Holdbarhed og træning af den islandske hest

Af Charlotte Cook
Illustrationer: Clausardal.com

De udfordringer vi møder hos den islandske hest i henhold til holdbarhed og skader er ikke altid de samme, som dem man finder hos andre hesteracer. Den islandske hest udmærker sig bl.a. ved at have 1-2 ekstra gangarter og dermed et forandret bevægelsesmønster i tølt og pas, hvilket ikke ses hos varmblods rideheste. Derudover er den islandske hest mindre end varmblodshesten, har en kortere ryg, og samtidig bærer den som oftest en forholdsmæssig større vægt sammenlignet med store heste.

Træningen og ridningen af islandske heste er blevet mere dressurpræget gennem de seneste årtier, men den islandske hest rides og trænes stadig anderledes end dressurheste. Derfor er der andre tanker, man som rytter skal gøre sig, når man gerne vil træne sin islandske hest holdbart og dermed undgå skader.

For at ride holdbart, må man tænke på de kræfter hesten påvirkes af under ridning. Islandske heste går ofte på et meget hårdt underlag. Når hesten sætter hoven i jorden, skabes en trykbølge, som absorberes af strukturer i benet.

Disse kan inddeles i hoven, sener, led og knogler. Herunder finder du en gennemgang af, hvordan trykket absorberes og fordeles i hestebenet. Mange af faktorerne er de samme, som påvirker alle heste under bevægelse.

 

Hoven

For at kunne forstå hovens betydning for hestens holdbarhed er det nødvendigt med lidt grundlæggende anatomi først.

figur-1

Her ses hoven skematisk fra siden skåret midt igennem.Læg mærke til den elastiske ballepude (digital cushion) som ligger under hovbenet

figur-2

Her er hoven set bagfra. Læg her mærke til bruskpladerne (dragtbruske) som ligger på siderne af hovbenet. Her ses også strålen, hovsenebenet, samt et snit af den dybe bøjesene, som hæfter bag på hovbenet.

Figur-4---hovens-hæmodynamik

Denne illustration giver et billede af blodkarrene i hoven, som udgør det man kalder hovens hæmodynamik. Der ses mange forgreninger og små kar som fordeler sig i hele området.

Hestens hov er vigtig for at absorbere det stød, som kommer fra underlaget, når hesten går og løber. Det er bl.a. gentagne stød fra jorden, som kan give skader på hesten med halthed til følge. Når hoven lander, fordeler stødet fra underlaget sig op igennem hestens ben. Den største belastning findes nederst i benet og dermed i hoven. De strukturer i hoven, som absorberer stødet er den elastiske ballepude, som sidder fast på dragtbruskene langs hovebenets væg, og hæmodynamikken, som består af en masse små blodkar, som kan trykkes sammen og udvide sig. Når brusken udvider sig og drejer i hovens landingsfase, trækkes den elastiske ballepude op og det skaber et vakuum, som øger blodcirkulationen i hoven (hæmodynamikken). Funktionerne i hoven sørger til sammen for at absorbere en del af det stød hesten får, når hoven rammer underlaget.

 

Den gode hov:

  • Har brede dragtbruske, som let roteres ved nedslag
  • En veludviklet hæmodynamik med mange små kar
  • En bred digital pude (den elastiske ballepude)

Udefra ses dette som en hov med en bred stråle, og en hov, som ikke er alt for dyb, men hvor sålefladen stadig er konkav, dvs. en hov, hvor strålen næsten når jorden, når man ser på hoven bagfra.

 

Her møder vi så et af de store diskussionsemner indenfor islandshesteridningen. Det er videnskabeligt bevist, at større og tungere hove medfører længere skridt og højere løft hos hesten. Men hvis hesten skal have lange hove med lange dragter, bliver strålen ofte smal. De lange, smalle, dybe hove medfører nedsat funktion af stødabsorptionen. Der bliver mindre plads til at hovbrusken kan rotere ved nedslag, dermed trækkes den digitale pude ikke så langt op, og blodcirkulationen i hoven kan ikke øges på samme måde.

Når effekten af de strukturer i hoven, som er skabt til at absorbere stød, er nedsat, øges presset på andre strukturer i benet, som dermed belastes hårdere. Det er bl.a. senerne i hestens ben, dens knogler og led, der dermed belastes.

 

Trykpåvirkning af hestens forskellige sener

Ligesom med hoven er det en god ide at have sin anatomi på plads for at forstå senernes virkning, når hesten bevæger sig.

figur-3

De store funktionelle sener nederst i hestens ben opdeles efter deres egenskaber i elastiske og ikke elastiske sener:

 

Elastiske sener: Den overfladiske bøjesene og gaffelbåndet.

