På fold første dag – Og hele livet

Heste er født til at bevæge sig, og derfor skal de naturligvis på fold fra deres første levedag.

Heste er født til at bevæge sig, og derfor skal de naturligvis på fold fra deres første levedag. Bevægelse igennem opvæksten er ikke bare en del af den naturlige adfærd, men det er også en vigtig forudsætning for at få en stærk og sund hest senere i livet. Og en hest der holder i mange år uden skader.

Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvordan og hvor meget de kommer på fold, og det vil denne artikel handle om. Der tages udgangspunkt i dokumenteret viden og egne erfaringer fra praksis.

Af agronom, Ph.D., Eva Søndergaard
Foto: Eva Søndergaard og Clausardal.com

Føl har fuldt udviklede sanser ved fødsel, men den skal jo lære, hvad et hegn er. Især for førstegangsfolende hopper kan det være en stor mundfuld at skulle forholde sig til den lille nye, og derfor letter man det for hende, hvis hegnet gøres tydeligt. Vores klare anbefaling er et raftehegn, men gerne med en strømførende tråd øverst, så føllet også får lært at forholde sig til det. Når vi lukker hoppe og føl ud på førstedagen, slår vi strømmen fra, så føllet ikke risikerer at få stød.

Hvis hoppen har gået på fold helt frem til folingen og lukkes ud med føllet umiddelbart efter foling, vil hun som regel være fuldt fokuseret på føllet. Har hun derimod været holdt i boks i flere dage op til og/eller efter foling, kan hun være så motiveret for at løbe, at hun ikke fokuserer på føllet, men bare på selv at få afløb for energien. Det medfører, at føllet får en ordentlig løbetur og nogle gange i forholdsvis lang tid, alt efter hvor energisk hoppen er. Det er en voldsom belastning af det lille føl og meget langt fra dens naturlige adfærd, hvor den sjældent galoperer i længere tid ad gangen. I en hollandsk undersøgelse af varmblodsføl som gik på græs med deres mor, varede en galoptur for føllets vedkommende typisk 6 sekunder! For ikke at risikere at overbelaste føllet ved at lade det galopere i flere minutter sammen med en energisk hoppe, kan man derfor vælge at tage hoppen ud alene først, så den får brugt sin overskudsenergi inden føllet er med. Motion er godt for hoppen, og desuden menes det at motion kan fremme hoppens renselse af børen.

 

føl-på-fold2

 

Bindingen mellem hoppe og føl etableres og forstærkes i løbet af de første par dage. Hoppen genkender hovedsagelig sit føl på lugten, og derfor etableres forbindelsen allerede, når hoppen slikker føllet lige efter folingen. Dette er også forklaringen på, at det er svært at få hopper til at acceptere en anden hoppes føl, selvom hendes eget evt. er dødfødt. Føllet genkender derimod hovedsagelig hoppen vha. synet, og dette forstærkes ved at den får en belønning i form af mælk. Hvis man betragter hoppe og føl de første par dage, kan man tydeligt se, at føllet går fra at være tøvende, når den nærmer sig sin mor til at den er meget målrettet. Det er også i de første dage, at følgeadfærden forstærkes, så føllet lærer at følge efter sin mor, når hun flytter sig. Faktisk begynder det ofte omvendt med, at føllet løber og hoppen følger efter, men som regel får hoppen styr på situationen i løbet af de første dage. Det er derfor vigtigt, at hoppe og føl i de første dage får ro og plads til at forstærke deres forbindelse, så føllet sikkert følger sin mor, også når den møder andre heste eller i andre udfordrende situationer. Hos os går hoppe og føl derfor enten for sig selv på folden eller kun sammen med én anden hoppe (med føl), indtil vi kan se, at hoppen har styr på sit føl.

Hoppe og føl kommer altid på fold fra første dag og helst på døgnfold, men med adgang til en boks. De fleste hopper kan godt finde ud af at trække føllet ind i boksen ved dårligt vejr, men af og til hjælper vi hoppen med at tage beslutningen, og hvis hun ikke kan finde ud af det, og vejret er koldt og fugtigt, lukkes boksdøren om natten, så de ikke tvinges til at hvile stående eller på fugtig/kold jord.

