Bjarne Nielsen: Uddannelse af heste bør ske i samråd med en erfaren træner.

 

De fleste af os har tænkt tanken: ”Hvis jeg køber en plag, får jeg meget mere hest for pengene”. Men at købe en unghest med det formål at uddanne den, kræver ikke alene en dygtig og indsigtsfuld rytter. Det kræver også en rytter der kender sine begrænsninger, og ved hvornår man bør bede om hjælp.

Skrevet af Helle Kristensen i samarbejde med Bjarne Nielsen – Foto: Clausardal.com

Uddannelse af heste er en viden i sig selv. Ikke to heste er ens, og derfor kræver det at du som rytter har erfaring og en dygtig træner på sidelinjen, hvis du påtænker at købe en unghest med det formål at uddanne den i ridningens svære kunst.

Bjarne har via sine mange års erfaring med heste tilegnet sig stor erfaring omkring uddannelse af heste. Han understreger at særligt i forbindelse med uddannelsen af heste, er det ekstremt vigtigt at du gør allierer dig med en træner der har erfaring med uddannelse og den gode grundridning.

 

Hvornår skal du ride frem og hvornår skal du ride tilbage

Det ville være fantastisk, hvis vi kunne sige at alle heste skal rides frem, eller at alle heste skal rides lidt tilbage. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.
Det grundtempo du bør sigte efter, bør afspejle hvor du som rytter har mindst risiko for at “forstyrre” hestens gang og rytme.

Bjarne forklarer følgende om denne udfordring:
“Overordnet vil jeg sige, at en tommelfingerregel kan være, at har du en hest med en meget stor trav, så kan det være en fordel for hesten, at den bliver redet lidt under tempo, således at den får lov at finde balancen i arbejdet under rytteren.
Hvis vi forestiller os en ung hest med store bevægelser, og en rytter, der ikke er I stand til at følge disse store bevægelser, så er der en større risiko for at hesten ender med at gå og spænde op under arbejdet, fremfor hvis hesten får lov at tulle lidt rundt som en rideskolehest. Det handler ikke om at vi skal pille gangen af den, det handler om at vi skal gøre den stærkere, så den kan holde til arbejdet på sigt.
 Modsat kan hesten med den korte trav have god gavn af, at man rider flere temposkift så kroppen bliver gymnastiseret og mere smidig.

 

Det tempo du rider i trav, bør tilpasses hestens gang, således at en hest med stor gang bliver redet knap så meget frem, mens hesten med mindre bevægelser, bliver redet mere frem og smidiggjort ved flere temposkift.

 

I galoptræningen handler det ALTID om at ride hesten godt frem – også selvom den har en meget stor galop. Hesten skal have lov at springe i galoppen, rider du hesten for meget tilbage I galoppen, risikerer du at ødelægge den naturlige takt.

I denne forbindelse vil jeg gerne understrege at det er svært at give et entydigt svar på, hvordan en unghest skal rides, så den får opbygget en jævn og taktfast bevægelse. Derfor er det også så vigtigt, at man har en erfaren træner ved sin side med god erfaring inden for uddannelse af ungheste. En træner der forstår at aflæse hestens bevægelser, såvel som de de eventuelle svagheder rytteren må have, så man opnår et godt samarbejde mellem hest og rytter.”

 

For alle unge heste gælder det, at hesten altid bør rides godt frem i galop, således at den får lov at springe og styrke den naturlige takt.

 

Uddannelse tager den tid det tager

“Med heste handler det om at skynde sig langsomt. – Når vi taler om de unge heste, er dette I særdeleshed gældende.
 At uddanne en hest tager den tid det tager.

Dermed ikke sagt at vi skal pylre om dem. I grunden er det jo ganske utroligt hvor meget heste kan holde til, men det er vigtigt at du som rytter forstår, at den unge hest indimellem har brug for pauser. Man kan ikke blot blive ved med at bygge på. Hvis du gør dette i træningen af den unge hest, og glemmer at holde pause undervejs, ja så risikerer du at hesten selv sørger for at tage pausen. Enten fordi hesten bliver træt af arbejdet, eller fordi den pådrager sig en træningsrelateret skade.

Når vi taler om unge heste er det vigtigt at huske, at man ikke kan udarbejde en fast plan for, hvornår hesten er klar til at få lagt mere på. Det kan være forskelligt fra hest til hest. Nogle heste udvikler sig hurtigt, både fysisk og mentalt, mens andre heste har brug for længere tid når nye ting skal læres. Det er helt forskelligt fra hest til hest.

 

Championater kan være et mål, men bør ikke være et must

Mange ryttere bruger ofte championaterne som en rettesnor for, om hesten er alderssvarende uddannet.