Disse elastiske sener ophober energi, når de bruges. Deres holdbarhed nedsættes, når de bliver udsat for en eller flere af følgende faktorer: Et stort træk, en stor hest og/eller en høj fart. For at få stærke og holdbare elastiske sener, skal de trænes. Træning af den type sener skal ske, før hesten er 2 år. Derfor er det så vigtigt, at unge heste går ude på store områder med mange flokkammerater, hvor de får løbet og bevæget sig en masse. De elastiske sener bliver svagere med alderen. Eksempelvis er funktionen af den overfladiske bøjesene på en 11 år gammel varmblodshest nedsat med 40 procent. Dvs. at jo ældre hesten er, desto mere slidte bliver disse sener, og det bør man tænke på ved ridning af ældre heste og ved ridning af heste, som har gået meget gennem deres liv.

 

Ikke elastiske sener: Den dybe bøjesene og strækkesenerne foran på benet.

Deres funktion er at placere hoven, dvs. de bliver belastet ekstra, når man rider på glat underlag, på ujævnt underlag og på hårdt underlag. Den dybe bøjesene hæfter bag på hovbenet og skal trække hovbenet og dermed tåen tilbage, når hoven ruller over og skal løftes fra underlaget. Dette er sværere og kræver et større træk, hvis hovens spids ikke kan synke ned i underlaget, hvilket den ikke kan på en meget hård bane. Har man også gangartsskoning på sin hest med lange hove og vægtklokker, skal den dybe bøjesene trække op imod 20 procent ekstra for at få hoven til at rulle over og løfte sig.

De ikke elastiske sener ophober ikke energi, og der ses sjældent slidskader i disse sener ved gentaget ensartet brug af hesten. Skader i denne type sener er oftest af mere akut karakter, eller der ses skader i de tilstødende strukturer f.eks. hovsenebenet.

 

Hvordan skal man som rytter bruge disse informationer, når man træner sin hest?

Har man en ældre hest, bør man være mere forsigtig med ikke at overtræne. Det er altid en god ide at mærke hestens ben og sener igennem hver dag, før man rider. Hvis du ofte mærker hestens ben grundigt igennem, kan du nemmere mærke en hævelse og dermed tidligt fange en skade, så du ikke kommer til at ride på en skadet hest. .

 

Sener

Pas på ikke at ride din ældre hest alt for træt. Hvis du gør det, skal du være opmærksom på, at risikoen for skader i de elastiske sener øges. Undgå helst også ridning på alt for blødt underlag gentagne gange i længere tid, hvor strækket af senerne bliver større. Husk at med de elastiske sener vil større stræk medføre større risiko for skade.

I forhold til de ikke elastiske sener, skal du forsøge ikke at ride hurtigt på meget hårdt underlag, da det øger belastning af den dybe bøjesene. Det kan ikke altid undgås pga. de underlag stævneheste og især pasheste skal løbe på. En hård bane giver hurtige tider i pas, men det giver også en stor belastning af de ikke elastiske sener. Gå gerne banen igennem før du rider og tænk på konsekvensen af den høje fart på det hårde underlag. Køl din hests ben ned i minimum 20 min efter hurtigt ridt og rid ikke for mange gange i træk Husk at palpere hestens ben godt igennem både før og efter arbejde.

Den bedste træning for din hest er at ride langsomt på alle typer af underlag for at fordele belastningen fra jorden på de forskellige strukturer i benet, mens du kun bør ride hurtigt på godt underlag, hvor spidsen af hoven kan synke i.

 

Knogler og led

Når man rider sin hest, vil trykket op igennem benet skabe helt små mikroskader i knoglevævet. Det er helt normalt, og remodellering af mikroskaderne styrker knoglevævet. Dette er dog ikke tilfældet, hvis hesten konstant overtrænes og ikke får tid til at hele op. Det handler om at finde en balance med den nødvendige belastning og remodellering af knoglerne uden at der sker overtræning, så kroppen kan følge med og har tid til at hele op.

 

På samme måde har leddene også godt af at blive trænet. Det bevarer bevægelighed, fordi vævene omkring leddene bliver holdt smidige. Cellerne i brusken ligger indkapslet i bruskvæv, og de får kun næring, når leddet bliver bevæget, så træning hjælper også til at holde bruskvævet sundt. Når hesten overtrænes, kan det medføre små skader i ledbrusken. Hvis det sker gentagne gange og hesten ikke får tid til at komme sig øges risikoen for forandringer i leddet med halthed til følge. Ledbrusk heler meget dårligt, så det er bedst at forsøge helt at undgå bruskskader.