 

Opvæksten med hoppen

Hopper og føl bør gå på døgnfold, så hurtigt som muligt efter folingen og helst frem til fravænning. Døgnfold sikrer, at føllet bevæger sig meget og i det tempo, der passer bedst for den. Det er i modsætning til føl, der står stille i boks, og derefter får hård motion i korte perioder.

Føl har mange adfærdsskift og udfører sjældent den samme adfærd ret længe ad gangen, uanset om det gælder galop som tidligere nævnt eller diegivning, hudpleje eller andet. Dog hviler føl meget og ligger meget mere ned end voksne heste, så hvis de går på døgnfold, bør de have adgang til tørt leje, så de ikke tvinges til at hvile stående. Adgang til løsdrift/læskur sikrer også hestene ro i tilfælde af insekter. Går hopper og føl på godt græs er det ikke nødvendigt at tilskudsfodre med andet end mineraler. Tilskudsfodring af føl bør altid ske med forsigtighed, da det er dokumenteret at føl, der får kraftfoder tidligt, er i større risiko for at udvikle unormal adfærd f.eks. i form af krybbebidning.

 

Føl begynder tidligt at interessere sig for andre føl, og det er vigtigt for udviklingen af deres sociale kompetencer at have kontakt til andre føl. Allerede når føllet er 2-3 måneder, begynder det at frigøre sig fra sin mor og tilbringe mere og mere tid med andre føl. Ved at have flere følhopper sammen opnås flere fordele. Føllet bevæger sig mere og leger mere, hvilket er godt for dens fysiske udvikling. Føllet udvikler sine sociale færdigheder, hvilket er godt for dens psykiske udvikling og gør den nemmere at træne. Har man flere følhopper sammen, kan det også udnyttes, når føllene skal fravænnes, ved at man fjerner hopperne i stedet for føllene og derved mindsker stresspåvirkningen ved fravænning.

Har man kun én følhoppe kan man måske slå sig sammen med en anden avler i nærheden. Hvis det ikke kan lade sig gøre at have føllet gående med andre føl, så vil plage være bedre selskab end andre voksne heste, men først når hoppen har helt styr på sit eget føl.

Folden kan med fordel gøres udfordrende for føllet, så den får miljøtræning sammen med moderen. Det kan være naturlige udfordringer i form af træstammer, forskellige underlag, grantræer, en høj, en kløpæl eller det kan være opsatte udfordringer i form af vimpler, plastikposer, bolde eller andet, som pirrer føllets nysgerrighed, og hvor den hurtigt kan lære, at det ikke er farligt. Derimod er der i denne periode ingen grund til at stimulere føllet til at bevæge sig mere, end den vil gøre naturligt, hvis den går i flok med andre føl og på store græsarealer.

Fravænning er en voldsom oplevelse for føllet, men som nævnt kan stresspåvirkningen reduceres ved at man fjerner hoppen frem for føllet. Det kræver dog, at føllet fortsat har selskab f.eks. i form af andre føl, men også gerne i form af en voksen mentor, som kan overtage moderens rolle som opdrager.

Et føl ligger mere ned end en fuldvoksen hest, og bør derfor altid have adgang til et tørt leje, således at de ikke tvinges til at hvile stående. 

Fra fravænning og indtil hesten skal i arbejde

I hele opvæksten fortsættes det samme princip for fold som ovenfor. Det optimale er døgnfold året rundt i flok og på store arealer, hvor bevægelsen bestemmes af hestenes behov, dvs. det meste af tiden i afgræsningstempo afbrudt af korte perioder med høj aktivitet i form af løb eller leg.

Hestens fysiske udvikling sikres ved at have fokus på bevægelse og fysiske udfordringer som underlag og forhindringer, som nævnt i ovenstående afsnit.

Hestens adfærdsmæssige udvikling sikres ved at den går i gruppe med andre ungheste, men også gerne en ældre mentor.

At denne periode anses for vigtig for unghestens adfærdsmæssige udvikling understreges af, at det i Lov om hold af heste er præciseret, at ungheste under 2 år SKAL på fold med artsfæller.

