Muk er en hyppig gæst hos mange danske heste i vinterperioden. Men hvad er muk egentlig og hvordan behandler og forebygger du bedst lidelsen hos din hest?

af Helle Kristensen i samarbejde med dyrlæge Helle Dalsgaard

Foto: Clausardal.com samt venligst udlånte privatfotos 

For at forstå hvorfor muk opstår, og hvordan du bedst behandler den, er det vigtigt at forstå, at muk ikke i sig selv er en sygdom. Muk er en fælles betegnelse for infektion i huden (dermatitis), og denne infektion kan have mange forskellige årsager. Hos heste, der har langt hovskæg, er det oftest skabsmider, der er årsag til at hesten udvikler muk. Skabsmider er derimod sjældent synderen, når den korthårede hest udvikler muk, her skal man se efter andre årsager såsom svampe, parasitter, eller en bakteriel infektion.

Måden mange ryttere opdager, at hesten har fået muk, er, når der dannes tykke skorper på hestens ben, eller hævelse på benet uden synlige sår eller skader. Derfor er grundig pleje og gennemgang af hesten en vigtig faktor, så forandringerne opdages tidligt. Opdager du tegn på muk, bør du så tidligt som muligt forebygge, at angrebet får lov at udvikle sig. Mange ryttere investerer i dyre mukcremer, men dette er ifølge dyrlæge Helle Dalsgaard ikke den optimale behandling. Det er vigtigt at huske, at årsagen til skorpedannelsen befinder sig under skorpen uanset om der er tale om en infektion forårsaget af svampe, bakterier eller parasitter.

Dyrlæge Helle Dalsgaard avler selv jydske heste, og har mange års erfaring med behandling af muk.

Behandling: Vask, vask og atter vask

Ved mistanke om muk bør du igangsætte et forløb med vask af hestens ben. Optimalt bør du vaske 2-3 gange om ugen med en sæbe, der har en desinficerende effekt, såsom klorhexidin eller hibiscrub.

Har hesten dannet tykke skorper på benet, kan du smøre et tykt lag vaseline på således, at skorpen kan blive opblødt og efterfølgende kan fjernes uden risiko for, at der går hul på hestens ben. Du bør altid undgå at hesten begynder at bløde, da dette øger risikoen for yderligere infektion og smitte.

Der findes mange specialcremer udviklet til muk, men frem for at smøre en dyr creme på det angrebne område, er det vigtigere at du får rengjort benet grundigt.

I den forbindelse bør det igen understreges, at muk kan have mange forskellige årsager, der bekæmpes med forskellige virkestoffer. Mukcremen gør formentlig ikke skade, forklarer Helle, men spar i første omgang dine penge, da vask af benet er en langt mere effektiv måde at forebygge angrebet i at udvikle sig.

Når du rengør hestens ben, er det vigtigste, at sæbevandet trænger helt ind til huden, således at du får vasket benet helt fri for det naturlige fedtlag der dannes på hestens hud. Det fedtlag beskytter nemlig ikke kun hestens hud, men huser også de parasitter, svampe og bakterier, der måtte være. Helle Dalsgaard forklarer at hendes bedste råd til at opnå dette, er at lære hesten at stå med benet i en spand vand.

“Min erfaring ved behandling af muk er, at det bedste du overhovedet kan gøre er at sætte hestens ben i en spand med lunken sæbevand. Herved sikrer du, at sæben kan trænge helt ind til huden, og du ikke overser nogle områder, vask benet grundigt med en god børste. Denne metode giver dig de bedste forudsætninger for at behandle muk effektivt.”

At lære din hest at stå med benet i vand, giver dig gode forudsætninger for at behandle muk og andre lidelser hos hesten.

• Hos de korthårede heste, er det vigtigt at sæben har en desinficerende effekt, da disse mukinfektioner ofte skyldes bakterier og parasitter.
• Behandler du en hest med langt hovskæg, hvor skabsmiden ofte er årsagen til infektionen, er det vigtigt at sæben har en affedtende effekt.

”Mine egne heste lærer allerede som unge at stå med benene i vand. Det er særligt nødvendigt med den type heste, jeg avler, da jydske heste har meget langt hovskæg og derfor let bliver angrebet af skabsmider, der medfører kløe og muk. At opdrage hestene til at stå med benet i vand, er en rigtig god investering. Ikke kun i forbindelse med muk, men generelt i alt omgang med heste. At stå med benet i vand er ligeledes en hyppig behandling i forbindelse med hovbyld, eller hvis hesten om sommeren får meget tørre hove.”

Efter ca. 5 dage med vask bør du se en bedring og udbruddet af muk bør være aftagende.
Er det ikke tilfældet understreger Helle at det er vigtigt at en dyrlæge tilser hesten, således at årsagen til infektionen kan findes og behandling kan igangsættes.

Et lille udbrud af muk, kan potentielt udvikle sig til lymfangitis (betændelse I lymfekarrene), hvilket kan give din hest ekstremt hævede ben og voldsomme smerter.