Men selvom championaterrne kan være et godt sammenligningsgrundlag for, hvor din hest er i sin uddannelse, så er det ifølge Bjarne lige så vigtigt at understrege, at championater er et tilbud og ikke et must.

“Rigtigt mange ryttere misforstår formålet med championater. Championater er ikke indført med det formål at alle heste skal ud at gå et championat, eller være uddannet således at de som 5-års skal kunne gå hvad der svarer til en La1.
 Et championat er et TILBUD til de ryttere der har en velfungerende hest, der mentalt og fysisk har et godt grundlag for at deltage. Championatet skal fungere som en guide for den aldersrelaterede uddannelse, men det er nødvendigt i samme omgang at understrege, at det bestemt ikke er alle heste der bør gå et championat.

-Hvis man virkelig skal presse hesten for at nå et championat, så er det måske på sigt ikke værd at ride det. Uddannelse af hesten bør optimalt være et livslangt forløb, og hvis man ender med at slide unødigt på sin hest, fordi man ønsker at ride championat, så er det ikke det værd på den lange bane.”

 

Fra elefant til Ballerina

Bjarne Nielsen har gennem en årrække afholdt kurser, der har til formål at få rytteren gjort bekendt med hestens fysiske udfordringer, så rytteren får et bedre grundlag for at tilrettelægge sin træning derefter.

“Alle heste, næsten uanset deres fysiske udfordringer, har gode forudsætninger for at komme til at fungere godt. Men man kan sige, at jo større udfordringer hesten har, desto vigtigere bliver det, at uddannelse og ridning varetages af en rutineret rytter og træner. Her ser jeg desværre alt for ofte problemstillinger rundt omkring på de danske stævnepladser. Ikke sjældent ser jeg ekvipager, hvor jeg tænker ved mig selv, at det er rigtigt ærgerligt for hesten, at rytteren ikke er lidt mere rutineret.

Grundlæggende forholder det sig sådan, at jo flere fysiske udfordringer hesten har, desto mere skal den slide i arbejdet for at imødekomme rytterens ambitioner. Det er en selvforstærkende tendens, da mange amatørryttere ofte ikke har midlerne til at købe en hest, hvor de fysiske rammer danner et godt grundlag for, at hesten kan danse ballet på dressurbanen. Det bør man gøre sig klart – Også når man køber en ung hest.

Man kan groft sagt sammenligne det med ønsket om at forvandle en elefant til en ballerina. Det er ikke umuligt, men forudsætningerne for det, er som udgangspunkt ikke de bedste.

I tillæg vil jeg sige, at beslutningen om købe en ung hest med en stor gang, ikke nødvendigvis er en bedre løsning for den knap så erfarne rytter, end det er at købe en mere uddannet hest og istedet gå lidt på kompromis med ønsket om at sidde på en gummibold. En hest med en knap så stor gang, kan måske give rytteren bedre forudsætninger for at få en god ridetur, fordi rytteren ikke skal arbejde så meget for at følge hestens bevægelse, og dermed får mere overskud til selve ridningen og arbejdet med hesten. Hvis rytteren skal kæmpe, blot for at følge hestens bevægelse, så bliver det svært at nå derhen, hvor ridningen kommer til at se let og ubesværet ud.

Uddannelse er et livslang forløb

Det allerbedste du kan gøre, er ifølge Bjarne at tage et ærligt kig på dig selv, og hvad du ønsker at opnå med din ridning. Ønsker du hurtigt at komme ud og starte stævner, så er unghesten nok ikke det bedste valg for dig. Har du derimod mod på at tilgå hele arbejdet med uddannelsen af hesten som et læringsforløb for dig som rytter, hvor stævnedeltagelse kan vente til du og hesten er klar, så kan ungheste ofte være en rigtig god investering. Men det kræver en god og erfaren træner på sidelinjen.

Selvom man måske får hesten meget billigere ved at købe den ung, og selv står for uddannelsen, så skal man huske at der går ca. 1800-2000 træningstimer i at uddanne en hest til Grand Prix. 
Og det tal er vel at mærke, når tingene går efter bogen.

Hvis man ikke ved hvad man har med at gøre, kan det ende med lange pauser og skadesforløb, og potentielt en risiko for at hesten ikke kan holde på sigt. Derfor bør man gøre sig klart, når man køber en ung hest, at der skal bruges et stort antal timer med en træner, der har den nødvendige erfaring og baggrund, det kræver at uddanne heste.

– 
I hvert fald hvis man vil have de bedste forudsætninger for, at hesten kan holde i mange år.

Mange af os drømmer om selv at forme vores næste ridehest. Enten ved at købe et føl eller en plag. Men for at vores drøm kan blive til virkelighed, er det nødvendigt at vi allierer os med en erfaren træner, der kan guide os, og sikre at uddannelse af hesten sker på et sundt grundlag.