaler altid, at hesten får så meget hø eller wrap som muligt, uden at den tager på,” siger Maria Brun-Rasmussen. 

Balancen mellem mavesår og overvægt 

I det hele taget er der rigtig mange hensyn at tage, når man fodrer med grovfoder, for vi vil ikke have for tykke heste, da de tykke heste er i større risiko for gener og skader, men giver vi dem for lidt mad, kan de ende med at få mavesår, hvilket også er til stor gene for hesten. Men der er en måde, man kan forsøge at undgå mavesår hos hesten på, og det er ved at reducere pauserne mellem fodringen med grovfoder. 

“Flere mavesårsstudier hos heste har vist, at man ved at reducere tidsintervallerne mellem fodringerne til fire timer, kan begrænse forekomsten af mavesår markant. Derfor lyder anbefalingen, at hesten maksimalt må stå fire timer uden hø eller wrap.” 

Men det har desværre også skabt den udfordring, at mange heste rundt omkring i staldene er blevet for tykke. Mange ryttere tildeler altså deres heste for meget mad, fordi der er blevet skabt en kultur om, at hesten skal have mad til rådighed hele tiden. Men Maria Brun- Rasmussen understreger, at heste gerne må være sultne: 

“Det er en svær balancegang, for selvom man med flere fodringer kan undgå mavesår hos hesten, så kan den i stedet ende med at blive for tyk.” 

Generelt handler det om at minimere den tid, hvor hesten står uden grovfoder. Men det er individuelt fra hest til hest, hvordan man opnår dette. Hvis man eksempelvis har en hest, der grovæder, kan det være en løsning at finde en anordning, hvor man forlænger den tid, hesten bruger på at spise. 

“Det allerbedste er, hvis man kan få lidt af frokosten til at holde indtil om aftenen, hvor der fodres igen. Det mindsker stress hos grovæderne, som tit også er de overvægtige heste. De er mere fødesøgende og man må godt gøre det lidt besværligt for grovæderne at spise,” siger Maria Brun-Rasmussen og fremhæver, at der ikke er noget rigtigt eller forkert, hvis man bruger hjælpemidler som fx slowfeeder, hønet eller lignende. Det skal passe den enkelte hest, og nogle gange tager det lidt tid at finde den helt rigtige løsning. 

Grovfoderets struktur er afgørende for hestens tyggetid 

Mange ryttere fortæller, at dyrlægen har anbefalet dem at skifte til tørt hø, hvis hesten er for tyk. Og det er der faktisk en ganske god forklaring på 

“At man skal give hesten hø fremfor wrap for at give den overvægtige hest mere tyggetid, er jeg fuldstændig enig i,” slår Maria Brun-Rasmussen fast og uddyber:  

“Man kan tit få hø, der er lidt stridere i strukturen end wrap – og det vil forlænge hestens tyggetid.”  

Hun forklarer også at afhængig af græssort og høsttidspunkt kan der være stor forskel på strukturen i grovfoderet.  

“Første slæt taget tidligt vil normalt have en finere struktur, fordi græsset ikke har udviklet sig så meget og der er flere blade på. Nogle græssorter er mere stride end andre, så man kan godt have noget fuldstændig fint hø eller wrap, som er hurtigt at spise for hesten, og så kan man have noget med mere struktur, som er lidt kedeligere for hesten at spise, så den skal sortere lidt i det og bruger længere tid på at spise.” 

Derfor er det også svært at give et endegyldigt og præcist svar på, hvordan man skal rationere grovfoderet til sin hest. Som hesteejere skal vi derfor prøve at få tingene til at gå op bedst muligt. Kalorieindholdet skal passe til, om det er en over- eller undervægtig hest, samtidig med at strukturen også har betydning for, om hesten spiser hurtigt eller langsomt. Man kan ikke se kalorieindholdet i hø eller wrap, men strukturen kan man lære at kende forskel på. 

“Lad os tage avlshoppen igen; hvis hun får hø eller wrap med lavt kalorieindhold, men som er fint i strukturen, så kan hun bedre spise flere kilo, end hvis det har en grov struktur. Det samme gælder for den overvægtige hest, så hvis den skal være længere om at spise grovfoderet, så skal det være grov struktur og med lavt kalorieindhold. Så man kan selvfølgelig kigge på strukturen af sit hø eller wrap, men der er ikke altid lighed imellem en grov struktur og lavt kalorieindhold. Og det er derfor, vi har brug for grovfoderanalysen til at fortælle os om, hvad grovfoderet reelt indeholder.”  

Producenterne har ændret holdning til foderanalysen 

“Heldigvis oplever jeg, at producenterne også har ændret holdning til grovfoderanalysen. Producenterne ved godt, at flere og flere kunder efterspørger grovfoderanalysen nu end for bare fem år siden. Engang sagde producenterne bare, at marken ‘kunne være forskellig fra den ene ende til den anden’, og det er jo også rigtigt nok, men vi får trods alt et gennemsnit af, hvad der er i ballerne at vide med en analyse.” 

“Så jo flere, der efterspørger grovfoderanalysen, jo bedre. Man må godt stille krav til sit opstaldningssted, og i foderrådgivningen skal vi også blive bedre til at stille krav om grovfoderanalyse. Vi skal alle sammen have lyst til at bruge grovfoderanalysen, men det er selvfølgelig svært, hvis man ikke ved, hvad man skal bruge den til,” siger Maria Brun-Rasmussen. Hun understreger, at når grovfoderet er så stor en andel af hestens daglige indtag, så er det meget svært at opveje eventuelle mangler i grovfoderet gennem krybbefoderet. 

“Grovfoderet er altid udgangspunktet i min egen foderrådgivning, for lad os sige, at grovfoderet for de fleste heste udgør 90 procent af den daglige foderration, altså hestens totale foderindtag. Hvis jeg som foderrådgiver ikke ved, hvad hesten indtager gennem de 90 procent grovfoder, famler jeg totalt i blinde, og så er det svært at kunne opveje eventuelle mangler i foderrationen, når jeg kun kan justere på de sidste ti procent,” siger Maria Brun-Rasmussen. 

Det gode argument for at blive gode venner med grovfoderanalysen er, at man får en sundere hest af, at hesten får den rette mængde energi fra sit grovfoder.  

“Jeg forstår godt, at mange ikke ved, hvad de skal bruge grovfoderanalysen til, men det handler om, at vi skal have alle de andre ting omkring hesten til at passe bedre. Vi kan justere krybbefoderet, så det passer til det, hesten indtager via grovfoderet, men ikke omvendt. Vi kan f.eks spare på kalorierne i krybbefoderet eller endda fodre med noget krybbefoder, der øger hestens forbrænding, hvis det er nødvendigt. Hvis vi gør det i den rækkefølge, så får vi også en hest, der fungerer bedre,” fortæller Maria-Brun Rasmussen afslutningsvist.