Når unghesten skal i gang med træning

Når unghestens sættes i træning, typisk i en alder af 2-4 år, oplever den ofte et voldsomt miljøskift. Har den gået på døgnfold og sammen med andre heste som beskrevet ovenfor, skal den nu pludselig måske stå i enkeltboks, have nyt foder og må nøjes med et foldophold på få timer. Det er en voldsom omvæltning for en unghest og ikke noget, der gavner den hverken fysisk eller psykisk.

En unghest der går på døgnfold har større aktivitet i knoglemassen og kan derved bedre modstå belastningen ved fysisk træning. Hvis den står i boks, kommer på fold et par timer om dagen, og trænes fysisk 30-60 minutter dagligt, er det ikke nok til at opretholde den samme aktivitet i knoglemassen, og derved øges risikoen for skader. Dertil kommer at hestens led er skabt til bevægelse, og det vil sige, at der dannes mere ledvæske og opnås bedre fordeling af næringsstoffer til ledbrusken, når hesten er i bevægelse. Står hesten stille i en boks de fleste timer i døgnet, øges risikoen for ledskader. Da heste jo ikke kan fortælle os at de har ondt eller en begyndende ømhed på anden måde end gennem deres adfærd, er det meget vigtigt at være opmærksom på ændringer i hestens adfærd.

 

En robust unghest

Heste der er opvokset efter ovenstående principper har gode forudsætninger for at blive holdbare brugsheste. De har stærke knogler og sener, der kan holde til at blive trænet, og de har en god koordination af bevægelser, så de har mindre risiko for at træde forkert. Det kræver selvfølgelig fortsat fokus på, at styrken i knogler og sener vedligeholdes, og at muskler opbygges korrekt, men forudsætningerne er gode. På samme måde er hestene bedre mentalt rustet til de udfordringer, de vil møde som brugsheste. En opvækst uden stress giver de bedste forudsætninger for at kunne tackle fremtidige udfordringer.

En hest, der er opvokset på døgnfold og i flok, har gode forudsætninger for at blive en holdbar brugshest. 

Værdien af et optimalt foldophold:

  • Frisk luft, som mindsker risikoen for luftvejssygdomme
  • Bevægelsesfrihed, som fremmer humøret og forebygger muskelstivhed
  • Motion, som giver stærkere knogler, led og sener og en bedre kondition
  • Social kontakt, som reducerer risikoen for at hesten udvikler stereotyp adfærd som f.eks. vævning eller krybbebidning
  • Grovfoder, som reducerer risikoen for mavesår

Referencer:

Guide til Lov om hold af heste

Barneveld, A. and van Weeren, P. R. 1999. Conclusions regarding the influence of exercise on the development of the equine musculoskeletal system with special reference to osteochondrosis. Equine Veterinary Journal, 31: 112–119.

Bell, R.A., Nielsen, B.D., Waite, K., Heleski, C., Rosenstein, D. and Orth, M. 2002. Influence of housing on the third metacarpus and markers of bone and cartilage metabolism in Quarter Horse weanlings. Journal of Equine Veterinary Science. 22, 296-310.

LeBlanc, M. M. 2008. The Chronically Infertile Mare. AAEP PROCEEDINGS Vol. 54, 391-407.

McIlwraith, C. W., Frisbie, D.D., Kawcak, C.E., van Weeren, R. (editors) 2015. Joint disease in the horse. Elsevier Health Sciences 408s.

Rivera, E., Benjamin, S., Nielsen, B., Shelle, J. and Zanella, A.J. 2002. Behavioural and physiological responses of horses to initial training: the comparison between pastured versus stalled horses. Applied Animal Behaviour Science. 78, 235-252.

Søndergaard, E. 2003. The effect of social environment and handling on the behavioural and physical development of young horses. Ph.D. afhandling. DJF rapport Husdyrbrug, nr. 55, 123s.

Waters, A.J., Nicol, C.J. and French, N.P. 2002. Factors influencing the development of stereotypic and redirected behaviours in young horses: findings of a four-year prospective epidemiological study. Equine Veterinary Journal. 34, 572-579.