Som udgangspunkt bliver heste ikke halte af muk, hvis det opdages og behandles i tide. Bliver hesten halt, eller er den halt, når angrebet af muk opdages, bør du tilkalde dyrlægen med det samme.

Her ses et eksempel på muk som følge af skabsmiden. I dette tilfælde har infektionen bredt sig langt op ad benet.

Forebyggelse: Hvilke forhold kan være medvirkende til at heste udvikler muk?

Der er mange årsager til at vores heste angribes af muk. De fleste tilfælde ses i vinterhalvåret, og det kan skyldes at hestens ben i denne årstid udsættes for mere fugt end i sommerperioden. Når hestens hud gennem længere tid udsættes for fugt, bliver den mere sårbar og risikoen for små sår eller revner i huden øges. Disse små sår og revner er ideelle indgangsporte for parasitter, bakterier og lignende, som så kan etablere sig i huden og udvikle sig til muk.

Et svækket immunforsvar kan ligeledes være medvirkende til, at din hest rammes af muk. Dette skyldes at der er øget risiko for infektion i små sår eller rifter, hvis hestens immunforsvar af den ene eller anden årsag ikke fungerer korrekt. Det kan være pga. andre sygdomme, eller hvis hesten får behandling med præparater, der dæmper immunforsvaret f.eks. prednisolon.

Der kan være mange årsager til at hesten får muk, og lidelsen kan være svær at forebygge. Derfor er det også vigtigt at du tager de første tegn på muk alvorligt, og gør hvad du kan, således at mukangrebet ikke får lov at udvikle sig.

Ironisk nok kan for hyppig vask af hesten også være medvirkende til, at hesten udvikler muk. Dette skyldes at det naturlige fedtlag, der normalt forhindrer svampe og bakterier i at trænge ind i huden, fjernes, når hesten vaskes hyppigt med shampoo. Derfor bør du begrænse din trang til at vaske hestens ben for ofte.

”Det kan være en god idé at skylle hestens ben, når den kommer ind fra fold, hvis de er meget mudrede, men man bør begrænse brugen af sæbe til de tilfælde, hvor det er nødvendigt at hestens ben er rene, eller i forbindelse med behandling af muk. Alt unødig vask med sæbe kan medvirke til, at hestens naturlige beskyttelse i form af fedtlag fjernes,” forklarer Helle.

Det er ligeledes kendt at heste med hvide ben er mere udsatte for muk end andre heste. Dette skyldes ikke den hvide farve direkte, men hvis hesten udvikler det man kalder fotosensibilisering, så vil den lyse hud være mere følsom for UV lys, og risikoen for udvikling af muk bliver højere. Fotosensibilisering kan opstå hvis hesten f.eks. har indtaget bestemte planter.

Det er et kendt fænomen at heste med hvide ben, er mere udsatte for mukangreb. Dette skyldes ofte fotosensibilisering.

Muk som følge af skabsmider (Chorioptes)

Muk er ikke bare muk, og der findes mange årsager til at hesten angribes af muk. Ved de tunge hesteracer og heste med langt hår på benene, såsom friesere, jyder, shireheste osv. er det ofte skabsmiden, der er årsag til problemet.

I et studie fra USA fra 2018 med 15 heste (10 med langt hår på benene og 5 med kort hår) var 4 heste positive for skabsmider, og de var alle sammen fra gruppen med langt hår på benene (Aufox et al. 2018).

Skabmiden er en parasit, der lever i og på huden af hestene. Den kan være svær at se med det blotte øje, da den sidder helt inde på huden under hestens hårlag. Dyrlæge Helle Dalsgaard fra Himmerland Hestepraksis skønner at ca. 95 % af de tilfælde hun ser af muk på disse hesteracer skyldes skabsmiden.

Hesteracer med kort hår på benene kan også få skabsmuk, men det er langt fra så hyppig en årsag til muk hos denne type heste.

Helle Dalsgaard forklarer at en god indikator for at tidligt at opdage, at hesten er angrebet af skabsmider er, at hesten vil stampe med benet og klø sig hyppigt.

Et tegn på at hesten er angrebet af skabsmider, kan være at der dannes tørre flager i de lange hår.

“Ofte ser jeg at hestene begynder at klø sig meget på benene. Enten på folden hvor de står og bider hinanden i benene, eller i boksen hvor de vil stå og stampe i jorden med benene.  I disse tilfælde vil jeg igangsætte behandling med Sebacil hurtigst muligt.”

Sebacil er et receptpligtigt middel, der udleveres af dyrlægen. Det er derfor nødvendigt at kontakte dyrlægen med henblik på at få midlet udleveret. Behandlingen foretages ved at blande en vandopløsning med midlet, som hestens ben vaskes grundigt i.

“Før du igangsætter behandlingen med sebacil er det vigtigt at hestens ben er vasket helt rent med en sæbe der har en affedtende effekt, da miden ofte gemmer sig i hudfedtet. Efterfølgende skyldes benet helt rent for sæbe og benet placeres i en spand med sebacil.