Den islandske hest træner vi ofte i højt tempo. Dette betyder, at hoven lander med en højere kraft, og at stødet op igennem benet bliver større. Dermed sker der også større belastning af hoven, sener, knogler og led. Når vi træner og viser hestene til stævner i højt tempo, arbejder hesten også med en høj puls i længere tid og danner hermed laktat (mælkesyre) i musklerne. Når hesten arbejder anaerobt (uden ilt til musklerne), bliver musklerne trætte og deres funktion nedsættes. Dette øger belastningen på andre strukturer i benene såsom de netop gennemgåede led, sener og knogler.

Derfor er det en fordel at kende sin hest og vide, hvornår hestens puls er så høj, at den begynder at danne syre. Hvis du gerne vil finde ud af dette på din hest, kan du investere i et pulsur med måler til hesten. Ud fra forsøg som jeg har lavet, starter den islandske hest med at danne syre, når dens puls når op over 198 slag pr. minut.

 

Det er dog ikke kun skidt at arbejde hesten anaerobt. Anaerob træning øger musklernes evne til at opbevare og udnytte glykogen (musklernes brændstof), og musklerne bliver større. Man skal dog ikke arbejde anaerobt for længe, således at musklerne bliver for trætte. Når en hest har arbejdet anaerobt, så bruger den af sine glykogen depoter i musklerne. Det tager 72 timer for kroppen af genopbygge disse depoter. Det skal du være ekstra opmærksom på efter et stævne eller en lang skovtur i meget højt tempo. Giv gerne din hest 3 døgn til at komme sig med let arbejde eller fri med motion på fold, hvor du er sikker på at hesten bevæger sig rundt og ikke står stille ved høburet. Lad helst ikke din hest stå stille på boks, da leddene og musklerne så bliver stive. Har du arbejdet anaerobt, får du laktaten hurtigst ud af musklerne ved at trave i langsomt tempo uden samling i stedet for at skridte hesten af. Det er dog også en god ide efterfølgende at skridte hesten af for at få puls og åndedrætsfrekvens ned, før hesten kommer på stald. At skridte af giver også øget blodgennemstrømning i længere tid, end hvis hesten står stille på boks efter endt ridt.

Træningsplan for den islandske hest

  • Rid varieret.
  • Rid langsomt på alle former for underlag for at styrke din hest og for at fordele påvirkningen af benet på forskellige strukturer.
  • Har du redet din hest hårdt, så sørg for at give den 72 timers pause før du igen beder den om meget hårdt arbejde.
  • Sørg for at træne din hest regelmæssigt. På denne måde kan du styrke led og knogler til at forny sig og klare den belastning ridning er.
  • Palper din hests ben før og efter ridetur. Mærk efter hævelse, varme, ømhed. Hvis du finder noget, så ring til din dyrlæge og få en snak.
  • Kend konsekvensen af hurtig ridning på hårdt underlag. Køl gerne din hests ben ned efter et stævneridt på meget hårdt underlag.
  • Det er godt at kende sin hests kondition. Vil du ride intensivt, så kan du investere i et pulsur eller få lavet en konditest og træningsprogram hos en dyrlæge med speciale i dette.

Referencer:

Crevier-Denoix N, Robin D, Pourcelot P, Falala S, Holden L, Estoup P, Desquilbet L, Denoix JM, Chateau H. Ground reaction force and kinematic analysis of limb loading on two different beach sand tracks in harness trotters. Equine Vet J Suppl. 2010:38: 544-51

Emmanuel van Erck, DVM Dipl.Eceim, foredrag årsmøde DDD 2016

Hillary Clayton, BVMS, PhD, Dipl ACVSMR, MRCVS, Professor, foredrag årsmøde DDD 2016

Hodgson, McGowan and McKeever, The Athletic Horse 2nd edition, Elsevier.

Ross and Dyson, Diagnosis and Management of Lameness in the horse 2nd edition.

Waldern NM, Wiestner T, Ramseier LC, Amport C, Weishaupt MA. Effects of shoeing on limb movement and ground reaction forces in Icelandic horses at walk, tölt and trot. Vet J. 2013:198 Suppl 1:e103-8

Weishaupt MA, Waldern NM, Amport C, Ramseier LC, Wiestner T. Effects of shoeing on intra- and inter-limb coordination and movement consistency in Icelandic horses at walk, tölt and trot. Vet J. 2013 Dec;198 Suppl 1:e109-13

Petrov R, MacDonald MH, Tesch AM, Van Hoogmoed LM. Influence of topically applied cold treatment on core temperature and cell viability in equine superficial digital flexor tendons. AJVR, 2003: 64:7: 835-844

Stallknecht B, Vissing J, Galbo H. Lactate production and clearance in exercise. Effects of training.

Scand J Med Sci Sports 1998: 8: 127-131