Når jeg skal behandle mine egne heste blander jeg en Sebacilopløsning med 16-17 liter vand i en spand. Jeg vasker hestens ben med en svamp, mens de står med benet i spanden. Brug gerne lunkent vand, da det er mere behageligt for hesten.
Det er vigtigt, at blandingen trækker helt ind til huden, hvor miden lever.”

Sebacil indeholder Phoxim, der slår skabsmiden ihjel.

”Jeg har hørt at andre sprøjter med eksempelvis frontline og lignende midler, men min praktiske erfaring er, at en spand med Sebacil er det eneste der effektivt slår miden ihjel.”

Behandlingen med Sebacil bør gentages efter 14 dage, ligesom du optimalt bør muge i bund og lukke de behandlede heste på en anden fold, hvis det er muligte. Skab er meget smitsomt, og det er derfor vigtigt at forebygge yderligere smitte. Man anbefaler at alle heste i et hestehold behandles.

Særlige racer som eksempelvis den jydske hest, har større risiko for at tilegne sig muk som følge af skabsmider.

Helle understreger yderligere, at angreb med skabsmiden ikke er et udtryk for, at hesten står under dårlige uhygiejniske forhold.

”At uhygiejniske forhold er årsag til skab er en skrøne. Det er et faktum, at hos særlige racer (med lange kodehår) har skabsmiden blot optimale trivselsforhold, og derfor er det nødvendigt, at du hurtigst muligt får talt med din dyrlæge, og forebygget at infektionen får lov at udvikle sig.”

Skabsmiden kan leve op til 70 dage uden for sin vært, og netop derfor er det også vigtigt, at man efter endt behandling løbende gennemgår sit hestehold og er opmærksom på, om hestene udviser symptomer på smitte.”

Denne type mukangreb kan udvikle sig til væskende ildelugtende sår omkring kodeledet, og herefter er det meget svært at behandle. ”Jeg har selv haft en enkelt vallak, der var angrebet på denne måde, hvor vi kunne holde det nogenlunde under kontrol ved at skridte ham i fjordens saltvand hver 14. dag, men når først infektionen har fået lov at udvikle sig til dette stadie, vil det sjældent forsvinde igen.”

Andre årsager til muk

I mange år troede man at Dermatophilus congolensis (dermatofilose) var den primære bakterielle årsag til muk, men nyere studier har vist, at det er mere blandet, og Staphylococcus aureus og streptokokker findes også i muklæsioner. Det er alle sammen bakterier, som findes normalt på hestens hud, og som normalt ikke er et problem, men de udnytter de små sår og rifter, der opstår i fugtig sårbar hud. Det er mere sjældent at finde svampe i muklæsionerne, men Tricophyton (svampen der giver ringorm) og Malassezia kan nogle gange isoleres fra muk. Nyere studier viser, at der muligvis også er en arvelig faktor i risikoen for muk. Tyske forskere har påvist gener i tyske koldblodsheste, som hænger sammen med udvikling af muk.

Tidligere mente man at dermatofilose var den primære årsag til muk, men nyere studier har vist, at muk kan skyldes mange forskellige typer bakterier.

Opsummering

Overordnet gælder det om at tage muk i opløbet, uanset om det drejer sig om muk som følge af bakterier eller parasitter eller om muk forårsaget af skabsmider, så det ikke får lejlighed til at sprede sig. Får muk for alvor lov at udvikle sig, kan det give vedvarende gener for din hest. Hudlæsionerne kan udvikle sig til mere kroniske læsioner med arvæv, som nedsætter bevægeligheden i området og øger risikoen for nye læsioner. Hvis din hest har tendens til muk, så er forebyggelse den bedste løsning. Hold hestens ben tørre og fri for mudder, sørg for tør ren bund i hestens boks og på folden hvis muligt, hold huden blød og smidig evt. med fugtige cremer, så der ikke så nemt kommer sår og rifter.

Husk at muk opstår, når bakterier kommer gennem huden ved rifter og små sår, så hvis der er kommet læsioner, skal de behandles skånsomt, så huden kan få lov til at hele op. Blødgør altid skorperne grundigt, inden du forsøger at pille dem af, så huden ikke bliver skadet yderligere. Gamle råd som at blå biotex er en god idé eller at læsionerne skal bløde, før det virker, er helt forkert. Biotex og lignende produkter er ætsende for huden og vil gøre den mere sårbar for muk, og det samme gælder hvis sårene bliver ved med at blive kradset op.

Forebyggelse er den bedste behandling, så brug tid og energi på at holde hestens ben tørre. Hvis læsionerne først er opstået, så er hyppig vask med sæber og klorhexidin den bedste løsning. Hvis du putter creme ovenpå læsionerne uden at huden er vasket grundigt og tørret først, så pakker du bakterierne ind i en beskyttende hinde, som gør det endnu sværere for hesten at bekæmpe infektionen. Der er ingen cremer i håndkøb, som kan fjerne bakterierne, så brug hellere vand, sæbe og klorhexidin eller hibiscrub. Når huden er tør og ren, så kan man vælge at smøre med en blødgørende, fed salve, så huden holdes smidig, og der ikke opstår nye sår og rifter.